Overgangen til ungdomsuddannelse – analyser for Skolerådets Formandskab og planlagte analyser i WP 4 Work in progress møde maj 2011

Klummetitel August 26, 2010 De vigtigste aktører •Folkeskolen –Faglige og sociale kompetencer, introduktionsarrangementer, mentorordninger, brobygning mv. •Ungdommens Uddannelsesvejledning –Vejledning til bl.a. folkeskoleelever i kl. om uddannelse og beskæftigelse •Kommunen –Overordnet ansvar for skolevæsenet og for at der gives vejledning om uddannelse og erhverv.

Hvordan går det så? •En fjerdedel af kommunerne har ikke konkrete mål for, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse •En fjerdedel af skolernes mål tager ikke højde for skolens elevsammensætninng •Mere end 80% af lærerne iværksætter særlige undervisningsforløb •Størstedelen af lærerne oplever UU- vejledningen som positiv

Succesraten •199075,2% •199581,7% •200083,3% •200482,0% •200581,9% •200681,5% •200780,6% •200880,7%

Status 2008 •Piger83,6% •Drenge77,9% •Region Nordjylland82,9% •Region Midtjylland82,7% •Region Syddanmark80.5% •Region Hovedstaden79,2% •Region Sjælland79,0%.

Fuldførelsesprocenter 2008 •Almengymnasiale uddannelser82% •Erhvervsgymnasiale uddannelser78% •Erhvervsfaglige uddannelser48%.

Årsager til frafald •1. Manglende opbakning fra hjemmet •2. Eleverne har mistet motivation for videre uddannelse •3. Eleverne har ikke tilstrækkelige faglige færdigheder •4. Eleverne har ikke tilstrækkelige sociale kompetencer •5. Psykosociale problemer hos eleverne.

Sammenhænge •Ca. 50% af elevens opnåede uddannelse kan forklares ved den sociale baggrund •De faglige kvalifikationer forklarer 20% af drengenes opnåede uddannelse •De faglige kvalifikationer forklarer knap 10% af pigernes opnåede uddannelse •Klassestørrelse og lærerne alder betyder kun lidt •Folkeskolekarakteristika har mindre betydning for fuldførelse end begyndelse af en ungdomsuddannelse.

Vejledningen •Vejlederne opleves at være en væsentlig kilde til information •Individuelle interesser og fagligt standpunkt er dog de væsentligste faktorer for valg •UU har størst betydning for elever af anden etnisk herkomst.

LP-modellens data •Skoler fra 1 runde (2008)172 •Elever •Svarprocent>90 •Der indgår 134 elevvariable.

Fagligt niveau •Meget lav 4,0% •Lav14,7% •Middel38,7% •Høj28,7% •Meget høj13,9%.

Supplerende data (LP) •Udvalgt efter ansættelse af ph.d. stipendiat og i samarbejde med WP4- forskere og Martin Munk, AAU •Udviklet februar 2011 •Afprøvet marts 2011 •Indsamles maj-juni 2011 •Problemfelter –Svært at få skoler til at gøre arbejdet –Svært at opnå informeret samtykke fra forældre –28 skoler har sagt ja –16 skoler har leveret lister med i alt 386 elever –De 28 skoler vil blive bedt om lister igen næste år.

Data omhandler •Selvopfattelse af fagligt niveau •Planer for ungdomsuddannelse •Forestilling om erhverv i 30-års alderen •Ambitionsniveau •Viden om lønniveauer på arbejdsmarkedet •Kilder til valg af uddannelse •Ønsker om ansættelsesform •Hvem har kontrol over den unges liv •Hvad har betydning for lykke •Generel selvopfattelse.

Follow-up •Årligt follow up over uddannelsesforløb •Follow up i efteråret 2014 –Placering i uddannelsessystemet –Øvrige registre •2 grupper (N=50/50) vil blive interviewet i efteråret 2014.

PISA-longitudinal follow-up •Vil udelukkende bygge på registerdata •Gennemføres efterår 2011 forår 2012 •Fokusvariable –Motivation for læring –Motiver for valg af erhvervsuddannelse –Opfattelse af ”den gode uddannelse” –Interesser i forhold til arbejdslivet •Teknik/håndværk •Orienteret mod mennesker •Penge og handel osv –Orientering mod arbejdslivet •Specialisering kontra fleksibilitet •Familieliv kontra arbejdsliv •Konkurrence kontra fællesskab •Monokultur kontra international orientering –Viden om økonomisk afkast af uddannelse –Ønsker og krav til arbejdslivet.