Evidensbaseret socialt arbejde - på vej mod version 2.0? Turf Böcker Jakobsen, SFI tbj@sfi.dk Konference om Ny Socialfaglig Forskning UC Lillebælt, Odense, 22. oktober 2013 02-04-201711. November 2009

Oplægget: tre fokuspunkter Historisk rids: baggrund for introduktion af evidensbaseret socialt arbejde i Danmark Status: hvor står vi i dag, og hvilke veje til afsøgning af sociale indsatsers effekter/virkninger vinder frem? Krystalkuglen: på vej mod et nyt – mere nuanceret – syn på effekter og virkninger af socialt arbejde? (version 2.0) 02-04-201711. November 2009

Baggrund for oplægget Et igangværende kvalitativt forskningsprojekt om udviklingen mod mere evidens i socialt arbejde; casen er indsatser til udsatte børn og unge Erfaringer fra en række undersøgelser og evalueringer på anbringelsesområdet – og fra en hverdag i en organisation med en central rolle i udviklingen… 02-04-201711. November 2009

Historisk rids Hvorfor introduktion af evidens? 02-04-201711. November 2009

Baggrund for udviklingen mod mere evidens i socialt arbejde (1990’erne-) ‘Eksplosiv’ stigning i udgifter til de mest udsatte børn og unge Kritik af Socialministeriet, bl.a. fra Rigsrevisionen: lille viden om konkrete resultater af indsatser (Satspuljemidler) Øget forskning synliggør begrænset viden om/tvivlsom effekt af stærkt indgribende indsatser (kundskabsparadoks) 02-04-201711. November 2009

Kritik afføder evidens-strategier Etablering af Nordisk Campbell-center i 2002 med henblik på produktion af systematiske reviews Import af evidensbaserede programmer, særligt rettet mod ‘antisociale’ unge og deres familier (MST, MTFC, PMTO osv.) Krav om resultatdokumentation og effektevaluering af nye sociale initiativer (fx Satspuljen) Igangsætning af de første randomiserede forsøg (RCTs) 02-04-201711. November 2009

Andre initiativer, der peger samme vej Formålsparagraffer ind i sociallovgivningen ‘Data-revolution’ i det stille Arbejde med resultatdokumentation i kommuner Omlægning af kommunale indsatser fra anbringelse til forebyggelse 02-04-201711. November 2009

Delkonklusion I Udviklingen mod mere evidens i dansk socialt arbejde i høj grad båret frem af centraladministrationen Evidens-dagsorden tages i nogen grad op af andre aktører (kommuner, interesseorganisationer m.fl.), men ingen enighed om, hvad ‘evidens’ konkret indebærer Dog ligger der en fælles bestræbelse på at kunne agere ud fra viden om, ‘hvad der virker’… 02-04-201711. November 2009

Status Hvor meget evidens og hvordan? 02-04-201711. November 2009

På vej mod ‘arkivskabet’: Én optimal indsats for hver social klient? Nej, det er der ikke noget der tyder på Der er nærmere tale om en stigende erkendelse af, at effekter og virkninger af sociale indsatser bedst indfanges med en vifte af metoder/fremgangsmåder Flere veje til ‘viden om virkninger’ kan nu lokaliseres 02-04-201711. November 2009

Flere veje til viden om effekter og virkninger af sociale indsatser Randomiserende forsøg Naturlige eksperimenter Før- og eftermålinger Common factor-analyser 02-04-201711. November 2009

1) Randomiserede forsøg Styrke: velegnet design til test af velbeskrevne indsatser Begrænsning: socialt arbejde er ofte sammensat/komplekst Case: evaluering af familieprogrammer som MST, MTFC, PMT Resultater: usikre indtil videre (effektstudier under opstart i Danmark, men flere erfaringer fra det øvrige Norden) 02-04-201711. November 2009

2) Naturlige eksperimenter Styrke: benytter variation i praksis på det sociale område som metodisk fordel – et tilnærmet lodtrækningsforsøg Begrænsning: der vil stadig være selektionsbias, fx ved valg af anbringelsesforanstaltninger Case: anbringelse af børn ‘på vippen’ (Doyle, Ejrnæs) Resultater: foreløbige studier viser tvivlsomme effekter af anbringelse 02-04-201711. November 2009

3) Før- og eftermålinger Styrke: vigtig viden om målgruppen; muligt/håndterbart Begrænsning: ringe mulighed for at påvise kausale sammenhænge; risiko for fejlfortolkning (fx alderseffekt) Case: Evaluering af best practice på forebyggende område (Lausten m.fl.) samt resultatdokumentation i kommuner Resultater: sjældent muligt at dokumentere markant positiv forandring/udvikling 02-04-201711. November 2009

4) ‘Common factor’ analyser Alternativ til tankesættet i effektmåling: virkninger af en indsats skyldes ikke (kun) indsatsen i sig selv, men også indsatsens kontekst Kontekstens betydning indfanges typisk ikke i effektstudier, da man netop søger at eliminere betydning af ekstern ‘støj’ Det kritiske perspektiv: hvad hvis ‘common factors’ i behandlingskonteksten i overvejende grad afgør udfald? 02-04-201711. November 2009

Eksempel på ‘common factor’ analyse (Wampold, 2001) Case: meta-studie af effektforskning inden for psykoterapi Resultat: stort set alle psykoterapeutiske metoder virker nogenlunde lige godt, uanset teori, programtænkning, osv. Forklaring: det er ikke den specifikke indsats, men behandlingskonteksten, der afgør effekt, herunder: behandler-alliance, positive patient-forventninger osv. 02-04-201711. November 2009

‘Common factors’ på børneområdet: Et andet blik på effekter/virkninger Case: fokus på ‘social kapital’ som bærende element i sociale indsatser til udsatte børn og unge (Gilligan, 2012) Argument: virkningsfulde indsatser bygger på princip om tilførsel af social kapital = sikring af barnets mulighed for hhv. ‘bonding’ og ‘bridging’ Strategier: socialt arbejde med fokus på at udvikle barnets nære netværk, understøtte skolegang, skabe nye kontakter via mentorer osv. 02-04-201711. November 2009

Delkonklusion II Egentlige effektstudier stadig fåtallige - og effekter usikre Al mulig grund til at søge at blive klogere på disse effekter, hvilket kræver udvikling af sofistikerede metoder Indlysende at effektstudier ikke indfanger ‘hele historien’ om virkningsfulde indsatser, fx vellykkede anbringelser Andre forskningsperspektiver relevante, fx fokus på de kontekstfaktorer vi ved har betydning for udsatte børn - 02-04-201711. November 2009

Et kig i krystalkuglen 02-04-201711. November 2009

Version 2.0: Fra evidensbaseret til vidensbaseret? Man må stille sig tvivlende over for ambitionen om at evidensbasere socialt arbejde en bloc Til gengæld bevæger vi os mod en øget vidensbasering af feltet, men ad forskelige metodiske stier De vigtigste konsekvenser af udviklingen er indtil videre mere erkendelsesmæssige end praktiske: et øget fokus på, at sociale indsatser må være velbegrundede, målrettede, systematiske, tidsafgrænsede 02-04-201711. November 2009