Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Journalisering- dokumentation af fysioterapi
Den Danske Kvalitetsmodel
Kvalitetsstandarder og individuelt skøn
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Fra inkontinensproblem til bevilling
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Erfaringer fra Danmark efter 15 år
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Lægekonsulenternes rolle i kommunerne
Finansiering af behandlingen Møde den 21. juni 2006.
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Hverdagsrehabilitering
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Sygeplejerskers juridiske ansvar mv.
Fokus på konkret viden forud for anvendelse af jura
Delegering af sygeplejerskeopgaver – hvis ansvar?
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Det Sociale Kapitel
HVOR LANGT ER KOMMUNERNE KOMMET I FOREBYGGELSEN OG EVT. BEHOV FOR STRUKTURELLE ÆNDRINGER I F.M. OPRETTELSEN OG DRIFTEN AF KOMMUNALE SUNDHEDSCENTRE Ane.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Sygeplejerskers juridiske ansvar mv. 21. September 2011 Souschef, cand. jur., Anna Murphy Tilsyn og Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hospitalsenheden VEST
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven
KL´s visioner for kroniske patienter
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
Muligheder og rettigheder
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Palliation til ældre med kræft
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Oplæg om DUKH og retssikkerhed. Dagens program:  Orientering om DUKH  Servicelovens § 15  Mål og grundlag  Målgruppe  Grundprincipper i lovgivningen.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts Dagens program:  Kort præsentation  Orientering om DUKH  Retssikkerhed  Hvad kan DUKH – opgaver  Henvendelse.
Kursus i Tarm febr Hvilke rettigheder har en borger der er misbruger af alkohol? S tøttemuligheder i Serviceloven – Lov om Social Service.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Nye rettigheder på stofmisbrugsområdet Årsmøde om Stofmisbrugsdatabasen Odense 4. december 2015 Dennis Pihl Thomsen Sundheds- og Ældreministeriet.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Velkommen til temadag Forår Velkommen til forårstemadag 2015 Lovgivning i praksis – fra jer Kan et godt samarbejde med A-kasserne styrke indsatsen.
Afgrænsningscirkulære Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Kvalitet i plejen.
Det nære Sundhedsvæsen de næste skridt
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Introduktion til Myndighed Sundhed v. Signe Plats Afdelingsleder
Dansk Selskab for Indvandrersundhed
Metoden brugerstyret behandling
Tvang i somatikken Præsentation af os 27. September 2018.
Præsentationens transcript:

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger? Social- og Sundhedssektoren 1. Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?

Forskellen – meget kort fortalt. Når du arbejder ud fra Serviceloven, er dine opgaver typisk personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver i hjemmet. Eksempelvis rengøring, hjælp til måltider og indkøb hos borgere, der pga. svækkelse eller sociale problemer har brug for hjælp. Når du arbejder efter Sundhedsloven, løser du plejemæssige opgaver, som du er blevet specielt oplært til, for eksempel øjendrypning eller skift af forbinding, Det handler om opgaver hos borgere der pga. sygdom har brug for pleje og genoptræning. De fleste arbejdsopgaver, som hører under Sundhedsloven, bliver dog udført af sygeplejersker, social- og sundheds assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter

Sygeplejebegrebet Begrebet ”elementære sygeplejeopgaver” bruges ikke længere i lovteksten Nu tales der om grundlæggende sygepleje efter sundhedsloven

Forskellen meget kort fortalt Sundhedsloven Hjælp efter sundhedsloven bevilges af Sundhedsvæsnet eksempelvis en læge. Borgeren/patienten skal ikke ansøge om hjælpen. Når hjælpen er bevilget har borgeren/patienten ret til hjælpen. Ofte varetages hjælpen af en sygeplejerske, men opgaven kan uddelegeres jævnfør de gældende retningslinjer, der er på ansættelsesstedet. Eksempelvis kunne en borger være bevilget hjælp til stomipleje efter sundhedsloven er en borger. Her kan borgeren ikke vælge at bytte denne ydelse til eksempelvis en gå tur Serviceloven Ydelser/hjælp efter serviceloven skal borgenren ansøge om. Man får besøg af visitator som træffer afgørelse om bevilling, eller et afslag. Man har således ikke ret til hjælpen før den er bevilget. Når man som borger får hjælp efter serviceloven har man mulighed for at bytte den visiterede ydelse til en anden Eksempelvis kunne der være visiteret til bad en gang ugentligt, men borgeren vælger i denne uge, at gå en tur i stedet for at komme i bad.

Serviceloven - Lov om Social Service § 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn

Serviceloven – Lov om social service § 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov. Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og 107-110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. I praksis har kommunalbestyrelsen uddelegeret retten til at træffe afgørelser omkring ovenstående til visitator i Myndigheds afdelingen.

Sundhedsloven § 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. § 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. = Social- og Sundheds hjælpere og assistenter.