Energipolitik – vækst og klima

Præsentationer af emnet: "Energipolitik – vækst og klima"— Præsentationens transcript:

1 Energipolitik – vækst og klima
CEPOS vækstkonference, februar 2017 Otto Brøns-Petersen

2 Hvor skal væksten komme fra
…øget arbejdsudbud? …øget produktivitet per arbejdstime? Eller begge!

3 Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet kommet fra hidtil?
Gennemsnitlig årlig vækst, markedsmæssig økonomi

4 Håndtag til at skabe vækst
Mål Eksempler på håndtag Arbejdsudbud Marginalskat, overførsler Humankapital Skatteprogression, effektivisering af uddannelse Kapitalintensitet Selskabsskat, deleøkonomi Totalfaktorproduktivitet mm. Deregulering, markedsorientering, afgiftsreform, effektivisering i den offentlige sektor, frihandel, infrastruktur, mere effektiv energisektor

5 Energipolitikken… …kan bidrage til vækst
…men det handler også om klimapolitiske forpligtelser

6 Energipolitisk dagsorden
Finansiering efter afskaffelsen af PSO Udmøntning af EU’s 2030-mål Ny energiaftale Forsyningsreform Energiunion

7 Stor effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren
Potentiale 5,9-7,0 mia.kr. ifølge McKinsey/Struensee Ny strategisk ramme for forsyningssektoren: Konkurrenceudsætte ikke-monopoler Ensartet incitamentsbaseret regulering God selskabsledelse Robust forsyningssikkerhed Effektivt, transparent tilsyn

8 Potentiale for mere effektiv regulering
Indikator for regulering på markedet for gas på tværs af lande, 2013 Indikator for regulering på markedet for elektricitet på tværs af lande, 2013

9 Danmark er et land med høj statsstøtte

10 Energipolitik som klimapolitik

11 EU og Danmarks vigtigste EU-mål
2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

12 EU og Danmarks vigtigste EU-mål
2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

13 EU og Danmarks vigtigste EU-mål
2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

14 Den nye udfordring Ikke længere vifte af klimamål i 2030 (som i 2020)
Kun EU-krav om at nedbringe ikke-kvote-udledning (non-ETS) Men kan til gengæld blive svært at nå

15 De danske udledninger af drivhusgasser

16 Non-ETS-målet for 2030 Danmark har høje reduktionsomkostninger, navnlig uden for kvotesektoren: 558 kr./ton i ETS (heraf kvotepris ca. 40 kr.) 1.232 kr./ton i non-ETS energi og formentlig mindst det samme i landbruget VE udbygning hjælper ikke på det nye mål Ensidig 40 pct. dansk samlet reduktion i ETS + non-ETS i stigende grad irrelevant

17 Det kræver Fokus på det danske ikke-kvotemål for 2030
At droppe ikke relevante selvvalgte mål (samlet CO2, energieffektivitet, VE-andel,…) Fokus på omkostningseffektivitet: Billigste reduktioner først Fleksible mekanismer som sikrer omkostningseffektivitet Danmark bør ikke gå ubetinget foran andre lande

18 Behov for en afgiftsreform
Miljøafgifter svarer omtrent til skadesomkostninger Skyggepriser på drivhusgasser svinger kraftigt ( kr./ton) Unødvendigt forvridningstab på 10,2 mia.kr. fra uens skyggepriser på drivhusgasser Især brug for at afvikle energiafgifter og registreringsafgift på benzinbiler

19 Behov for reform af direkte støtte til VE
Direkte støtte på 7,8 mia.kr. i 2017 Elpriser for lave til at dække kapacitetsomkostninger Stor variation i støtten til forskellige typer VE Ingen behov for direkte støtte uden VE-krav fra EU Men hvis støtten bevares, bør den gives markedskonformt til billigste leverandører af VE (som i Sverige og Norge)

20 Omkostninger og benefit i klimapolitikken
Kr/ton CO2e Social Cost of Carbon ( kr./ton) 285 Dansk skyggepris, ETS 558 Dansk skyggepris, non-ETS 1.232 Gennemsnitlig dansk skyggepris, fossilfri energi 2.500 Kvotepris 39

21 Vækstbidrag fra energireformer mv.
Reform af forsyningssektoren mia.kr. Afgifter svarende til eksterne omkostninger mia.kr. Afvikling subsidiært ensartning af direkte støtte mia.kr. Prissætning af drivhusgas til SCC*) mia.kr. Prissætte alle kapacitetsomkostninger mv. Integration i det europæiske energimarked *) Yderligere gevinst ift ens afgifter (ved kvotepris på al drivhusgas på 285 kr/ton)