Risikoafdækning i kommuner

Risikostyringsprocessen Når en kommune mv. overvejer at arbejde med risikostyring, vil det være en god idé at tage udgangspunkt i en generel model for risikostyring.

Risikostyringsprocessen 1. Identifikation og vurdering 6. Forankring 2. Review og analyse Varetagelse af kommunens mv. kerneydelser 5. Måling, monitorering og rapportering 3. Valg af risikostrategi 4. Eksekvering af risikostrategi og kontrolaktiviteter

Risikostyring på det relevante niveau Man kan inddele en kommunes risikostyring på forskellige niveauer (der knytter sig nogle forskellige karakteristika til enkelte niveauer). Ambitionsniveauer for risikostyring: Omstående figur kategoriserer en kommunes risikokompetencer på fem ambitionsniveauer: Ad hoc Silobaseret Koordineret Helhedsorienteret Risikointelligent

Risikostyring på det relevante niveau Risikovillighed, hvor kommuner/institutio-ner på intelligent vis påtager sig nødvendige risici for at nå deres strategi Risikostyring er alles opgave og integreret i alle politikker og processer Proaktiv, kvantitativ og kvalitativ 5: Risiko- intelligent Bevidst og belønnet risikovillighed Helhedsorienterede og systematiske risikostrategier for mulige negative begivenheder Kulturel transformation, hvor risikostyringen bliver en neden fra dreven proces Proaktiv og primært kvalitativ 4: Helheds- orienteret Ubevidst risikovillighed Risikostyringen koordineres på øverste ledelsesniveau Komplekse risici og risici der involverer flere afdelinger behandles Politikker og processer for risikostyring defineret på tværs af institutionen Primært reaktiv og kvalitativ 3: Koordineret Foretages i Siloer for specifikke risici Der behandles typisk et mindre antal risikotyper Politikker og processer fastsat for specifikke risici Primært reaktiv og kvalitativ 2: Silobaseret Ad hoc, ukoordineret og til tider helt manglende Udokumenterede politikker og processer Reaktiv og kvalitativ 1: Ad hoc Kilde: Vejledning om risikostyring i staten (Økonomistyrelsen)

Indlægget vil især have fokus på: Identifikation og vurdering af risici (Trin 1) Dvs. hvorledes får vi fundet de væsentligste risici, således at Topledelsen i en styret proces kan finde ud af, hvorledes de skal håndtere risici fremadrettet

Forankring i Topledelsen – evt. Risikokomité Det kræver, at topledelsen igangsætter risikostyring, uddelegerer ansvar og løbende beslutningstagen Kræver tid, engagement og støtte Kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige ressourcer Organisering Politikker og strukturer for projekter og processer Teknologier og værktøjer

Forankring i Topledelsen/Risikokomité Ej krav i kommuner at etablere risikokomité. Det er et krav for børsnoterede virksomheder, at etablere risikokomitéer. Ligeledes krav om CSR-rapportering (Coperate social responsibility).

Erfaringer fra Danmark Ikke ret mange kommuner har igangsat en helhedsorienteret risikostyringsproces Typisk er risikostyringen koncentreret om forsikringsdækning Beredskab/nødplaner It-sikkerhed Ansvarlige for risikoafdækning er risikokoordinatorer, som ikke er ansat på topniveau i kommunen Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder er typisk længere med risikostyringsprocessen og via krav om risikokomitéer vil denne udvikling nok fortsætte og forhåbentlig også få en større påvirkning på kommuner

Risikoafdækningsskemaer i kommuner Formål Afdække risikofyldte områder Risikoafdækningsskemaerne skal ikke løse problemstillingerne i kommunen, men afdække risikofyldte områder Skabe fælles forståelse i topledelsen for risikofyldte områder i bred forstand Skabe et dialogværktøj med topledelsen i en kommune Opstart af risikoafdækningen skal ske i dialogmøde med ledelsen og svarpersoner udpeges

Risikoafdækning i kommuner Vi har ud fra en ”normal kommune” udvalgt følgende driftsområder som væsentlige risikoområder: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsområder 2.1 Vand/spildevand 2.2 Renovation 2.3 Øvrig forsyning Transport og infrastruktur Undervisning og Kultur Sociale opgaver og beskæftigelse 5.1 Børn og unge (Tilbud til børne og unge med særlige behov) 5.2 Voksne og handicappede (Tilbud til voksne med særlige behov) 5.3 Beskæftigelse, overførsler m.v. samt tilbud til udlændinge 5.4 Dagtilbud til børn og unge Sociale opgaver (Voksne- og handicappede, Tilbud til ældre og handicappede)

Risikoafdækningsskemaer i kommuner De væsentlige risikoområder forventes udfyldt af ansvarlige chefer for områderne - nogle chefer vil skulle udfylde flere skemaer Kommunaldirektøren udfylder et overordnet skema, fordi der vil være overordnede forhold på it-området etc., som er styrende for hele kommunen

Risikoafdækningsskemaer i kommuner Hvorledes skal spørgeskemaerne udfyldes? Alle spørgsmål er udformet således, at udgangspunktet er, at man kan svare ja og hermed har taget stilling til ”problemområdet” og således nedbragt risikoniveauet til ”tilfredsstillende”, som derfor markeres. Kan spørgsmålet mest besvares med et nej, skal man overveje risikoen og evt. skrive bemærkninger til vurderingen. Inddelingen af risiko er således: Kræver handling Kræver bevågenhed Tilfredsstillende  Øvrige svarmuligheder, hvis man ikke kan vurdere risikoniveauet: Uvæsenligt område Ej relevant Ved ikke

Risikoafdækningsskemaer i kommuner Spørgeskemaet vil altid indeholde følgende hovedområder i forbindelse med risikoafdækningen på de enkelte områder i kommunen, hvert hovedområde vil have en række spørgsmål. Antallet af spørgsmål varierer fra område til område.: Generelle forhold Målopfyldelse Økonomiske Personalemæssige Demografiske Projekter (anlæg) Aktiver Tilsyn Miljø IT (specifikke systemer) Image

Risikoafdækningsskemaer i kommuner

Risikoafdækningsskemaer i kommuner

Risikoafdækningsskemaer i kommuner Output: Vi kan bearbejde de indkomne svar, og kan ud fra svarene se, om der er enighed om risikobilledet på hovedområder og selvfølgelig opstille forskellige statistikker/lagkagediagrammer mv. over svarene. Vi afrapporterer resultaterne i et møde.

Risikoafdækningsskemaer i kommuner Videre forløb i forhold til ”Kræver handling og Kræver bevågenhed”. Vurdering af sandsynlighed for at risikoen bliver aktuel Vurdering af økonomisk effekt omdømme indflydelse på kerneaktiviteter og målopfyldelse Fastlæggelse af risikostrategi (evt. matrix)

Eksempler på afrapportering til Risikokomitè/ Topledelse Oversigt over de mest aktuelle risici på overordnet niveau: Kræver handling Kræver bevågenhed Tilfredsstillende

Eksempler på bruttoliste over risici Finansieringsstrategi: Beskrivelse af risiko Forebyggende tiltag Risikoniveau Aktuel situation og fremtidige tiltag Renteudvikling kan medføre renteomkostninger/ omlægning af lån Nordea og Danske Bank skal komme med oplæg på omlægning af lån til lavere renteniveau S/K Oplæg fra de to banker vurderes, forventning om snarest at ændre låneoptagelsen