Forum for Offentlig Topledelse Åbningskonference 1. september 2003 Corporate Governance - Hvad er relevansen for Public Governance? v/Lars Nørby Johansen

Disposition Problemet: Overførbarheden af CG-principperne Baggrunden for og formålet med CG-principperne relevanskriterier Typologisering af den offentlige sektor Vurdering af relevansen af CG-principperne for den offentlige sektor Nogle konklusioner

Problemet: Overførbarheden CG-debatten: en heterogen størrelse ændringer over tid ændringer i konteksten nationale forskelle Den offentlige sektor: en heterogen størrelse fra ”forretningsmæssige” aktiviteter til klassisk, hierarkisk forvaltning ”Den private virksomhed” som model for New Public Management moderniseringsbestræbelserne den rene model eksisterer ikke incitamentssystemer som eksempel

Problemet: Overførbarheden Relevansvurdering frugtbar, hvis eksplicitte relevanskriterier på både ”afsenderside” og ”modtagerside” læringen går begge veje

Baggrund og formål Hvad er Corporate Governance? ”De mål, et selskab styres efter, og de overord-nede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets ”interessenter”). Interessenter omfatter bl.a. medarbejder, kreditorer, leverandører, kunder og lokal-samfund.”

Baggrund og formål Baggrund Vinkler i debatten erhvervsskandaler i begyndelsen af 90’erne og nu igen! eksplosion i udbredelsen ”codes of conduct” konvergens det danske udgangspunkt Vinkler i debatten ejeraktivisme kontrol bestyrelsen som ledelsesorgan værdigrundlaget transparens og oplysningsforpligtelse

Baggrund og formål Formål Målgrupper forbedre vilkårene for kapitalfremskaffelse takle strategiske udfordringer stimulere debatten om CG Målgrupper børsnoterede selskaber og selskaber på vej mod børsnotering statslige A/S samt fondsejede selskaber ... men alle selskaber kan hente inspiration

Baggrund og formål Den pædagogiske model operationalitet frivillighed transparens og oplysningsforpligtelse adfærdsændringer gennem ”soft law” med markedet som ”domstol”

Typologisering af den offentlige sektor Mange dimensioner karakteren af offentlig regulering administrative niveauer her: kontinuum gående fra forretningsmæssige aktiviteter til klassisk, hierarkisk forvaltning anvendelse af selskabsformen Offentlige aktiviteter organiseret i selskabsform statslige A/S kommunale A/S, interessentskaber, APS’er m.v. statsvirksomheder ”Autonome” forvaltningsenheder: råd, nævn, tilsyn m.v.

Typologisering af den offentlige sektor Klassisk, hierarkisk forvaltning Institutionerne (serviceproduktion)

Offentlige aktiviteter i selskabsform Statslige A/S ejeraktivisme: relevant, men ... bestyrelsen som ledelsesorgan: relevant kontrol: relevant, behov for spilleregler vedrørende ansvarsfordelingen mellem minister, bestyrelse og direktion værdigrundlaget: åbenhed og transparens problem konflikt mellem sektorpolitiske målsætninger og ”rene” kommercielle betragtninger reguleringsgrundlag ikke kun A/S-loven, men også ministeransvarlighedsloven helt- og delejede selskaber

Offentlige aktiviteter i selskabsform Statslige A/S Dybvad-rapporten værdigrundlag og målsætning statens ejerpolitik – principper og spilleregler forventninger til statslige aktieselskaber aktieselskaber – hvorfor og hvornår

Offentlige aktiviteter i selskabsform Kommunale A/S, interessentskaber m.v. overset felt, men kommuner og amter deltager i 228 erhvervsdrivende selskaber stor variation i aktivitetsgrundlaget, men selskabsformen gennemgående vurdering ejeraktivisme: relevant kontrol: relevant bestyrelsen som ledelsesorgan: provokerende relevant værdigrundlaget: behov for transparens

Offentlige aktiviteter i selskabsform Statsvirksomheder ikke mange vurdering ejeraktivisme: ikke relevant kontrol: mindre relevant men behov for spilleregler bestyrelsen som ledelsesorgan: relevant værdigrundlaget: transparens

Autonome forvaltningsorganer Gammel tradition Tendens mod øget autonomisering af en lang række offentlige opgaver siden budgetreformen 1985 virksomhedsgørelse nye regulatoriske regimer i forbindelse med privatisering af tele- og energiaktiviteter Vurdering ejeraktivisme: ikke relevant kontrol: relevant bestyrelsen som ledelsesorgan: ? værdigrundlaget: transparens

Klassisk, hierarkisk forvaltning Næppe direkte relevant, men værdigrundlaget (transparens), arbejdet med ”best practice” og den pædagogiske model relevant ”Omvendt Nørby”

Institutionerne Værdigrundlaget (transparens), arbejdet med ”best practice” begreber og den pædagogiske model relevant Systematiske rapporteringer om produktion og kvalitet over for brugerne Brugerbestyrelser?

Nogle konklusioner Corporate Governance-debatten er relevant for Public Governance, hvis gyldighedsområdet defineres og præciseres Ikke mindst kommunale A/S, interessentskaber m.v. og autonome forvaltningsenheder kunne have gavn af en Corporate Governance-debat Værdigrundlaget og den pædagogiske model bag CG-anbefalingerne er under alle omstændigheder relevante for Public Governance

Held & lykke med projektet!