Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?

De tre nationale (overordnede)mål for folkeskolens udvikling 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. To måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges.

Fordeling af timerne i reformen

Skoledagens længde og struktur Skoledagens længde i fase 1, 2 & 3: Elever fra 0.-3. klasse skal gå i skole 30 timer om ugen. 2 af timerne er fordybelsescafé. (8-14) Elever fra 4.-6. klasse skal gå i skole 33 timer om ugen. 3 af timerne er fordybelsescafé. (8-14.30-15.00) Elever fra 7.-9. klasse skal gå i skole i 35 timer om ugen. 2 af timerne er fordybelsescafé. (8-15.00)

Nye fag og fagfordeling Nye fag og timefordeling Forhøjelse af dansk i 4. - 9. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i 4. - 9. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.

Understøttende undervisning Hvad: Understøttende undervisning er alt det, som der bliver arbejdet med i skolen, og ikke knytter sig til et bestemt fag Hvem varetager den understøttende undervisning? Hvornår ligger den understøttende undervisning?

Eksempler på understøttende undervisning Trivselsarbejde Bevægelse og aktivitet med et fagligt sigte. Praktisk – musiske aktiviteter. Problemorientering, innovation og træning Samtaler om læringsmål og undervisning. Lektiehjælp/faglig fordybelse. Orientering (færdsel, pubertet…)

Trivsel Et af de nationale mål i reformen er, at elevernes trivsel skal øges. På Grønvangskolen arbejder vi allerede meget med trivsel. Et godt forhold til kammerater og skolens medarbejdere samt et godt læringsmiljø er en forudsætning for, at alle elever kan lære mest muligt og bevare lysten til at lære. Relationspædagoger INK- forebyggende arbejde

Bevægelse og motion Hvorfor mere bevægelse? Bevægelse og motion gør elevernes gladere og sundere. Det er med til at gøre, at eleverne bedre kan koncentrere sig og kan lære mere. Krav Hvordan Hvornår?

Fordybelsescafé – understøttende undervisning Fordybelsescafe, hvor eleverne får mulighed for hjælp til hjemmearbejdet / lektierne fra en kvalificeret voksen, mens de er på skolen. to ugentlige timer i 0.-3.klasse (fase 1) tre ugentlige timer i 4.-6.klasse (fase 2) to ugentlige timer på 7.-9.klasse (fase 3)

Fordybelsescafe I fordybelsescaféen vil der være lærere og pædagoger, som kan hjælpe med lektier og med at arbejde med de fagområder, hvor eleverne gerne vil være dygtigere til. Arbejdet i fordybelsescafeen skal understøtte den faglige undervisning. Faglærerne tilrettelægger aktiviteter som kan afvikles i fordybelsescafeen.

Skoledagen En sammenhængende skoledag, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og sikrer, at elever bliver så dygtige, som de kan. En fleksibel og afvekslende skoledag, hvor skolen arbejder sammen med det omgivende samfund. (Foreninger, virksomheder mm.) En skoledag, hvor eleverne i højere grad inddrages og er aktive i deres egne læreprocesser En skoledag, hvor der er plads til bevægelse IT i undervisningen Mål

En skole med tydelige faglige mål Orientering mod faglige og sociale mål. Skolen bliver mere målstyret i fremtiden Flere nationale tests Dialog og tilbagemelding til elever og forældre på baggrund af elevernes faglige udvikling Elevsamtaler En skoledag, hvor eleverne sammen med deres lærere hyppigt følger op på mål, fremskridt og resultater. Vurdering for læring (VFL)

Forældrene er vigtige Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Et godt hjemmelæringsmiljø og en aktiv familiekultur øger børnenes sandsynlighed for at klare sig godt i skolen – uanset forældrenes økonomiske, sociale og etniske baggrund (E. Melhuish, B. Schindler Rangvid) Det fremmer børns læring, når deres forældre aktivt involverer sig i børnenes dagligdag, herunder skolearbejdet (C. Desforges) Skole/ hjem samarbejde – hvornår og hvordan Samtaler mellem kl. 14.00 og 16.00 (17.00)

Andre vigtige elementer Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere. Regelforenkling af bl.a. elevplaner og nationale læringsmål Fokus på klasseledelse, lempede regler for holddeling.