Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10 Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10. december 2013 Ulla Riisbjerg Thomsen, Uddannelseschef, UCL, Læreruddannelsen i Jelling

”Fra undervisning til læring” Oplæggets formål: At indkredse pædagogiske og didaktiske udfordringer i reformen At identificere konkrete temaer for partnerskaber mellem kommunerne og UCL i realisering af reformens intentioner Opmærksomhedsfelter Forholdet mellem undervisning og læring Forholdet mellem en aktivitetsstyringslogik og en målstyringslogik Læreren og pædagogens funktion og opgave som læringsfacilitator Understøttende undervisning Ledelsesudfordringen

folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tre nationale mål: folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire resultatmål for de tre nationale mål mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Fælles Mål skal forenkles – læringsmål En ny elevplan: ”Læreplan” ”Alle børn skal blive bedre fagligt. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring”. uvm.dk

Læringsmålsstyret undervisning Tydelige læringsmål skaber læringsmæssig transparens og fremmer dermed læring Eleven er aktør i en læringsmålsstyret undervisning Der er et klart anvendelsesperspektiv Der stilles tilpas krævende mål og forventninger til eleven Forpligtende mål fremmer motivation. Summativ (evaluering af læring) evaluering skaber viden om forudsætninger. Den læringsmålsstyrede undervisning starter med evaluering af læring Formativ evaluering (evaluering med henblik på læring og med fokus på læringsstrategier) fremmer læring Feedback på baggrund af formativ evaluering skaber overblik og motivation Systematik og klare rammer er grundlæggende forudsætninger Undervisning er et middel til opnåelse af mål Læreren/pædagogen har fokus på metoder til opnåelse af mål

Evaluering, målstyret undervisning EVArapport, 2012 om evalueringskultur baseret på interviews og observationer i fem kommuner med fem udvalgte skoler: At måden, hvorpå lærere arbejder med mål, kan opdeles i fire områder: Der tages udgangspunkt i emner og aktiviteter fremfor læringsmål (emnet/aktiviteten bliver målet) Trinmålene indgår direkte i årsplanerne, men omsættes ikke systematisk til læringsmål (vejledende mål) Der arbejdes implicit med læringsmål, men disse er ikke tydeliggjorte, for eksempel i skriftlig form Der arbejdes systematisk med læringsmål, men uden klart afsæt i Fælles Mål At skoleledere har tillid til lærernes arbejde med mål, og blander sig derfor ikke i måden, hvorpå læreren arbejder med en målbaseret undervisning At der er en tendens til at forvaltningsniveauet og skoleledere ikke prioriterer facilitering af en målstyringslogik

Folkeskolereformen Det kommer til at handle om mål! Dansk undervisningsdifferentiering virker ikke ”Den forskning, der er gennemgået i beretningen tyder på, at det centrale i undervisningsdifferentiering ikke er individorienteret undervisning, forskelle i sværhedsgraden i opgaver og lign, men derimod at læreren anvender differentierede læringsmål og en bevidst prioritering af tiden, så elever med forskellige forudsætninger udfordres lige meget.”

Understøttende undervisning Med den understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt i Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Reformens temaer: faglig fordybelse varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”

Fælles mål er kompetencemål Et fokus på kompetencer er et afgørende skifte fra spørgsmålet om ”hvad skal vi lære” til: Hvad skal vi kunne? Hvad skal vi vide for at kunne? Hvordan skal vi fungere for at kunne? Knud Illeris, 2011

Anbefalinger, Skolerådet 2013 Den understøttende undervisning må ikke udmøntes som mere af den hidtidige undervisning Der bør være et større fokus på elevernes alsidige udvikling Projektarbejde bør fremhæves som en af de mulige måder, der kan forene faglige kompetencer og personlige og sociale kompetencer. Der skal være en direkte sammenhæng mellem det, der foregår i undervisningen i fagene og det, der foregår i timer til den understøttende undervisning Den understøttende må ikke styres ud fra aktiviteter frem for ud fra mål for elevernes læring

Rammer for samarbejde mellem lærere og pædagoger, andre med relevante kompetencer Mulighed for at inddrage pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer i undervisningen i den understøttende undervisning. Mulighed for at pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i den fagopdelte undervisning. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Det er læreren, der har ansvaret for at undervisningen lever op til Fælles Mål. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning.

Konkrete temaer i et partnerskab om realisering af skolereformen Samarbejde om udvikling af nye didaktikker, der skaber fælles erfaringer, forståelser og ”svar” på udfordringer i forhold til: målbaseret undervisning sammenhængende skoledag den åbne skole undervisningens praksisformer: Anvendelsesorienterede læringsformer, innovation, entreprenørskab… elevernes alsidige udvikling og trivsel Pædagogisk ledelse Det tværprofessionelle samarbejde