Hafdís Ólafsdóttir, Specialrådgiver i Altinget, Island Sikring af lovkvalitet og kontrol 27. september 2006.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Demokrati og styreformer
Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Debatmøde Drøftelse af debatoplæg fra Styringsudvalget.
Åbent møde Kystparken Sdr. Nyrup Grundejerforening.
Den danske strukturreform
REACH Status for forhandlingerne i EU
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
Workshop almene boligdage
Ændring af konkurrenceloven m.v maj 2007 Kontorchef Peter Langkjær Konkurrencestyrelsen.
Rådet for Etniske Minoriteter
direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg kommune
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hjemmestyre-ordningen
Egebjergnettet Stiftende Generalforsamling for den midlertidige forening 24 oktober 2005.
Om feedback og tilbagemeldinger
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Konsensusprocessen.
Konsulent Niels Philip Jensen
Hvordan påvirker NemKonto din hverdag…?. NemKonto, hvornår?
PROGRAM Præsentation. Sager. Sagsbehandlingen. Retsgrundlaget.
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
Lovgivningsprocessen
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
De nye kommunikationspolitikker - hvad skal de indeholde?
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Samfundslære – kapitel 4
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Læs og skriv webtekster Digital formidling af offentlig borgerservice, kursusnr
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Ændring af DATO: 1. Vælg ’Vis’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’ 3. Skriv ønsket dato ind i datotekstfeltet med STORE BOGSTAVER 4. Tryk ’anvend.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Notatpligt, vejledningspligt & Partsrepræsentation
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Bæredygtige indkøb i Region Midtjylland v. Bjarne Schmidt Nielsen (formand for det midlertidige udvalg om indkøbspolitikken)
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Introduktion til konferencen “Håndhævelse af EU’s udbudsregler” Steen Treumer Professor, Det Juridiske Fakultet,
Offentlig ledelse mellem management og politik Jørgen Grønnegård Christensen FMOL-præsentationsforelæsning.
Herning Kommunes Handicapråd Høringer Nyborg Strand d. 9. juni 2008.
Workshop 4 Hjerteforeningens politiske arbejde
Hvorfor individuel lønforhandling?. Hvad er individuel lønforhandling? Med individuel lønforhandling har den enkelte medarbejder forhandlingsretten og.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
Sikkerhedskrav til lægemiddelemballage 1)Velkomst - overordnet orientering om nye krav til begrænsning af forfalskede lægemidler 2)Gennemgang af sikkerhedskrav.
Tilsyns rolle Bevægelse af tyngdepunkt i forvaltningen? Indflydelse på forvaltningsret Tryggvi Gunnarsson, Altingets Ombudsmand CORA – Københavns Universitet.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
Ligestillingsudvalget og ligestillingsvurdering – hvorfor arbejder Folketingets ligestillingsudvalg ikke for, at forslag ligestillingsvurderes? ÅRSMØDE.
En lille morgensang
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
Om udvalgets arbejde Dansk Forening for Markedsføringsret
Overordnede bestemmelser
Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger
!! LOVGIVNINGS -PROCESSEN Offentligt og Synligt. 1. Behandlingen
Rammerne for Kommuner Sekretariatschef Søren Abildtrup.
Centralforeningen for Stampersonel
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Velkommen til fagligt samspil
Høring af forslag til Budget
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Præsentationens transcript:

Hafdís Ólafsdóttir, Specialrådgiver i Altinget, Island Sikring af lovkvalitet og kontrol 27. september 2006

Sikring af lovkvalitet og kontrol  Forberedelsen af lovforslag i ministerierne  Altingets rolle i den lovtekniske kvalitetssikring • Procedurer inden for Altinget • Ubegrænset taletid – indflydelse på lovkvalitet?  Kontrol af lovkvalitet • Altingets ombudsmands rapporter om mangler i lovgivningen • Domstoler • Checkliste

Forberedelsen af lovforslag i ministerierne  Lovforslag i lovsform behandles tre gange i Altinget • Ifølge § 36 i forretningordenen for Altinget skal lovforslag være affattet i lovsform • Ifølge § 44 i Grundloven og § 37 i forretningsordenen er et lovforslag ikke endelig vedtaget før det har været behandlet tre gange i Altinget  Lovkontor, lovafdeling eller lovråd  Forskellige arbejdsmetoder i ministerierne

Forberedelsen af lovforslag i ministerierne, forts.  Forberedelsen af lovforslag i ministerierne er meget forskellig • Sagkyndige personer udenfor ministeriet udarbejder forslag  professorer, advokater osv. • Ministeriernes embedsmænd i udvalg sammen med sagkyndige og/eller intresserede parter udenfor ministeriet og/eller representanter fra dets underordnede institutioner • Ministeriernes embedsmænd • Faste udvalg sammensat af eksperter, der beskæftiger sig med bestemte områder  Strafferetsudvalget, retsplejeudvalget og familieretsudvalget • Udkast til lovforslag sendes ud til interessanter til høring • Udkast lægges ud på internettet

Procedure for regeringsforslag, forts.  Ministerne præsenterer forslag i majoritetens partigrupper  Regeringen fremsætter lovforslag for Altinget  1. behandling; minister indleder forhandlingerne og forslag drøftes principelt. Forslag henvises til udvalg efter emne  Udvalg afgiver betænkning (evt. både fler- og mindretals) og evt. ændringsforlag  2. behandling; enkelte paragraffer drøftes og til sidst stemmes om dem  Forslag kan henvises til udvalg igen mellem 2. og 3. behandling  3. behandling; lovforslagets endelige vedtagelse findes sted. Forslaget drøftes og der stemmes om det

Altingets rolle i den lovtekniske kvalitetssikring  Assistance til Altingets medlemmer  Altingets medlemmer har ubegrænset ret til at forelægge sager for Altinget • lovforslag • ændringsforslag • beslutningsforslag • spørgsmål • kræve rapporter  Medlemmer har ikke private assistenter  Partigruppesekretærerne er relativt svage

Altingets rolle i den lovtekniske kvalitetssikring, forts.  Assistance til enkelte medlemmer varierer fra lovteknisk rådgivning til ivaretagelse af sagen som helhed  Hvilken form skal sagen have?  Indsamling af materiale  Formulering af tekst  Gennemlæsning af ældre forslag som bliver forelagt igen. Opdatering af fakta med hensyn til fx. kommentarer fra høring osv.

Altingets lovkvalitetsprocedure  Som regel læser dokumentlæsere i Altingets udvalgsafdeling forslag mens de udarbejdes i ministerierne  Tidspunket er inden forslaget bliver godtkendt i partigruppene før fremlægning  Det er ikke obligatoriskt at sende et forslag til udvalgsafdelingens dokumentsektion  Dokumentlæsere korrigerer evidente fejl, fx. sprogfejl, og fejl vedrørernde opstilling af dokumentet, men evt. rettelser skal godkendes af ministeriet

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Efter at forslag er forelagt og henvist til udvalg læser dokumentlæserne dem igen og giver notater til udvalgssekretærerne om alt som de synes skal korrigeres (kaldes 2. læsning) • Sprog og sammenhæng • Retskrivning • Henvisninger til andre love • Navne af kapitler og paragraffer • Opstilling af dokument osv.

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Udvalgssekretærerne er jurister og økonomer  Udvalgssekretærerne udarbejder udvalgets betænkning og ændringsforslag  Efter 1. behandling og henvisning til udvalg udarbejder en udvalgssekretær et memo om regeringsforslag til udvalgsformand  Udvalgssekretærene påpeger det de synes skal ses nærmere på, fx. hvis det er evident at udvalget skal fremlægge ændringsforslag  Udvalgssekretærene tager hensyn til dokumentlæsernes bemærkninger

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Udvalgssekretærernes memo til udvalgsformand indeholder notater om fx.: • Overensstemmelse med forfatningen • Overensstemmelse med andre love • Overenstemmelse mellem ændringslovsforslag og loven som skal ændres • Relation til andre forslag som forhandles i Altinget • Tidspunkt for ikrafttrædelse • Paragraffer der drejer sig om straf, skat og/eller afgift • EØS-implementation

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Udvalgssekretærernes og dokumentlæsernes arbejde – sidste gennemlæsning • En udvalgssekretær og to dokumentlæsere læser hvert forslag mellem 2. og 3. behandling • Meget viktigt og sidste chance til at sikre lovkvalitet og undgå fejl  Når et lovforslag er blevet vedtaget er arbejdet endnu ikke færdigt • Udvalgssekretærerne læser hver “sin” lov • To dokumentlæsere læser loven kritisk igennem

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Hvordan fungerer så Altingets kvalitetskontrol? • Det hele lyder godt og hvis og når vi kan arbejde efter ovennævnt procedure giver det gode resultater – et system der i gennemsnit virker fint i vores situation og med de arbejdskræfter vi har • Ministerierne stoler på dokumentlæsernes korrekturlæsning og medlemmerne og udvalgsformænd må stole på udvalgssekretærerne som upolitiske assistenter

Altingets lovkvalitetsprocedure, forts.  Ubegrænset taletid enligt forretningsordenen under 2. og 3. behandling.  Svært at organisere arbejdet, både i salen og i udvalgene og følge de regler og procedurer som alle er enige om at er nødvendige for at sikre lovkvalitet • Ubegrænset taletid – fordeler; lange taler i salen giver tid til at arbejde grundigt med andre sager • Ubegrænset taletid – ulemper; umuligt at organisere arbejdet  Ingen tid til at sende forslag ud til høring  Ingen tid til at skrive memoer til formænd i udvalgene, også på grund af at sagerne kommer sent ind  Ingen tid til gennemlæsning hos udvalgssekretærer og dokumentlæsere mellem 2. og 3. behandling  I foråret 2006; på 2 ½ dag blev der 69 lovforslag og 20 beslutninger stadfæstet. Antalet af afstemninger i de dage var 650 ud af 1813 afstemninger hele samlingen fra 1. okt  Offentlighedens holdning til Altinget bliver negativ  Stor risiko for at arbejdskvaliteten formindskes om taletidsregler ikke bliver ændret og sikret at arbejdet kan organiseres bedre

Kontrol – mangler i lovgivningen  Rapport fra Altingets ombudsmand fra 1997 om mangler i lovgivningen • 45 af de første 2000 sager hos ombudsmanden i årene :  Mangler lov på bestemte områder  Modstridende indhold i lovparagraffer  Regulativer mangler lovhjemmel  Uklar tekst  Uoverensstemmelse med grundloven  Uoverensstemmelse med internationale forpligtelser angående menneskerettigheder • Mangler i lovgivningen i årene (sept.)  25 tilfælde af modsvarende mangelfuld lovgivning

Kontrol – mangler i lovgivningen, forts.  Rapport om forvaltningens arbejdsvilkår fra 1999 • Med henvisning til ombudsmandens konklusioner fra 1997:  “Lovkvaliteten i Island er mangelfuld og der opfordres til at man undersøger om der ikke bør oprettes et centralt lovkontor for ministerierne”  Domstoler  Forslag fra 12. september 2006 fra Statsministeriets arbejdsgruppe – Enklere Ísland • Checkliste