Udfordringer for det danske velfærdssamfund

Præsentationer af emnet: "Udfordringer for det danske velfærdssamfund"— Præsentationens transcript:

1 Udfordringer for det danske velfærdssamfund
Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen

2 Velfærdskommission Nedsat ultimo 2003 Forslag inden udgangen af 2005
Uafhængig eksperkommission (9 personer)

3 Den demografiske udfordring 2004 fremskrivning Aldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige

4 Tre-Strenget Pensionssystem
Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige) Arbejdsmarkedspensioner Private Pensioner

5 Arbejdsmarkedspensioner Opbygget fra 1990
Individuel ordning – fully funded Omfatter næsten alle overenskomstområder Bidrag: 10,8 % af lønnen (12-15 % for nogle grupper) Fuldt indfaset 2040

6 Pension 2045

7 Forsørgelse vs fordeling
En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)

8 Velfærdssamfundet – social kontrakt
Fortsat et stærkt pay-as-you-go element Pensioner + velfærdsservice TMA [klik for hver bullit]

9 Social kontrakt

10 Overførsler og offentlig service Aldersafhængige udgifter
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300 1.000 kr. SB [animation af figur efter overskrift] Alder Overførsler Offentlig service

11 Kan vi opretholde velfærdstilbuddene?
Fremadrettet sikre samme adgang til velfærdsservice, som vi har i dag uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen) NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid TMA [klik for bullit]

12 Passiv politik Pct. af BNP 50 52 54 56 58 60 50 52 54 56 58 60 2001
TMA [klik for y-akser – klik for x-akse – klik for forklaring] hænger sammen med slide 18 2001 2011 2021 2031 2041 2051

13 Passiv politik 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Pct. af BNP 50 52 54 56
58 60 50 52 54 56 58 60 Pct. af BNP TMA [Klik for historisk forløb – klik for fremtidigt forløb] hænger sammen med slide 17 2001 2011 2021 2031 2041 2051 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Udgifter Indtægter

14 Finanspolitisk holdbarhed
Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger? Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld

15 Størrelsesorden Finanspolitisk holdbarhed kræver
Stigning i bundskatten med 8.7 procent point Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP Øget privat beskæftigelse: ( 10 % af arbejdsstyrken) NB permanente ændringer (indfaset )

16 Usikkerhed? Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive) Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid TMA [klik for hver bullit – Klik for vippe figur – klik for figur bevæger sig]

17 Stigning i bundskat i pct. point.
Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning 15,8 16 16 2040: +4-5 år 2080: år 14 14 12 12 10 10 8,5 Stigning i bundskat i pct. point. 8 2040: +2-3 år 2080: +5-6 år 8 TMA [klik for indfading af hver søjle] 6 6 4 4 1,4 2 2 +0 år Levetid

18 Forventningerne til levetiden trods alt moderate
Kvinder Mænd 77 78 79 80 81 82 83 84 2003 2040 74 74,5 75 75,5 76 76,5 77 77,5 78 78,5 2003 2040 Alder 82,8 Alder 77,9 77,9 82,4 79,5 75,4 TMA [klik for kvinder en søjle pr. klik – klik for mænd en søjle pr. klik – klik for rød ring om 78]

19 Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding
Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten. Pct. af BNP TMA [Klik for figur- klik for hver bullit]

20 Finanspolitisk strategi
Krav til pre-funding er meget store Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue? I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer? Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid

21 Tilbagetrækning Pensionsalder: 65 Efterløn: 60
- Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder Efterløn: 60 -Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)

22 Arbejdsmarkedsdeltagelse og alder

23 Efterløn – en populær velfærdsordning

24 Tilbagetrækning Nedslidning Arbejdsløshed 3. alder
Økonomi (indkomsttab, opsparing) Situationen for ægtefælle

25 Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100 NB
Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100 NB. Uændret arbejdstid

26 Aldersgrænser Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre skal arbejde af nød Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser? Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed? Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?

27 Behov for reformer Prioriteringsspørgsmål
Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid Forudsigelighed + troværdighed “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?