De fire trin - sådan kan man arbejde med tobaksforebyggelse og holdninger på væresteder og bosteder Velkommen til denne workshop, hvor jeg vil præsentere en model for hvordan man som sundhedsmedarbejder i en kommune kan være med til at gøre tobaksforebyggelse til en del af dagligdagen på væresteder, boenheder, mv. Og Vibeke Bastrup fra Faxe kommune vil fortælle sin historie om hvordan hun som sundhedskonsulent har arbejdet med tobaksforebyggelse og holdninger i Faxe. Vi har planlagt at de to oplæg vil være relativt korte, sådan at der bliver tid til spørgsmål og en bredere snak.

De 5 A’er Rygeafvænning i DK er kendetegnet ved ikke at være meget systematisk - usystematisk og tilfældig (Jørgen Falk, SST). SSt er på ved med anbefalinger til en styrket kliniks praksis, som tager udgangspunkt i udenlandske guidelines, hvor det bl.a. anbefales at sundhedsvæsenet implementerer de 5 A. De 5’er er en model, der oprindeligt er ”opfundet” til sygesektoren og den har til formål at sikre, at alle patienter systematisk bliver spurgt til deres rygevaner, at deres rygestatus dokumenteres og at alle rygere opmuntres til rygestop og at de bliver tilbudt eller henvist til evidensbaserede afvænningsmetoder. Vi har netop deltaget i verdenskongres for forskere indenfor tobaksforebyggelse, og her var det tydeligt, at man i mange lande netop nu arbejder på og forsker i hvordan denne systematiske tilgang kan implementeres i forskellige sammenhænge/sektorer. Pointen er at modellen skal omsættes i forhold til den konkrete praksis for at have værdi. Og det kan vi så bryste os af at det netop er det vi arbejder på i Røgfrihed for alle. Sige lidt om forskellen mellem de 5 Aér og de 3 Aér

De 4 trin Ja og vi har valgt at gøre det lidt enklere, og har omsat det til 4 trin. De 4 trin er en strukturel ramme for, hvordan man kan implementere tobaksforebyggelse i sociale institutioner. En ramme som fx rygestoprådgivere kan arbejde efter, når de skal understøtte sociale institutioner i at komme i gang med at arbejde med rygning. En måde at få de professionelle, der er tæt på borgerne i hverdagen, til at påtage sig opgaven. Opgaven passer ind i de sociale institutioners praksis. Meget kontakt med borgerne. Erfaring i motivations- og relationsarbejde. Trin 1 handler om at der må skabes et fælles grundlag i personalegruppen på den enkelte institution i forhold til at skulle arbejde med borgernes rygevaner. Trin 2 handler om at afdække, hvilke anledninger der er i den daglige praksis til at tage en snak om rygning. Der kan både være faste, tilbagevendende anledninger og mere spontane anledninger. Trin 3 handler om, at man som medarbejder altid skal vurdere, om grundlagt er i orden for at tage en snak om rygning med en borger. Eller med andre ord: Lige stikke fingeren i jorden og vurdere om timingen er ok. Trin 4 handler om selve samtalen med borgeren. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Fælles grundlag Spot og skab Vurder grundlag Samtale anledninger for dialog med borgeren

Trin 1: Fælles grundlag Handler om at arbejde med: Viden om rygning og socialt udsatte Holdninger til rygning Rutiner og arbejdets tilrettelæggelse Den pædagogiske praksis Fysiske rammer Mål for arbejdet - Og opbakning fra ledelsen

Trin 2: Spot og skab anledninger Mange situationer i dagligdagen kan bruges til en snak om rygning, fx: Når man skriver en ny borger ind Når man laver handleplaner eller opholdsplaner sammen med borgeren Når man udleverer metadon Ved sundhedstjek I forbindelse med andre sundhedstilbud fx motion – sammenhængen mellem rygning og kondition Når man gennemgår borgerens økonomi – det er dyrt at ryge Når borgeren selv bringer emnet på banen – direkte eller indirekte Trin 2 handler om at afdække, hvilke anledninger der er i den daglige praksis til at tage en snak om rygning med borgerne. Der kan både være tale om faste, tilbagevendende anledninger og om mere spontane anledninger. Der kan være tale om anledninger, der ligger lige for, fordi de allerede eksisterer, og om anledninger som skal skabes. Læs eksemplerne højt. Fælles forståelse af hvilke konkrete anledninger der er i institutionen til at tale om rygning, er også en del af det fælles grundlag for at arbejde med tobaksforebyggelse.

Trin 3: Vurder grundlag for god dialog Tjek timingen, inden du griber en anledning til en snak om rygning. De grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale skal være på plads, fx: Der skal være tid og ro til samtalen Borgeren skal være i stand til at gennemføre en konstruktiv samtale Du skal føle dig klar til at tale om rygning med netop denne borger Du skal tro på, at det giver mening at tale om rygning med netop denne borger. Der er jo flere måder hvorpå man kan arbejde med tobaksforebyggelse på institutionen. Den helt skrabede model er fx den som er præsenteret i en anden workshop om Stopliniens proaktive forløb. Altså at man ikke på institutionen selv har rygestopinstruktører men sætter det i system at henvise til stoplinien eller kommunes tilbud. Nogle steder har man selv en uddannet rygestoprådgiver. Endelig er der den mulighed at man kan uddanne sit personale til at tage en lidt uddybet snak med borgerne. Det er det de to næste trin handler om. Trin 3 handler om, at man som medarbejder altid skal tjekke, om de grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale er på plads, inden man griber en anledning til at tage en snak om rygning med en borger. Læs eksemplerne.

Trin 4: Samtale med borgeren Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed Praktisk vejledning Udforsk ambivalens Skab diskrepans Opsummer: Når der er skabt fælles grundlag i personalegruppen, og personalegruppen har drøftet hvilke konkrete anledninger der er i institutionen til at tale om rygning, og man er klar på at man altid skal vurdere grundlaget for en god dialog – kan man begynde at drøfte selve samtalen om rygning med borgeren. Det er trin 4 i konceptet. Vi anbefaler: at samtalen tager udgangspunkt i principperne for den motiverende samtale at man bruger forskellige tilgange alt efter hvor motiveret borgeren er (de 3 pile) at man er meget opmærksom på både at tale med de motiverede og de ikke motiverede – eller måske rettere dem, som ikke forekommer motiverede. Hårdt belastede mennesker som misbrugere og psykisk syge giver ikke altid så direkte udtryk for motivation for rygestop. De udtrykker ofte motivation mere indirekte.

Hvordan kan fagprofessionelle blive rustet til at varetage tobaksforebyggelse? - erfaringer fra Faxe Kommune Vibeke Bastrup

Fælles grundlag Tværkommunalt ledelsesmøde med henblik på ledelsesopbakning til tobaksforebyggelse på væresteder og bosteder Kort oplæg til personalemøde- og brugermøder fra tobakskoordinator om viden og fakta om, hvorfor vi skal snakke tobaksforebyggelse på væresteder og bosteder

Kapacitetsopbygning Nøglepersonsordning dannes med repræsentanter fra alle væresteder og bosteder Afholdelse af temaadage i egen kommune 9/6-2010 - Viden og myter mhp. at opkvalificere tobaksforebyggelsen 15/4-2011 - Systematisk snak om tobak - hvordan gør jeg? Holdningsundersøgelse diskuteres i nøglepersonsnetværk, relatere til rygekulturen på eget arbejdssted – små skridt! Få røgen ud af væresteder og bosteder, synlige pjecer/ plakater med rygestoptilbud, Stopliniens telefonrådgivningskort, samtaleteknikker til dialog om rygning. Afprøve rygestopmetoder Konferencer og kompetenceudvikling via RFA

Systematisk indsats i dagligdagen Systematisk snak om tobak – hvordan gør jeg? Pjece – rygning i hjemmet Udvikling af A-4 ark ”Hjælp til rygestop” ”arbejdsgange i relation til rygestop”

Forankring Nøglepersonsnetværk Rygestopkurser Mv.