Effekt af e-læring Certificering som e-underviser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
fra klasseværelse til cyberspace
Advertisements

E-læremiddeler til brug for differentiering Undervisnings-
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Lidt om vejleder rollen
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Udviklende Læringsforløb for Lægesekretærer og øvrigt Administrativt personale med tæt kontakt til patientforløb ULLA Sektion for Rekruttering og beskæftigelsesfremme.
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Introduktion til Sprogpakken
Det udvidede klasserum
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Skolereform august 2014………………
Evaluering af mobil e-læring
Skolebestyrelsesmøde Den nye folkeskolereform
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
Talent og talentudvikling
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
Regional strategi og kompetenceudvikling
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Forskningsperspektiver på læremidler
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Hvordan lettes overgangen relevant
Qaasuitsup Kommunea bygder -bygdeskoler- Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
+Læringsteori + Lovgivning + Samfund Klare rammer
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Lærerprofessionen.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Kommune Kujalleq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
Læring, kommunikation og samarbejde
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Qeqqata Kommunia Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Indledende erfaringer fra et undervisningsforløb i matematik
Planlægning, proces og evaluering
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Ledelsesmæssige udfordringer ved pædagogisk anvendelse af it
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Qaasuitsup Kommunea Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.
Evaluering.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
It i folkeskolens matematikundervisning
Academic Information Seeking
Academic Information Seeking
Oplæg om pædagogisk forvaltning af fjernundervisning.
Digitalisering af VEU VEU-udbydernes brug og vurderinger af e-læring og blended learning - surveyresultater FLUID konferencen, tirsdag den 11. december.
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Præsentationens transcript:

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring @ventures Lise Marie Steinmüller Videncenterleder

@ventures, Kompetencecenter for e-læring Præsentation Blandt meget andet arbejder eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring med et program om effekt af e-læring. Dette indbefatter bl.a.: diskussion af og afklaring om læringsbegrebet indenfor e-læring. diskussion om hvad effekt er og hvordan effekt kan evalueres indsamling af nationale som internationale undersøgelser deltagelse i effektmåling af e-læring Programmet er fortsat i gang - afsluttes sommeren 2009 @ventures, Kompetencecenter for e-læring

@ventures, Kompetencecenter for e-læring Inddragelse Svensk undersøgelse hvis resultat bl.a. understøttes af forskellige europæiske undersøgelser Skotsk undersøgelse om elektroniske spil Dansk undersøgelse om inddragelse af mobil e-læring Dansk undersøgelse om it-modenhed i uddannelsessystemet Igangværende dansk undersøgelse om anvendelse af multimediemateriale i matematikundervisningen i grundskolens overbygning Dansk undersøgelse på gymnasieniveau om ændringer i matematik kompetencer før og efter brug af elektronisk materiale Undersøgelse om forskellen i forskellige forløb og materialer udviklet til elektronisk anvendelse Imødekommelse af målgrupper som ellers ikke ville kunne nås fagligt eller geografisk @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Arbejdsdefinition for effekt af e-læring Effekt af e-læring er udtryk for en måling af det faktiske udbytte, der sker i såvel individuelle som kollektive læreprocesser i forbindelse med anvendelsen af e-læring i relation til opstillede mål med brugen. @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Effekt af e-læring kan måles på mange områder Samarbejde mellem lærende I forhold til opstillede læringsmål I forhold til genanvendelighed Materialernes egnethed Platforms effektivitet i forhold til læringsmål og målgrupper Formidlingsformens anvendelighed i forhold til målgruppen Genanvendelighed Institutionens mål i fx at nå flere i målgruppen @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Grundlaget for effektmåling Klare mål for hvad man vil bruge e-læring til - fx nå en større målgruppe, eller en ny målgruppe Klare mål for hvordan e-læringen skal anvendes - fx øget tid til refleksion, samarbejde, fleksible læringsformer Klare mål for materialer - fx. hvem skal materialer rettes mod @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Forskellige observationsområder Forskel på brugen af e-læring i Tilstedeværelsesundervisning Blended forløb Fjernundervisning Eksempel: Virker kollaborativ læring lige så effektivt, mere effektivt eller mindre effektivt Er den faglige forståelse bedre, mindre god, lige så god @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Værktøjer til effektmåling Spørgeskemaer Test – før, under og efter forløbet Simuleringer Spil Dilemmaforløb/situationsspil Sammenlignende undersøgelser Langtidseffekten af læringsforløb @ventures, Kompetencecenter for e-læring

@ventures, Kompetencecenter for e-læring Resultater indtil nu Tydelig positiv sammenhæng mellem brugen af it i skolen og indlæringen af kundskaber. Næsten alle fag påvirkes positivt. Særlig stor effekt i engelsk, matematik og naturfag It har positive effekter på elevers motivation og færdigheder, selvstændighed og gruppearbejde. It skaber øget motivation, som fører til øget opmærksomhed og engagement i timerne. It fungerer bedst, når eleverne kan se, at arbejdsopgaverne har en mening i forhold til virkeligheden. It bør være en normal del af undervisningen. Flere kommer i gang med læringsforløb/uddannelsesforløb Der er en skærpet opmærksomhed i læringsforløbene @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Identificerede observationsområder Elever i folkeskole og gymnasiet opfatter it som integreret i hverdagen Studerende over 20 år har et blandet forhold til it Mange undervisere ved ikke, hvordan it skal anvendes didaktisk, metodisk og pædagogisk, selvom de kan anvende it værktøjer @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Uddannelse af undervisere Certificering som e-lærer Målgrupper: ledere, administrativt personale, undervisere, ressourcepersoner 9 ECTS Enkelt kursister, certificering, modul på diplomniveau Tre sværhedsniveauer 5 igangværende kurser – 10 nye til januar/februar - 5 nye til juni @ventures, Kompetencecenter for e-læring

@ventures, Kompetencecenter for e-læring Eksempler på kurser Introduktion til e-læring E-læring og læringsbegreber Tilrettelæggelse af e-læringsforløb Design af e-læringsmiljøer E-læring og dynamiske arbejdsformer Virtuelle kommunikationsformer E-læring og lovgivning Økonomi og e-læring E-læring og organisatorisk forandring Fremstilling af e-materialer @ventures, Kompetencecenter for e-læring