Jens Lunde Lektor, cand. polit., Institut for Finansiering ”Danske familiers gæld i historisk og internationalt perspektiv.” Konferencen 18. januar 2012 om Overgældsætning – udfordringer og løsninger. Jens Lunde Lektor, cand. polit., Institut for Finansiering

Statsgæld – privat gæld – sammenhæng - vi betaler alle, hvis det går galt. ”Snævre” statsgæld ult. 2010: 386 mia. kr. eller 22 % af BNP ØMU-gælden ult. 2010: 753 mia. kr. eller 43,3 % af BNP ØMU-gæld: max 60 % af BNP Årligt underskud på off. finanser på 100 mia. kr. øger gælden med ca. 6 % af BNP. Private gæld: Erhverv og husholdninger Tab herpå: primært problem for låntageren. Mange og store tab sker ofte samtidig (”correlationrisk”) Disse tab føres delvist over til kreditorerne. Store tab på debitorer truer banker og realkredit. Truede banker fører til krak dér. Bankkrak fører til nyt pres på de offentlige finanser.

Danske familier – de måske mest forgældede Husholdningsgæld, brutto, i procent af disponibel indkomst, 16 OECD lande, 1995, 2000 og 2009. Kilde: OECD, national accounts database.

Langstrakt gældsrekord… Hvert år – efter 1993 – ny rekord i husholdningsgæld! Fortsat efter boligpris-toppe i 2006-07. John Muellbauer (2007): ”Denmark: the world champion for high levels of household debt.” Reservationer til fører-positionen: Island og Schweitz. Heldigvis: veludviklet, effektivt og låntager-venligt realkreditsystem. Med risikovilligt banksystem: let adgang til boligkøb. Og lang pensionsopsparing, så obligationerne kan sælges. Men: Er husholdningsgæld og pensionsopsparing lige store? Har de gældsplagede pensionsopsparing? Har de gældsplagede adgang til at hæve deres pensionsopsparing?

Fartpiloten! De voksende boligpriser gav stadig større boligformuer. De rige boligejere! Der kom rekordhøje friværdier. Men gælden steg også! Faktisk steg gælden lige så stærkt som boligpriserne! Det nævnte cheføkonomerne aldrig. Tilsyneladende: automatisk långivning ved bolighandler (”fartpiloten”). Boligpriserne steg => boliggælden steg. Lån kunne opnås => muligt at betale boligpriserne. Kreditboblen og boligboblen er som plat og krone.

Husholdningsgæld og pensionsopsparing - fra Nationalbankens kvartalsoversigt - diskutabel samstilling!

Nationalbankens bekymring - og et ejendomsmægler argument (Kvartalsoversigten, 4 kvt. 2011, side 54-55)

Nationalbanken efterlyser data for pensionsopsparing, boligformue og gæld på individniveau til belysning af gældsproblemerne. De findes, men uden pensionsopsparing. Den kan man heller ikke få adgang til før pensionering! I det følgende skattestatistik uden selvstændige. Første gang disse data præsenteres frem til 2009.

Nettogæld/bruttoindkomst kvoten for boligejere (excl Nettogæld/bruttoindkomst kvoten for boligejere (excl. selvstændige) efter alder, median værdier. 1987-2009. Procent.

Siden 1993-94 er boligejernes gæld steget langt mere end indkomsten – i alle aldersklasser. Det er fortsat efter boligprisfaldet begyndte i 2006-07, undtagen for de under 30 årige. Indkomsten er reelt eneste kilde til at nedbringe gælden. Husk at kvoterne rummer indkomsten FØR skat.

Nettogæld/bruttoindkomst kvoten i 8’ende decil for boligejere (excl Nettogæld/bruttoindkomst kvoten i 8’ende decil for boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

Gælden er mindst fordoblet fra 1993-94 og frem til 2009 i forhold til indkomsten for de 20 % med størst nettogæld/indkomst kvoter. Stærkere stigninger end for median-familien i enkelte gruppe. Det burde bekymre disse låntagere… Hvor hurtigt kan man mon tilbagebetale en gæld, der er 2½ gange ens indkomst før skat – eller måske 4 gange ens indkomst efter skat?

Solvensen forbedret 2003-2007 – og siden forringet De 30-39 årige boligejere (excl. selvstændige) fordelt i deciler efter deres nettogæld/boligformue, 1987-2009. Procent.

De 20 % mest forgældede boligejere. Udbredt teknisk insolvens De 20 % mest forgældede boligejere! Udbredt teknisk insolvens. Nettogæld/boligformue kvoten i 8’ende decil for boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

De 20 % mest forgældede lejere De 20 % mest forgældede lejere! Nettogæld/indkomst kvoten i 8’ende decil for lejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

Reservation: lejerne rummer også andelshavere. Nettogæld/indkomst kvoterne for de mest forgældede lejere er naturligt nok langt lavere end for boligejerne. Men lejernes gæld har altså fulgt med op i de mange år med stærke boligprisstigninger! Tilsyneladende er lejernes gældskvoter faldet, efter boligkrise og finanskrise!

Rentetilpasningslåns andel marts 2008- september 2011 November 2011 Sociale og kulturelle formål 55,8 % 58,5 % 60,3 % 61,8 % 65,0 % 65,2 % Boligudlejning 66,3 % 70,1 % 72,2 % 75,4 % 77,0 % 77,1 % Industri, håndværk, forretning, kontor mv. 72,8 % 78,6 % 81,7 % 85,6 % 88,0 % 88,2 % Landbrug 72,6 % 79,1 % 82,1 % 85,9 % 87,4 % 87,8 % Ejerboliger og fritidshuse 45,8 % 47,4 % 55,1 % 64,2 % 65, 9 % 66,5 % Støttet byggeri (F1 ”tvunget” til nybyggeri) 37,7 % 39,7 % 40,6 % 42,4 % 44,1 % 44,5 % I alt 53,1 % 56,6 % 62,3 % 69,0 % 70,8 % 71,3 %

Store succes for nyt brand – eller blev låntagerne fristet over evne Store succes for nyt brand – eller blev låntagerne fristet over evne? Afdragsfrie realkreditlån – andel af udstedte realkreditlån. 2003.4-2011.3.

Boligejernes lånetyper: øget risiko Kilde: Nationalbanken: Finansiel Stabilitet 2011.

Tilsvarende figur i ”finansiel stabilitet” for to år siden. Låntagerne har fået stadig mere risikable lån, altså flere med rentetilpasningslån uden afdrag. Mareridtet: pludselig rentestigning samtidig med, at låntager skal til at betale afdrag. Svarer nærmest til teaser-lån i subprime segmentet i 2006-07.

Tvangsauktionerne 1979-2011 – fortsat på lavt niveau – hvorfor og hvor længe?

De 20 % boligejere med relativt højeste rentebetalinger - mange års forbedringer væk. Nettorenteudgift-indkomst kvoter i 8’ende decil for boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

Mest udsatte lejere har stigende rentebelastning - men på et langt lavere niveau end for boligejerne. Nettorenteudgift-indkomst kvoter i 8’ende decil for lejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

Hvad kan gå galt i kombination med overgældsætningen? Mulige udløsende begivenheder: Stærke økonomiske tilbageslag Voksende arbejdsløshed Svigtende indkomststrøm, faldende realindkomster. Rentestigninger. Generelt, hvis ECB sætter renten op. Specifikt, hvis danske kroner kommer under pres. Aktuel solstråle historie: 3½ % fast rente obligationslån. Omlægning af afdragsfrie realkreditlån fra 2013 af. Nye, ikke forventede angreb fra overraskende side. Så er ejerboligmarkedet udsat!

Hvis det går galt… Konsekvenser af overgældsætningen Voksende restancer, RKI-noteringer, flere tvangsauktioner. Høje sociale omkostninger – ”produktion af sociale klienter” Bankers og realkreditinstitutters ”ambulancetjenester” Rækker de tilstrækkeligt? Kan bankerne gøre det for Finanstilsynet? Kan offentlige hjælpeforanstaltninger ”opfindes”? Har samfundet overhovedet mulighed for at støtte? Der bliver stort behov for økonomisk rådgivning og specielt gældsrådgivning – før det går helt galt for låntagerne.