Et kort overblik over centrale perioder i den vestlige idehistorie

Præsentationer af emnet: "Et kort overblik over centrale perioder i den vestlige idehistorie"— Præsentationens transcript:

1 Et kort overblik over centrale perioder i den vestlige idehistorie
1900 - 2006 - -600 til -100 ? Den græske antik middelalderen oplysningstid I dag renæssancen Moderne tid Jesus & romerne Vi vil næsten helt se bort fra kinesisk og arabisk idehistore. Store dele af den græske antikke kultur har faktisk i en periode været inspireret af araberne…f.eks. i matematik. Den vestlige filosofi starter pr. definition i grækenland.

2 ANTIKKEN I praksis havde kun rige mænd af en vis alder havde adgang til demokratiet. Kvinder, børn, slaver og mænd uden megen jord var ikke med Til gengæld var det et relativt avanceret demokrati med udvalg og formænd selvom det var direkte demokrati. At det ikke var repræsentativt krævede retoriske evner af den enkelte for at trænge igennem. Den moderne politiker/retoriker (sofist) opfindes også her. Oprindeligt var disse vismænd, men kom til at stå for den negative side ved retorikken – nemlig relativismen. Det at man kan vende tingene på hovedet frem for at søge sandheden. En kendt sofist er Protagoras, der er med i Platons dialoger (han er relativist så det basker….) Samfundsforhold: Man går fra husholdning til småbyer (polis) Man indfører penge frem for naturalier Demokratiet….eller noget der ligner… indføres Filosofi/religion: Man har flere guder Mennesket havde sin plads i kosmos Filosofien fødes med Thales Platon opretter akademiet Moral er præget af en dydsetik De første filosoffer var naturfilosoffer. De overvejede universets og verdens opbygning. Thales ”Alt er vand” Vigtige tænkere: Zenon, Heraklit, Platon, Aristoteles…

3 Romerriget Roms storhedstid tager over hvor den græske antik mister sin styrke I vores historieudsnit er tiden kun vigtig på grund af Jesus og kristendommen (der gradvist vokser frem et par hundrede år efter Jesus) Derfor iler vi videre og springer knap 1000 år over. Det er ikke her de største tænkere er …dog er det kristne menneskesyn, den kristne moral (og de 7 kardinaldyder) vigtige i vores videre fortælling…

4 Middelalder GUD Samfundsforhold: Meget statisk hierarkisk opbygning
Konge Adel Bønder Samfundsforhold: Meget statisk hierarkisk opbygning Man defineres i kraft af den del af pyramiden man tilhører – gruppeopfattelse Arkitektur/kunst: Arkitekturen er himmelstræbende. Kunsten afbilder personer anonymt (uden særegne træk) Man afbildes i forhold ens plads i forhold til Gud Filosofi: På universiteterne (starter som klostre) dyrkes logikken og religionen. De første gudsbeviser starter i det små (man læser en smule Aristoteles)

5 Renæssance 1 Samfundsforhold:
Den hierarkiske struktur opbrydes – den er ikke længere statisk. Den mørke middelalder er forbi. Fremgangen skaber en ny klasse – de handlende Man får mæcener, der støtter videnskabsfolk og kunstnere Renæssance betyder ’genfødsel’. Det er den græske tanke der genfødes. Man genoptager et grundigt studie af den antikke græske filosofi og kultur. Renæssancen er en af de helt store ombrydningsperioder i den vestlige tænkning Renæssancen er individets fødsel Arkitektur/kunst: Arkitekturen er ikke længere himmelstræbende, men er inspireret af de græske tanker Kunsten revolutioneres af perspektivtegningen Der laves portrætter af store folk (individet står frem fra mængden)

6 Renæssance 2 Videnskab:
Videnskaben i stor opblomstring, nye videnskaber fødes Man undersøger mennesket Galilei opfinder teleskopet Astronomi og astrologi adskilles delvist som videnskaber Det heliocentriskere verdensbillede har en vanskelig fødsel (Solen er i centrum, ikke jorden) (Galilei tvinges til at fornægte sit standpunkt) Opfindelser: Teleskopet Trykpressen (Gutenberg)

7 Renæssance 3 Filosofi og religion:
Individet fødes (jævnfør Descartes + portrætter i kunsten). Jeg tænker – derfor er jeg. (i middelalderen var man i kraft af Gud, nu er det fornuften) Kirken har op igennem middelalderen været en meget stærk magtfaktor. I Renæssancen begynder denne magt at blive udfordret. Den nedbrydes først for alvor omkring 1900. Reformationen videnskabens opdagelser. Fornuftsidealet Nogle konger udfordrer kirken – hvem er øverst i hierarkiet? Renæssancen starter i norditalien i 1300-tallet. Senere spreder den sig til resten af europa. I Italien er Medici-familien en vigtig faktor for at støtte videnskab og kunst. Descartes er som nævnt sent i renæssancen, men en vigtig repræsentant…både som filosof og videnskabsmand Hermed trues kirken af videnskaben (jævnfør Galilei) Menneskets fornuft (individdet) GUD Verden Store tænkere: Pico della Mirandola (”om menneskets værdighed”) Descartes (Cogito, koordinatgeometri) Galilei (astromi) Leonardi da Vinci (kunst, mekanik, menneskestudier) ….. (mange flere) GUD Mennesket + verden ( i gruppen)

8 Oplysningen Vi springer en del mellemregninger over. Derfor skal en del vigtige tænkere og begivenheder nævnes inden vi for alvor går i gang med oplysningstiden Hobbes - Leviathan Locke – liberalismen Oplysningens projekt: Ved at have oplyste borgere får man et bedre samfund i fremgang. Troen på fornuften er i højsædet. Hvor renæssancens fornuft blev udmøntet i videnskab og opdagelser, så er oplysningen mere præget af politiske tanker og ideen om samfundsborgeren. Individet er nu blevet borger i et samfund, der ikke altid er perfekt…

9 Oplysningen 2 De franske filosoffer får ideen om at lave encyclopædien: (Voltaire og Diderot er de vigtige her) Et værk hvor al menneskelig viden er samlet! Det er svært at nævne flere større sammenhængende ideer, så lad os nævne i flæng: Kontrakteorien (Hobbes, Locke, Rousseau) Rousseau (direkte demokrati, kritik af liberalismen og kapitalismen) J.S. Mill og Bentham, (utillitarismen og socialliberalisme) Kant : Moralloven (via fornuften, ikke gud) & den autonome borger Burke (konservatisme) Montesquieu (magtens tredeling) Naturretstanken – mennesket har nogle rettigheder i kraft af sin natur (de store erklæringer – menneskerettigheder)

10 SEKULARISERING (verdsliggørelse)
1900-tallet Den moderne tid er sekulariseringens højdepunkt… …lavpunkt vil andre mene. SEKULARISERING (verdsliggørelse) Mennesket Individet GUD Mennesket Individet GUD GUD Mennesket gruppen Renæssance/oplysning middelalder 1900-tallet

11 1900-tallet 2 Fire store anslag mod kirken: Darwin (skaberguden)
Nietzsche (moralen), nihilisme Freud (menneskets natur) 4. De store kriser. Man mister troen på menneskets formåen og godhed Mennesket kan ikke klare alt og er slet ikke godt. Oplysnings store fremskridtstro brister -> desillusion

12 Hvad sker der så filosofisk efter 1900?
1900-tallet 3 Hvad sker der så filosofisk efter 1900?

13 1900-tallet 4 Første 3.del af årh.: nihilismen sætter sine spor sammen med de historiske sorte øjeblikke. Moralsk er det en opløsningstid. Videnskab/filosofi: Efter 1900 bliver videnskaben og filosofien så kompleks og forgrenet at man ikke mere kan overskue det hele som enkeltperson. Descartes var filosof, matematiker og studerede menneskets natur …det går ikke mere. Filosofien forgrener sig i mange mange forskellige retninger: Logikken vender tilbage (som grundlag for matematik og videnskab, senere sproget) Sprogfilosofien – hvad er sprog, hvad kan sprog, hvordan virker sprog? (nogle påstår at alle filosofiske problemer er sproglige problemer) Wittgenstein fremstår som én af de helt store Politisk filosofi har flere store perioder (marxismen, nyliberalismen, kritisk teori, moderne demokratiforskning) Menneskerettighederne og FN genopretter troen på det gode i menneskets formåen

14 I dag Politisk: De store ideologier er ½-døde. 70’erne : marxisme
80’erne : Konservatisme, kapitalisme, liberalisme 90’erne : den 3. vej (Tony Blair) I dag er det lidt et fy-ord at være ideologisk, men skal være pragmatisk. (Bush-doktrinen har måske ændret dette billede??) Etisk: Efter at nytteetik har præget den pragmatiske politik og forskning, har flere forsøgt at genoplive pligtetikken. Mange i kraft af videnskabens vidtrækkende konsekvenser (genteknologi) (eks. P. Kemp, måske P. Singer) Andre prøver at argumentere for en genoplivning af dydsetikken. (tilbage til Aristoteles)

15 I dag 2 Menneskesyn: Er vi biologiske maskiner? (genomprojektet)
Samfundsborgere? (etik, politik) Moralske væsner (etisk råd, etiske regnskaber, politiske forbrugere..)? Åndelige væsner (efter Guds død søger vi desperat efter åndeligt indhold)? Sjæl og legeme? …? …forvirrede på et mere kvalificeret grundlag?

16 ”Det eneste jeg ved er at jeg ingenting ved”
Vi slutter med et visdomsord fra Platon/Sokrates: ”Det eneste jeg ved er at jeg ingenting ved” Husk at et negativt svar kan være et fremskridt. Hvis man finder ud af hvad svaret ikke kan være, så er man kommet tættere på hvad svaret er… (læreren)