genfødsel og ekspansion Renæssancen genfødsel og ekspansion

Hvad betyder ordet ? Ordets oprindelse er: ”genfødelse” Den klassiske græske kultur genfødes i europæisk kultur fra 1400 til 1600, begyndende i 1300-tallet i Italiens store bystater Men renæssancen var meget mere end en genfødsel af noget gammelt. Den var en ekspansion og en nyskabelse – både teknisk, kommunikativt og kulturelt Renæssancen kan ikke forklares i et enkelt begreb, men kun i en buket af ord og begreber

Inspiration fra Grækenland Raphael (1483-1520): ”Skolen i Athen” (grundlagt af Platon i 387 f. Kr., først nedlagt i 529 e. Kr.) Billedet udsmykker i ”Den Filosofiske Sal” i Vatikanet. I midten tv. under buen ses Platon pegende opad (mod erkendelsen fra de evige ideer) og eleven Aristoteles pegende nedad (mod de jordiske sanser som vejen til erkendelse ).

Renæssancen: overgangen fra middelalderen til den moderne tid en ny interesse for den klassiske græske og romerske kultur en ny udvikling i kunst og kultur et nyt syn på mennesket ekspansion i jordklodens udforskning en voksende handel i og ud over Europa bogtrykkerkunstens nye muligheder en ny kraftig cirkulation mellem folk og lande af ideer, kunst, opdagelser og varer

Nye ekspansive muligheder gennem søfart og bogtrykkerkunst Søfarere Henrik Søfareren 1394-1460 (søvejen mod Indien) Columbus 1451-1506 (søvejen til Amerika) Bogtrykkere tyskeren Johann Gutenberg 1390-1468 venetianeren Aldus Manutius 1450-1515 (”lommebogen”)

Magtfulde italienske bystater i 1300-tallet I 1300-tallet mistede paven og kejseren indflydelse Kystbyerne Venedig og Genova blev stærke bystater med store handelsflåder og stor militær styrke Desuden mange norditalienske byer som Firenze, Milano, Siena, Lucca, Pisa, mv. Byerne frigjorde sig fra pavens kirkestat og styredes af rige familier, der omgav sig med kunst og monumentale værker I 1348 nåede pesten, ”den sorte død”, også Firenze og prægede også Europa i de følgende to århundreder

Magtfulde bystater med ypperlig kunst Domkirken i Firenze

Doge-paladset, Venedig Bygget 1309-1424

Tyskland, Holland og Danmark Renæssancens opsving nåede omkring år 1500 også til mange tyske og hollandske bysamfund Byerne blev magtfulde kapitalistiske handelscentre med blomstrende kultur, håndværk og universitetsmiljøer De lutherske og reformerte kirkelige reformationer fik væsentlig indflydelse på renæssancen i Tyskland og Holland - og lidt senere også i Danmark

Et nyt syn på mennesket Mennesket sætter sig selv i centrum i kunst og kultur – i stedet for Gud Ny interesse for det enkelte menneske: humanisme og individualisme Kritik af pavekirkens eneret på sandheden Oprør imod pavekirkens forfald og magtmisbrug Ny interesse for den tidligere ikke-kristne græske og romerske kunst, litteratur og filosofi En voksende videnskabelig skepsis over for kirken, som fastholdt, at jorden var verdensrummets centrum

Billedkunst og arkitektur Bygninger med harmoni og ligevægt - lovbundenhed og orden inspireret af den klassiske arkitektur Maleriet blev med central-perspektiv Det nøgne menneske i maleri og skulptur I Danmark opførtes der under Chr. IV flere store bygningskomplekser i hollandsk renæssance: Rosenborg Slot Frederiksborg Slot Kristianstad i Skåne med Trefoldighedskirken som samlende bygning

Danske renæssancebygninger Hesselagergaard Rosenborg Slot

Sang og musik Renæssancemusikken fik især sin inspirationen fra England Præget af vellyd, klare proportioner og udadvendthed - og senere mere udtryksfuld Genrerne var især: den cykliske messe, motetten, chansonen og madrigalen Operaen opstod ca. 1590 i Firenze Den første store opera, ”Orfeo”, komponeres 1607 af Claudio Monteverdi Moderne nodeskrivning fra ca. år 1600

Renæssancen er en række helt unikke personligheder og mesterværker

Forfattere og digtere Dante Alighieri (1265-1321) ”Den guddommelige Kommedie” Erasmus af Rotterdam (1469-1536) Ny bibeloversættelse græsk/latin, ”Tåbelighedens lovprisning” Machiavelli (1469-1527) ”Fyrsten” Thomas More (1478-1535) ”Utopia” Cervantes (1547-1616) ”Don Quixote” William Shakespeare (1564-1616) Dante, buste ved hans hus i Firenze

Arkitekter, billedhuggere og malere Donatello Botticelli Bramante * Michelangelo * Leonardi da Vinci Rafael * Tizian Albrecht Dürer Lucas Granach Hans Holbein ( * Peterskirken ) David

Peterskirken Michelangelos kuppel tv: den gamle Peterskirke: Konstatins fra det 4. årh. indtil 1506 Peterskirken malet af Giovanni Panini (1691-1765)

Multigeniet Leonardo da Vinci 1452-1519 maler billedhugger arkitekt naturforsker opfinder kunstteoretiker

Leonardo da Vinci ”Mona Lisa” 1500-1506

Filosofien Middelalderens filosofi var i meget høj grad sammenvævet med teologiens tro på den kristne åbenbaring, og gennem accepten af Thomas Aquinas’ anskuelser havde kirken bundet sig til Aristoteles’ naturforståelse og filosofi Renæssencen skabte fornyet interesse for Platon Opbruddet i det videnskabelige verdensbillede lagde grundsten til en relativistisk tænkning René Descartes (1596-1650) grundlægger den moderne filosofi med udgangspunkt alene i menneskets tvivl og tænkning. (Cogito, ergo sum). Gud er hos D. indlysende sand, begrundet på platonisk inspirerede gudsbeviser

Renæssancen og kristendommen? Renæssancens optagethed af mennesket er ikke i sig selv en opposition til kristendommen Når renæssancen betyder en frigørelse for mennesket – fra Gud og fra kirken - er sagen anderledes problematisk. Set fra den evangelisk-lutherske kristendomsforståelse kan problematikken vurderes således: Positivt: at pavekirkens misbrug, overhøjhed og fejlopfattelser blev brudt, og at det enkelte menneskes personlige trosliv blev mere individbetonet - og at kreativitet og åndsliv blomstrede Negativt: at mennesket frigjorde sig og isolerede sig fra Gud og blev sig selv nok. Desuden begyndte imperialismens overgreb og udnyttelser i renæssancens ekspansioner

Menneskets selvopfattelse Den jødisk-kristne opfattelse er, at mennesket er skabt og har sit udgangspunkt og forståelsesramme i Gud, og man kalder ham således naturligt for Herre I renæssancen bliver udgangspunktet, at mennesket forstår sig selv ud fra sig selv alene som et uafhængigt væsen hvilende i sig selv og værende sin egen herre. Troen på mennesket var i renæssancen præget af menneskets grænseløse muligheder og kræfter Renæssancens forståelse blev ført videre i oplysningstiden og i den moderne tænkning Derfor er der en helt grundlæggende konflikt mellem kristendommen og renæssancens menneskesyn

Reformation og renæssance Gennem den reformatoriske kristendomsforståelse kom der en større vægt på individets selvstændige gudsforhold og en mindre vægt på kirken som institution og som præsteskab: færre rituelle handlinger, fx kun to sakramenter personlig læsning af Bibelen på modersmålet kraftig vægt på den personlige tro og på den enkelte troendes vished om at eje Guds nåde ved dåb og tro begrebet ”det almindelige præstedømme” styrkede ligeledes individet i kristendommen

Luther og renæssancen Den lutherske reformation udspringer ikke af en inspiration fra den tidlige renæssances idealer, men derimod ud af en dybtfølt forargelse over kirkens afladsmisbrug og ud af en personlig uforløst kristendomsforståelse Bogtrykkerkunsten og det allerede påbegyndte nye bibeloversættelsesarbejde (Erasmus) passede perfekt til en ekspansion af de reformatoriske tanker Reformatorerne søgte at føre kristendommen tilbage til en mere oprindelig urkristendom bygget alene på de bibelske skrifter uden middelalderens mange tilføjelser (Mariadyrkelsen, afladen, helgendyrkelsen)

Renæssancens fortsættelse : Renæssancen begynder i Italien i det 13. årh. og nye tanker og teknikker spredes fra 1400- til 1600-tallet til det øvrige Europa I 1500-tallet ekspanderer Spanien og Portugal med handel, søfart og kolonivælde De kirkelige reformbevægelser præger 1500-tallets Europa med udspring i Tyskland og Schweiz I oplysningstiden i 1700-tallet fortsættes og udbygges renæssancen i især Frankrig og England: England ekspanderer især materielt igennem handel og søfart Frankrig ekspanderer idemæssigt og revolutionært

Det nye verdensbillede I middelalderen mente man, at jorden var en stor kugle, som lå lige midt i universet, som nok var meget stort, men dog begrænset Solen, månen og fem planeter kredsede omkring jorden, og længst ude var der et kugleformet himmelhvælv, hvor stjernerne var Verdensbilledet svarede nøje til, hvad øjet kunne se, og hvad tanken logisk kunne slutte sig til Desuden antog man Aristoteles’ bevægelseslære som sand, herunder at himmellegemerne bevægede sig i harmoniske, cirkelformede baner Man kunne således beregne både sol- og måneformørkelser og havde et godt kalendersystem

Verdensbilledets reformatorer Nikolaus Kopernikus, polsk astronom (1473-1543). Hans arbejder er især matematiske. Foreslår solen som centrum Tycho Brahe, dansk astronom på Hven (1546-1601), tidobler målenøjagtighederne gennem nye instrumenter (kikkerten er ikke opfundet endnu). Nægter, at solen kan være centrum Johannes Kepler, tysk astronom og matematiker (1571-1630), overtager Tychos’ observationer, opdager lovene for ellipsebaner og beviser i praksis det nye verdensbillede Galileo Galilei, italiensk naturvidenskabsmand (1564-1642). Hans empiriske observationer afslører fejl i Aristoteles’ bevægelseslære. Han forbedrer kikkerten og ser Jupiters fire omkredsende måner. Han bekæmpes stærkt af romerkirken. Isaac Newton, engelsk naturvidenskabsmand og matematiker (1642-1727). Beskriver tyngdekraften og samler bevægelseslæren i tre love. Alle kendte bevægelser forklares.

Astronomernes problem Jo mere man målte og observerede, jo dårligere passede planeternes baner til harmoniske cirkelbaner Man måtte indføre stadig flere ekstra cirkelbaner oven i de oprindelige cirkelbaner Kopernikus’ hovedværk ”Om himmelkredsenes omdrejninger” udkom i hans dødsår (1543). Han foreslog en helt omvendt betragtningsmåde, fordi det viste sig at give betydeligt færre matematiske problemer med cirkelbevægelserne, hvis solen gjordes til centrum Der forelå ikke noget astronomisk bevis, snarere tværtimod … sagde Tycho Brahe …

Tycho Brahe – Hven og Prag Uranienborg Tycho Brahe byggede et mindre slot og et unikt observatorium på Øresunds-øen Hven. Faldt i unåde hos kongen og flyttede senere til Prag Tycho Brahe og Johs. Kepler: Prag

Parallakseproblemet Tycho Brahe fastholdt stædigt - og logisk nok - at jorden ikke flyttede sig, fordi det var umuligt at konstatere nogen følgevirkning af, at jorden flyttede sig, nemlig at man måtte kunne se, at stjernerne også flyttede sig, når observatøren på jorden flyttede sig (kaldet parallakse). Argumentet kan ikke modsiges! Parallaksen som det helt afgørende empiriske bevis blev først endeligt dokumenteret omkring 1730! Kirkens modstand imod verdensbilledet skyldtes dog først og fremmest, at det nye verdensbillede mentes at stride imod Bibelens ord og imod Aristoteles’ lære.

Den rene empiri og meningsløsheden Tycho Brahes, Keplers og Galileis videnskabelige arbejder skabte den succesrige videnskabelige tradition: Den rene måling af verden, alene iagttaget af sanserne og bearbejdet af logikken uden indblanding af formål, mening, Gud og religion Renæssancen gjorde mennesket alene med sig selv. I videnskaben blev mennesket helt alene med bare sanserne og matematikkens logik Tilbage står et stort ubesvaret spørgsmål om mål og mening, Gud og alle de store hvorfor’er Disse spørgsmål tager videnskaben sig ikke af. Den hverken kan eller skal Videnskabeligt set slutter renæssancen med svaret på verdensrummets store gåde – og samtidig uden at tage stilling til spørgsmålet om verdensrummets mening og formål

Folkekirkens Skoletjeneste Kgs. Lyngby Provsti til undervisning af skolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne info@skole-kirke-klp.dk, 45 872 872 Billedmateriale: det frie net-leksikon ”Wikipedia” og Poul Astrup