Filosofiske grundbegreber Møde for religionslærere og skoleledere Magleås, 11. og 12. november 2013

Program Mandag: Velkomst og rammesætning Porte til filosofiundervisningen v/ Dorthe Enger Messe Processen på egen skole Tirsdag: Væren Sandhed og Frihed v/Jacob Thorsen Det onde v/ Jesper Fich

At lære børn at tænke og forstå…. At komme til en forståelse af sig selv og meningen med livet / sin bestemmelse, - er en eksistentiel og ”akademisk” disciplin!

Fagformål: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos …… At elevens indsigt i kristendommen vokser, – historisk, nutidigt og eksistentielt Slutmål: Undervisningen skal lede frem mod……. ”Forstå filosofiske grundbegreber og anvende dem til at diskutere abstrakte spørgsmål”.

Filosofi Kærlighed til viden At stille gode spørgsmål Tankens grammatik Principielt og ikke kun subjektivt / relationelt Brug af regler og fornuft/logik Inddragelse af erfaringer Eksistentielt

lykke Etik/ Følelser Erfaring/ Videnskab Viden/ Sandhed/ Væren fornuft Tro/ Objektivt Subjektivt/

Hvad kommer fortidens filosoffers tanker os ved…? ”Så længe det drejer sig om tanker vedr. fundamentale menneskelige problemer, vil deres alder aldrig være et argument imod dem. Refleksioner af denne type vil være gyldige lige så længe tilværelsen er problematisk, og det ser vi ingen ende på…” Trond Berg Eriksen i ”Undringens labyrint” 1994. I stærk modsætning til udviklingstanken hos fx Hegel og Darwin (1800-tallet) som mente at historien viste en udvikling mod stadig større kundskaber og humanitet….

At lære børn at tænke Tænk dig om…! Vær fornuftig…! Prøv at lyt…! Det er ulogisk…! Det hænger jo overhoved ikke sammen…!

VI SKAL VÆK FRA SYNES´NINGER!!! At lære børn at tænke… Tænkningen skal være processuel og have konsistens. Dette kræver: - udvikling. - Renselse af sindet hvor fejltagelser ryddes at vejen efterhånden som de observeres /erkendes. (Thomas Aquinas). VI SKAL VÆK FRA SYNES´NINGER!!!

At lære børn at tænke… Logik. Udelukkelse af selvmodsigelser. Det samme kan ikke være sandt og ikke- sandt på samme tid og under samme forhold. Fx Aristoteles´ Alle-argumentet: 1) Hvis A så B 2) Hvis ikke B 3) Så ikke A

Fornuft og Tro Platon og Aristoteles taler om fornuften som menneskets evne til at erkende sandheden. Filosofien bliver i middelalderen bl.a. med Thomas Aquinas ”teologiens tjener”. Eksempelvis med Aristoteles: - Læren om alle tings bestemmelse. (teleologi) - transsubstantiationslære Accidens / substans > om almenbegrebernes realitet.

Niels Steensen (1638-1686) Tro og videnskab – hånd i hånd… Tro er en forudsætning for at nå til en højere erkendelse.. Med inspiration fra Augustin formulerede Anselm af Canterbury sætningen: "Credo ut intelligam" (lat. 'Jeg tror, for at kunne forstå').

Pave Benedikt XVI Det fælles grundlag for samtalen kan aldrig være bibelen. Der er kun én autoritet for samtalen: Fornuften..! ”Fornuften søger sandheden. Og gennem evangeliet kommer den søgende frem til Gud som er sandhedens og godhedens ophav. Brug fornuften og lyt til samvittigheden og kom et stykke af vejen. Hvis tvivlen bliver det fremmeste princip, fjernes vores vilje og evne til at skelne imellem godt og ondt”. Tale til universitetet La Sapienza i Rom, 2010.

Søren Kierkegaard: ”Subjektiviteten er sandheden, men sandheden er ikke subjektiv”. Man må bringe sig selv med hele sit liv, glæder, sorger, angst og død ”på spil” i forhold til sandheden/Gud… > Træde ind i relationen. Sætte sig selv på spil…. Men ER der tale om sandheden, er den for både dig og mig…. Udsagnet ”Det er sandt for mig….” er noget vrøvl !

”Hvorfor er der overhoved noget, og ikke snarere ingenting?” Heidegger (1889-1976) Ifølge Heidegger har vi glemt, hvad det er at være…. Han taler om en ’værensglemsel’. Vi går op i det foreliggende, men stiller ikke spørgsmål om dets væren. Derfor er Heideggers metafysiske grundspørgsmål: ”Hvorfor er der overhoved noget, og ikke snarere ingenting?” Heidegger forskubber således tyngdepunktet bort fra subjektet til væren.

Skolen i Athen (Rafael 1510) De evige idéer eller Fænomenerne i verden…..?

At lære børn at tænke og forstå…. At komme til en forståelse af sig selv og meningen med livet / sin bestemmelse, - er en eksistentiel og ”akademisk” disciplin!

Forankring To vigtige dannelsesidealer der skal nå hinanden: Kvalificering af refleksion, analyse og fornuft At vore elever får ”hjertet” med: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden; til større frihed, retfærdighed og fred”. (Værdigrundlaget på ISJ)