Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Jørn Lennart Larsen DOF’s Havfuglegruppe C ARETAKERVIRKSOMHED PÅ Å BENT H AV.
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
Formål og strategi for overvågning af arter
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Holmegaard en ny begyndelse.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Solcelleudbud på tværs af kommuner v/ Flemming Jørgensen, REEEZ REEEZ Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand.
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Hvad skal vi leve af? Et spørgsmål om pensioner og transparens.
Driftsleder Niels Haaning Libergreen HSH Agro I/S
Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
Date :31 1.
Charlotte Schmidt, Chefkonsulent, Koncern HR - TDC A/S
1 © Capacent Sparebanden Indkøbsområdet 20. maj 2010.
Værkoplysninger: Til venstre: Niels Lergaard
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Dansk Statistisk Forening
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
Seminar for trivsels- og SSP-personer
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
September Evalueringsmodeller v/Civilingeniør, cand. jur. Jørgen Egholm.
Kvalitetens Beskaffenhed
Fiskeindeks til vandløb
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Brug af text analytics på elektroniske patientjournaler til identifikation af problemer med patientsikkerhed 1 April 2013 Ulrik Gerdes ∙ Overlæge, dr.med.,
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
- En delmængde af synopsis
© Copyright CTT 2006 Center for Trafik og Transport Trafikdage Aalborg Universitet | Tirsdag 29. august 2006 | Undersøgelse af stationsoplande Bedre adgangsveje.
Læren om livets udvikling
Stedet som indgang til digital forvaltning
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Velkommen Tak fordi I har valgt at deltage i denne session.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Visionerne for matrikulær infrastruktur KMSs oplæg til processen med at skabe en fælles vision for matrikulær infrastruktur 16. september 2003.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
SundhedsFagligt Indhold SFI gruppen.  Mange klinikere, fagligt forum, ikke alle føler sig forpligtet af beslutninger man er med til at tage  Styregruppe.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Mogens Hemmingsen Kulturchef, Albertslund Kommune.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Evolution af komplekse organismer -baseret på: ’RNA regulation: a new genetics?’ John S. Mattick.
Status for Skitseprojektet
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Claus Lindskov Møller Nordsjælland
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Justering af Natura 2000-områdegrænser
- En delmængde af synopsis
Præsentationens transcript:

Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper De nyeste resultater fra Punkttællingsprojektet Jørn Lennart Larsen & Henning Heldbjerg

Baggrund Fælleseuropæisk beslutning om at stoppe tabet af biodiversitet før 2010 Vurdering om opfyldelse af mål kræver nye metoder til at følge udviklingen Umuligt at registrere og monitere alt

Hvad er en indikator? Et mål, afspejler nogle overordnede forhold Grundige overvejelser om hvad indikator skal vise, er meget vigtige inden udviklingen Artsgruppe, som menes at være repræsentativ Artsvalg er afgørende for indikatorens værdi Hvad kan en indikator vise udviklingen i? Arternes populationsstørrelser Fugles status i Danmark Biodiversiteten i Danmark Biodiversiteten i naturtyperne Ændringer i miljøet

Hvad er en god indikator? Sand Indeks God indikator Dårlig indikator Tid

Indikatorer Indikatorer til visning af tidsmæssig udvikling i biodiversitet Optimalt bruges mange forskellige organismegrupper – men svært at skaffe data Fugle: Almindelige fuglearter gode som indikatorer Punkttællingsmetode velegnet Fælles sæt af indikatorarter for skov, agerland og alle almindelige (Gregory et al. 2005)

Danske indikatorer Heldbjerg & Eskildsen 2009

Eksisterende indikatorer Artsvalg baseret på ekspertvurderinger Tager ikke højde for forskelle i habitater Arters hyppighed varierer voldsomt på tværs af Europa Arters habitatpræferencer kan variere i forskellige regioner

Formål Habitatspecifikke biodiversitetsindikatorer Projekt i tre led: Objektiv udvælgelse af arter ud fra arternes relative habitatudnyttelse Indikatorarters populationsudvikling i habitatet (indeks) Gennemsnitlig udvikling hos indikatorarter (indikator) Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem jagttegnsmidlerne Heldbjerg & Eskildsen 2009

Datamateriale Punkttællingsdata (ynglefugle) 1986-2009 ca. 360 ruter Totalt ca. 130.000 punkter Hvert punkt habitatkodet i 4.-dele

Kode Habitat 1 Nåleskov 2 Løvskov 3 Agerland 4 Mose/Kær 5 Hede 6 Klit/Strand 7 By 8 Sø 9 Eng

All species included and weighted with their RHU Hvilke arter i indikatoren? Specialist species Generalist species All species included and weighted with their RHU

Relativ habitatudnyttelse (RHU) RHU er udtrykket for en arts hyppighed i et habitat i forhold til artens gennemsnitlige hyppighed i alle øvrige habitater Ni: Antal individer af en art i habitat i Pi: Antal punkter af habitat i N: Totale antal individer af arten P: Totale antal punkter Efter Julliard et al. 2004

Relativ habitatudnyttelse (RHU) Foto: John Larsen

Relativ habitatudnyttelse (RHU) Foto: Albert Steen-Hansen Gulspurv Er med i nuværende indikatorsæt for agerland!!!

Relativ habitatudnyttelse (RHU) Foto: John Larsen Foto: Albert Steen-Hansen Foto: Ulrik Bruun Foto: John Larsen

Relativ habitatudnyttelse (RHU) Foto: John Larsen Foto: Albert Steen-Hansen Foto: John Larsen Foto: Albert Steen-Hansen

Forskellige trends i forskellige habitater Foto: John Larsen Forskellige trends i forskellige habitater

Tre dugfriske indikatorer Arter med RHU > 1,5 Nål: N = 21 Løv: N = 29 By: N = 21

Opsummering Indikatorer kan bruges til at samle information om komplicerede problemstillinger Grundige overvejelser vigtige før udvikling Fugle kan bruges som biodiversitetsindikatorer i de danske habitater Artsvalg er objektivt ud fra data om habitatudnyttelse hentet fra punkttællinger Data i indikatorer kun fra det pågældende habitat

Tak Foto: Ulrik Bruun