Pædagogiklærerforeningen 1 Hvis en ny pædagoguddannelse er svaret…. Peter Møller Pedersen, uddannelseschef VIA University College

En ny pædagoguddannelse på vej Reform 1992 - generalistuddannelsen Bek. for professionsbacheloruddannelser 2001 Evaluering af pædagoguddannelsen 2003 Reform i 2006 Professionshøjskolernes etablering 2008 Rambølls evaluering 2012 Følgegruppens anbefalinger 2012 Akkreditering 2013 Hvad sker der så?

Disponering 1. Afdeling Pædagoguddannelsen – kort om historien Rambølls evaluering Følgegruppens anbefalinger Hvis en reform er svaret…. 2. Afdeling Pædagogik mellem dannelse og nytte Pædagogik som praksis – og som fag Pædagogisk faglighed i en kompetencetid Pædagogik som principiel professionalisme

En ny eksportvare En dansk-rumænsk vuggestue i Bucharest

Kinesere køber dansk pædagogik

Pædagogprofessionen er unik Pædagogprofessionen trækker spor mere end 100 år tilbage – og den har klaret mange kriser og skift i kontekst. Pædagogprofessionen er unik i et globalt perspektiv og en ressource for det danske samfund Pædagogprofessionen bygger bro mellem en række fagligheder og tilgange – en holistisk tilgang Idegrundlag og ”videnskonflikt”: det retfærdige, det skønne og det sande – det er både professionens motor og problem.

Peter Møller Pedersen

Hedevig Bagger (1891) “Sagen er den, at den bedste pædagogiske Uddannelse, der kan gives, er netop god nok, aldrig for god til denne Gjerning; thi Gjerningen er en stor Kunst, skjønt den ser saa lille og beskeden ud; og megen Tale og Overbebyrdelse i Skole skulde være undgaaet, om man havde haft en bedre Forberedelsesundervisning at bygge paa” “thi før det sjette Aar burde Barnet aldrig have Lov til at se i en Bog” “Mon hun ikke snarere skal have en fin og mangesidig Særdannelse, en hel anden Uddannelse end Folkeskolens Lærerkræfter” Peter Møller Pedersen

Det pædagogiske felt/omkring 1910 - begyndende differentiering Skole Asyler og børnehaver Pæd. seminarier Lærer-seminarier Børneforsorg Sygehuse mv. Uformel opdragelse og oplæring Der skete altså en uddifferentiering. Peter Møller Pedersen

Pædagogprofessionen skifter kontekst

Forventninger efter 2006 reformen Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk Øget fleksibilitet Mere tid til fordybelse Bedre muligheder for specialisering Mere ensartet uddannelse Mere formaliseret praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

De største nyheder i reformen Skærpet indgangsniveau Fokus på slutkompetencer og CKF’er Nye obligatoriske fag – færre fag Pædagogik som centralt fag Eksemplariske linjefag og specialiseringer Styrkelse af faget dansk Progression i praktik Det tværprofessionelle element Professions- og udviklingsbasering Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

Rambølls evaluering Formål: Indfrielse af intentionerne i pædagoguddannelsen – virkningen af reformen Behovet for uddannet arbejdskraft på det pædagogiske arbejdsmarked – relevansen af de kompetencer de studerende opnår i forhold til arbejdsmarkedets behov Det videnmæssige grundlag for uddannelsen – underviserkompetencer og praksiskendskab samt udviklingsbasering og forskningstilknytning. Variationer?

Rambølls evaluering Datagrundlag: Dokumentanalyse af lovgrundlag og bekendtgørelser samt eksisterende undersøgelser og rapporter Telefoninterview med førende forskere på det pædagogiske område Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiksteder Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere Casestudier på fem udbudssteder, herunder interviews med studieledere, undervisere, repræsentanter fra praktiksteder og studerende Interviewundersøgelsen blandt studieledere (telefoninterview) Telefoninterview med interessenter Registerudtræk fra Danmarks Statistik.

Rambølls evaluering Hovedkonklusion: ”at uddannelsen med de ændringer og justeringer, som reformen af 2006 har medført, på mange områder bidrager til at styrke fagligheden i uddannelsen. Dette skal dog ses i lyset af de rammebetingelser for uddannelsen, der betyder, at de gode forudsætninger og intentioner ikke nødvendigvis fører til et styrket fagligt udbytte for de studerende og i sidste ende i bedre pædagoger”. s. 4.

Rambølls evaluering Fagligheden i den teoretiske del af pædagoguddannelsen er blevet styrket, men det sker på bekostning af, at den praktiske faglighed på uddannelsen er svækket. Sværere at koble teori og praksis Færre handlekompetencer Studerende er yngre og dermed mindre erfarne CKF’er er med til at ensrette mere Reduceret undervisningstimetal

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering Fagkonstruktionen og vægtningen af fagene og de faglige elementer fungerer i forhold til at styrke professionsfagligheden i uddannelsen, men der er stadig udfordringer men nogle elementer i uddannelsen. IIS slutter for tidligt DKK har problemer med vægtning af indhold VNT mangler indholdsmæssig sammenhæng Noget forsvinder: psykologi og sundhedsfag Problemer med det tværfaglige samspil

Rambølls evaluering Den nye pædagoguddannelse giver en god ramme for faglig fordybelse qua uddannelsens fleksibilitet, men færre undervisningstimer og vægtning af selvstudie betinger udbyttet Ansvaret for fordybelse placeres hos de studerende Udbytte varierer meget Stoftrængsel i fagene

Rambølls evaluering Der har primært været en positiv udvikling i forhold til forudsætningen for at styrke det videnmæssige grundlag for uddannelsen, men det er endnu ikke realiseret i praksis. Positiv opbakning til udviklingsarbejde Aktiviteter meget personbårne Begrænset videndeling Manglende tid og ressourcer Distance til videncentre

Rambølls evaluering Undervisernes vurdering

Rambølls evaluering Studerendes vurdering

Rambølls evaluering Formaliseringen af praktikken har generelt set styrket praktikken, men lønnet praktik skaber en udfordring for læringsrummet. God progression mellem praktikperioder Bedømmelse virker hensigtsmæssigt Drift i konflikt med læring Begrænset læringsrum

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering De studerende opnår en mild grad af specialisering, som især giver sig udslag i et øget fokus på den valgte brugergruppe og bidrager til markering af, hvilken slags pædagog, de vil være, men ikke i konkrete handlekompetencer Valg efter personlig præference Kun begrænset betydning for ansættelse

Rambølls evaluering Har studerende kompetencer til at varetage pædagogiske opgaver?

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering Dimittenderne opnår en bred vifte af kompetencer, der generelt set er relevante i forhold til behovet på arbejdsmarkedet, men samtidig mangler de viden på visse områder, praktiske (musiske) færdigheder og handlekompetencer. Dimittenderne mangler særligt handlekompetencer inden for kommunikation i forhold svære samtaler med forældre og pårørende, kommunikation i forhold til skriftligt/administrativt arbejde i forbindelse med indberetninger, udvikling af handleplaner og anden kommunikation i skrift og tale med kolleger i og uden for egen profession, forvaltning og sociale myndigheder.

Følgegruppens anbefalinger at professionshøjskolerne får mere frihed til at fokusere uddannelsens indhold en løbende justering af uddannelsens kompetenceprofil bedre samspil mellem de praktiske og de teoretiske dele af uddannelsen bedre rammer for den faglige fordybelse flere undervisningstimer revision af praktikken øget specialisering eftersyn af linjefagene mere fleksibel organisering af uddannelsen fortsat udvikling af uddannelsens vidensgrundlag.

Pædagoguddannelsen ved en skillevej Ny kontekst giver nye muligheder og nye udfordringer: Vi uddanner til en profession under pres: krav om effekt, transparens og innovation Professionshøjskolerne skal udnytte det faglige og økonomiske potentiale Pædagoguddannelsen skal didaktisk og indholdsmæssigt modsvare de studerendes ressourcer, interesser og forudsætninger ”Pædagogikken skal genopfindes”

Pædagogiklærerforeningen 2 Pædagogik som fag i en ny pædagoguddannelse Peter Møller Pedersen, uddannelseschef VIA University College

Pædagogik ved en skillevej Scenario 1 Scenario 2 Pædagogik alene som instrument Pædagogik alene som dannelse Manualer og regler Metodefrihed Evaluering skal sikre frie valg Evaluering som læring Rettet mod offentlig liv Rettet mod hverdagsliv Low trust High trust Evidens som svar på ”hvad virker” Erfaring som svar på ”hvad virker” Læring Udvikling Bidrage til konkurrencestaten Beskyttelse mod globalisering

Regeringen: Fremtidens pædagoger skal starte skolen i vuggestuen Næsten alle skal kunne tage en ungdomsuddannelse »Børn fødes ikke som 7-årige, når de begynder i skole. Derfor er vi nødt til at tænke det her førskoleelement med, hvis vi skal nå målsætningen om, at næsten alle er i stand til at tage en ungdomsuddannelse«, siger Østergaard.

Veluddannede pædagoger er alfa og omega Forskningen taler sit tydelige sprog: Investering i dagtilbud betaler sig. Amerikanske undersøgelser har blandt andet vist, at investeringer i højkvalitets-dagtilbud for de mest udsatte børn kommer op til syv gange igen, og den tidlige indsats øger børns læringsparathed og mindsker risiko for eksempelvis kriminalitet. En reform skal sikre, at pædagogerne i dagtilbud, skoler, fritids- og botilbud står bedre rustet til at skabe lige muligheder for alle børn og unge og dermed bidrage til såvel et stærkt velfærdssamfund som et funktionelt demokrati, med oplyste, socialt velfungerende, handlekraftige og livsduelige individer.

Pædagogik mellem tradition og fornyelse Ny kontekst giver nye muligheder og nye udfordringer: Pædagogik både som dannelse og effekt Krav om transparens – synliggørelse af virkning At arbejde tværprofessionelt Forandringshastigheden øges – krav om innovationskompetence Samskabelse – især det frivillige felt vinder frem  Kræver en ny pædagogisk faglighed

Den professionelle dømmekraft At følge menneskets spor… Tilbyde ”god anderledeshed” – omsorg, udvikling og læring At tilrettelægge sunde og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer At se og handle på bekymringsområder At kende krav, rammer og kontekst At kunne lede sig selv – den bevidste del af relationen

Pædagogisk viden og metoder Pædagogisk praksis vil altid være kulturelt indlejret og socialt situeret Viden, etik, metoder og praksis – forskellige perspektiver – rene vidensformer findes ikke Evidensbaserede metoder skal bruges klogt – praksis som evidens-informeret Metoderne kan være med til at artikulere handlinger – fremmer refleksionen Udvikle fagsprog, metoder og vidensgrundlag – en fælles opgave

Er frascati svaret? Har enhedsuddannelsen og UC’erne betydet et videnstab? Videntabet har medført et krav om øget specialisering – især inden for det socialpædagogiske felt, men også i andre felter Vi skal arbejde strategisk og systematisk med vidensopbygning inden for pædagoguddannelsens vidensområde – både lokalt og nationalt Systematisk involvering af praksisfeltet og vidensmiljøer Studerende skal arbejde med vidensopbygning Frascati-manualen kan være med til at fremme en ekstern dokumentation og validering

Er kompetencetænkning svaret? Kompetence – at kunne bringe sin faglighed i spil. Kompetence kræver viden og færdigheder Kompetence er en dialektik mellem ”at være” praksis – og ”at objektivere” praksis

Fra CKF’er til kompetencetænkning Yder-side Kompetencemål Pædagoguddannelsen Fag Viden Færdigheder Inder-side

Genopfind pædagogikken i konkurrencestaten Principiel professionalisme – etisk og vidensmæssigt grundlag ekspliciteres: Stabile relationer mere essentielt end nogensinde – men husk at pædagogisk arbejde er mere end relationer At differentiere den pædagogiske indsats bliver vigtigere – stigende brug for professionel dømmekraft Pædagogikken skal ikke fordoble hverdagskulturen, men være et alternativ – pædagogik har fælles mål!

Genopfind pædagogikken i konkurrencestaten Principiel professionalisme – etisk og vidensmæssigt grundlag ekspliciteres (fortsat): Udviklingskompetence er afgørende – pædagogik skal (ny)opfindes hele tiden Professionelt arbejde i collaborative kulturer – både når det gælder børn/brugere, pårørende, andre professioner, frivillige mv Kræver øget specialiseringer – undgå videnstab Kræver fagsprog og synliggørelse af indsats og virkninger

God arbejdslyst Jeg kan kontaktes på: pmp@viauc.dk Tlf 8755 3740