Union Governance Principper for god fagforeningsledelse

Præsentationer af emnet: "Union Governance Principper for god fagforeningsledelse"— Præsentationens transcript:

1 Union Governance Principper for god fagforeningsledelse
Oplæg ved FTF-formandsmøde 13. juni 2006 Ved Steen Scheuer

2 Steen Scheuer - Union Governance
Agenda – Er ”God fagforeningsledelse” nødvendig for faglige organisationer? Corporate Governance – et begrebs opståen og udvikling De centrale aspekter Cui bono? Hvem er det for? Er dette relevant for faglige organisationer? Finansforbundets oplæg – Nogle få kommentarer og forslag Steen Scheuer - Union Governance

3 1. Corporate Governance (CG) – et begrebs opståen og udvikling
Oprindeligt USA i 1980erne – på baggrund af pensionsselskabernes behov for investeringssikkerhed – debatten blev drevet frem af investorpres UK: Cadbury rapporten i 1992, senere ”The Combined Code” fra 1998 I UK skal firmaerne forholde sig til dette, og de har langt større åbenhed i årsrapporterne end danske virksomheder Intetsteds er CG lov, der er børsanbefalinger, dvs. ”soft law” I DK: Nørby-udvalget, nedsat af Ole Stavad kom med de første anbefalinger i 2001 Nugældende retningslinjer ligger på Fondsbørsens hjemmeside og de er fra 2005. Steen Scheuer - Union Governance

4 Steen Scheuer - Union Governance
Nørby-udvalgets anbefalinger var på en række punkter temmelig kontroversielle og blev på nogle punkter stærkt opblødt (eller svækket): Aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsens størrelse Stemmeretsbegrænsninger Og der var stor diskussion om info om direktionslønninger Steen Scheuer - Union Governance

5 Steen Scheuer - Union Governance
2. De centrale aspekter Hovedpunkterne er: Aktionærers samspil med ledelsen Interessentrelationen (stakeholder relations) Åbenhed Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens sammensætning Principper for aflønning og åbenhed herom (igen retræte) CG går klart videre end gængs praksis i danse virksomheder. Hermed er der tale om eksterne standarder, virksomhederne bør efterleve I DK i form af en slags ”comply or explain” princip Steen Scheuer - Union Governance

6 Steen Scheuer - Union Governance
… og i praksis? Der er meget store forskelle: Nogle virksomheder gør utroligt meget ud af CG (fx Novo-Nordisk, Novozymes og Nordea). (Men de efterlever ikke i praksis på alle punkter) Andre er klart imod og nævner det kun på den absolutte minimumsstandard (fx Mærsk og Danske Bank) DK børsnoterede virksomheder fordeler sig på et kontinuum efter større eller mindre grad af ”compliance” Steen Scheuer - Union Governance

7 Steen Scheuer - Union Governance
3. Cui bono? Hvem er det for? Til gavn for virksomheden? Til gavn for ledelsen? Til gavn for medarbejderne? Til gavn for kunder, skattemyndigheder, fagforeninger m.fl., dvs. interessenterne? Til gavn for aktionærerne? Steen Scheuer - Union Governance

8 Steen Scheuer - Union Governance
Svar: (E), Aktionærerne, er rigtigt Diskussionen opstod i US pensionsselskaber I UK kom den i kølvandet på en række erhvervsskandaler I DK var det ønsket om at tiltrække kapital til danske børsnoterede virksomheder CG er således klart et investorperspektiv, og spin-offs i form af ”god ledelse” er sekundære i forhold hertil Er dette relevant for medlemsejede organisationer, fx faglige? Steen Scheuer - Union Governance

9 4. Er dette relevant for faglige organisationer?
Hvad er fagforeningen? Et forsikringsfællesskab (et moderat kollektiv handlingsfællesskab) Medlemmerne er På den ene side servicemodtagere (som fx i LB), med behov for hurtig, effektiv og relevant støtte, når behovet opstår, dvs. behov for et velsmurt administrativt maskineri og sagsbehandlere, medlemmerne forstår og kan tale med På den anden side organisationsejere, med retten til at øve indflydelse på organisationens valg og prioriteringer. Realiteten er jo, at langt de færreste udøver deres ejerrettigheder, men at organisationerne har behov for, at de gør det. Steen Scheuer - Union Governance

10 Steen Scheuer - Union Governance
Relevansen er hermed til stede, men i begrænset omfang: Faglige organisationer har klare behov for at styrke medlemmernes principielle ejerrettigheder og deres praktiske udøvelse af dem Men de har ikke behov for at tiltrække kapital fra store investorer udefra. Tværtimod! Steen Scheuer - Union Governance

11 5. Finansforbundets oplæg – Nogle få kommentarer og forslag
Hvad gør de andre? 3F 24 timers service FOA’s 11 serviceløfter Disse omhandler servidesiden, ikke styringssiden, og er altså ikke ”union governance”, eller højst indirekte Grundlæggende en god idé, men det er ikke eksterne standarder Hvad er egentlig problemet eller anledningen? Er der ting i nuværende egen eller andres praksis, man vil gøre op med? Hvad? I det følgende: Sætte kritisk fokus, rejse diskussionspunkter. Ikke for at være negativ … Steen Scheuer - Union Governance

12 Steen Scheuer - Union Governance
”… en udpræget stakeholder-tankegang”, og ”skabe øget tillid hos FFs interessenter gennem …” (s2). Hvorfor egentlig det? Hvem er interessenterne? Hvorfor er de lige så vigtige/vigtigere end ejerne (medlemmerne)? ”… inspirere til professionel ledelse af FF” (s2). Mere medlemsorienteret demokratisk ledelse? Det professionelle vedrører vel det administrative? Eller? Steen Scheuer - Union Governance

13 Steen Scheuer - Union Governance
”Skabe værditilvækst for medlemmerne”, ”sikre konstant værditilvækst” (s3). Men hvad menes der egtl. med værditilvækst for fagforeningsmedlemmer? ”Der udvikles relevante nøgletal for medlemstilfredshed” (s5) God idé, men det er tilfredshed med serviceydelserne Steen Scheuer - Union Governance

14 Steen Scheuer - Union Governance
Generelle kommentarer i øvrigt: ”Medlemmerne” omtales som en enhed, der tales ikke om hensynet til forskelle i medlemsbehov, fx om man skal have graduerede medlemskaber eller fritvalgsordninger Overenskomster og arbejdsgivere synes helt uden for synsfeltet Bestyrelsens uafhængighed (s7), dvs. medlemmernes relationer til andre organisationer, medlemskaber osv. virker mindre velbeskrevet. Det klares ikke med ”bredde”, men med oplysningspligt. … og mangler der ikke noget om arbejdsdelingen mellem det politiske og det administrative niveau. Kan formanden fx være både formand og administrerende direktør? Skal han (hun)? Steen Scheuer - Union Governance