Risiko og resiliens i børns opvækst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

WHO`s definition af selvmord
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Den 16.august 2010 Regionsgården
Inddrag nu Kick-off møde
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Integrated Children’s System
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
Familiesamtaler med børn som pårørende
At høre stemmer – en fælles indsats.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Cand. scient. Soc. Charlotte Vincent
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
ØVELSE 1 (15 min.) Spørgsmål til gruppearbejde
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
forståelse & støtte til mønsterbrydere
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Inklusion og inkluderende processer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Inklusion og Specialviden
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Seksualitet.
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Risiko og resiliens i børns opvækst Om betydningen af risiko og resiliensprocesser i det sociale arbejde ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Program for dagen Introduktion Hvorfor har vi fokus på resiliens og hvad indebærer det? Det (næsten) nye børnesyn Hvad er resiliens? Risikofaktorer og risikoprocesser Resiliensfaktorer og resiliensprocesser Sårbarhed Om at arbejde resiliens orienteret – dilemmaer og udfordringer Frokost Inddragelse af resiliens og risikoperspektiver i den socialfaglige undersøgelse – muligheder og udfordringer Konkrete diskussioner omkring analyse og faglig vurdering Opsamling ICS superbruger seminar Godette Walmod

Børnesyn i det sociale arbejde Ifølge Dion Sommer (1996) er der sket et perspektivskifte og et paradigmeskifte i synet på børn, deres udvikling og opvækst. Dette ændrede børnesyn har fundet vej til det sociale arbejde med børn og unge – bl.a. ved anbringelsesreformen. I håndbog om anbringelsesreformen anføres bl.a. følgende: ”I anbringelsesreformen betragtes barnet og den unge som subjekter og aktører og deres mestring tillægges betydning.” (s. 29). ”Den udvidede pligt til at tilbyde barnet en samtale, afspejler et børnesyn, hvor barnet anses for at være et aktivt subjekt og medskaber af sin egen virkelighed” (s. 30) Ideen og forskningen om resiliens har været med til at ændre børnesynet, der samtidig har sat resiliens begrebet i fokus ICS superbruger seminar Godette Walmod

Fra elendighedsforskning til Resiliens forskning Tidligere var den sociale forsknings fokus i høj grad social arv og risikofaktorer. Siden 1980’erne har fokus flyttet sig til en interesse omkring undersøgelser af børn, der vokser op under ugunstige vilkår og klarer sig godt (børn der overkommer store risiko odds, formår at fastholde kompetencer i forbindelse med stressende begivenheder eller børn der er kommet sig efter alvorlige barndomstraumer) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Definition af resiliens ”Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser.” (Rutter, 2002) ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Resiliens 30 års forskning viser, at mere end halvdelen af alle børn, der udsættes for stress og risici, ikke udvikler alvorlige psykiske problemer (Jakobsen) Resiliens forskningen forkaster den tænkning, der mener, at vanskelige opvækstbetingelser nødvendigvis fører til psykisk lidelse, misbrug og dårlige forældre kompetencer ”Resiliens er en proces, et barns udvikling, der fra handling til handling og fra ord til ord indskriver dets udvikling i et miljø og dets historie i en kultur. Det er derfor i mindre grad barnet, som er resilient, end dets udvikling og historie” (Cyrulnik, 2002) ICS superbruger seminar Godette Walmod

En resiliens model (Jakobsen, 2008) Beskyttelses faktorer Resiliens processer (tid) Positiv tilpasning målt på psykosocial adfærd belastning Risiko faktorer Britta Danø ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Samspillet mellem belastning og risiko Per Schultz Jørgensen m.fl. 1993 Sårbarhed Belastningsfaktorer Risikoadfærd Beskyttende faktorer ICS superbruger seminar Godette Walmod

Risikofaktorer og risikoprocesser Viden om børn i risiko får vi fra forskellige typer undersøgelser (survey undersøgelser, risiko undersøgelser, undersøgelser af problemgrupper). Samlet peger disse undersøgelser på fire belastningsområder: (Thormann, 2009) Fysisk og somatisk betingede belastninger Belastende sociokulturelle forhold Belastende familieforhold Belastende skoleerfaringer Det er ikke alle belastnings-/risikofaktorer, der fungerer som en belastning for det enkelte barn ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Belastningsområder Fysisk og somatisk betingede belastninger F.eks. Handicaps eller somatisk sygdom med hyppige og lange indlæggelser Belastende sociokulturelle forhold F.eks. Fattigdom, dårlige boligforhold og hyppige flytninger, arbejdsløshed, manglende integration m.v. Belastende familieforhold Konflikt i familien, forstyrret/problematisk forhold mellem barn og forældre samt forældreforudsætninger Belastende skoleerfaringer F.eks. Dårlig faglig funktion i skolen, dårlig tilpasning, skulkeri, mobning m.v. ICS superbruger seminar Godette Walmod

Risikofaktorer og risikoprocesser Risiko børn i Kauai undersøgelsen: (Borge, 2004) Betegnelsen risikobarn blev i denne undersøgelse anvendt om børn, der havde været/var udsat for fire af følgende ni risiko faktorer: Perinatalt stress i form af medicinske tilstande Kronisk fattigdom Forældre med ingen eller kortvarig formel uddannelse Desorganiseret familiemiljø Begrænset stabilitet i familien Alkoholiserede forældre Vold Teenage mødre Omsorgssvigt ICS superbruger seminar Godette Walmod

Resiliensfaktorer og resiliensprocesser Man kan (ifølge Luthar m.fl., 2000) se beskyttelsesfaktorer på fire niveauer: Generelle beskyttelsesfaktorer, som har en umiddelbar positiv effekt Beskyttende stabiliserende faktorer, som sikrer, at den positive udvikling fastholdes trods forøget risiko Beskyttelsesforstærkende faktorer som giver den enkelte mulighed for at håndtere stress på en måde, så han eller hun oplever en styrkelse af kompetencer Beskyttende faktorer som generelt giver fordel men kun ved et forholdsvist lavt risikoniveau ICS superbruger seminar Godette Walmod

Beskyttende faktorer hos barnet (Luthar m.fl., 2000) Robusthed og nemt temperament Sociale færdigheder (charmerende) Kognitiv kapacitet (min. normal IQ) Kreativitet og interesser Neuropsykologiske forhold: at kunne overkomme stress og regulere affekter Oplevelse af mening, håb og sammenhæng ICS superbruger seminar Godette Walmod

Beskyttende faktorer hos familien og omgivelserne (Luthar m.fl., 2000) Perioder af følelsesmæssigt givende samspil med forældre Mindst én resilient forælder Forældre som tillader hjælp Deltagelse i klubber o. lign. Kammeratgruppe med gode rollemodeller Følelsesmæssig tilknytning til mindst én voksen ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Sårbarhed Børn og unge kan godt være både sårbare og resiliente på samme tid. Faktisk vil de fleste, som udviser resiliens være sårbare, fordi de har været udsat for risiko. Resiliens handler bl.a. om at styrke de områder, hvor barnets situation er sårbar. ”Den opfattelse af selv og andre og de relationer til omverdenen, et individ successivt bygger op gennem sine transaktioner med de umiddelbare omgivelser, er en af kernekomponenterne i den totale individuelle sårbarhed” (Perris & Perris, 2000) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Sårbarhed (Perris & Perris) Faktorer af betydning for udvikling af sårbarhed: Kulturel indflydelse Biologisk prædisposition Regulering af grundlæggende motivationssystemer Udvikling af arbejdsmodeller af selv og andre Tilknytning Resiliens faktorer Faktorer er prædisponerende forhold men ikke hverken nødvendige eller tilstrækkelige ICS superbruger seminar Godette Walmod

Om risikoen for at få sociale eller psykiske problemer Om barnet eller familien får sociale og/eller psykiske problemer eller ej, afhænger af: Arten og ophobningen af belastninger Barnets eller familiens sårbarhed Barnets eller familiens modstandskraft/resiliens og beskyttende faktorer Barnets eller familiens adfærd og mestringsstrategier Det er således samspillet mellem disse faktorer, der er afgørende (Guldager, 2008). ICS superbruger seminar Godette Walmod

Resiliente børn er forskellige Et gennemgående resultat fra resiliens forskningen er, at der er store variationer i de måder, hvorpå børn reagerer på stress, og man kan have en tilfredsstillende udvikling på et område men ikke på et andet Hvert barn er i samspil med sine omgivelser nødt til at skabe sine egne processer for at opnå en bedre tilværelse, men vilkårene for at gøre det kan styrkes. ICS superbruger seminar Godette Walmod

Udfordringer i resiliens tænkningen Belastning og beskyttelse kan ikke ses uafhængigt af en kontekst. Viden om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer skal sættes ind i en udviklingsøkologisk ramme. F.eks. kan udsatte børn, der lever i farlige miljøer være bedre beskyttet af en autoritær forældrestil end af en demokratisk (Luthar) Fokus på udviklingsmuligheder kan føre til bagatellisering og trivialisering af sociale belastninger og have politiske konsekvenser i retning af at acceptere risici og styrke mestring i stedet for at fjerne belastninger ICS superbruger seminar Godette Walmod

Udfordringer i resiliens tænkningen Bruger vi de rigtige succeskriterier, når vi vil vurdere, om udsatte børn er blevet resiliente unge? Man kan godt trives dårligt, selvom man passer sin uddannelse og ikke begår kriminalitet (Broberg m.fl., 2008) Er det i orden at børn er ulykkelige og vantrives i deres barndom, når bare det ikke giver sig udslag i voksenlivet? (Broberg m.fl., 2008) ”Snarere end at fokusere på hvilke personlige karakteristika …, der gør børn mindre sårbare, … bør vi koncentrere os om at styrke børnenes opvækstmiljøer.” (Broberg m.fl., 2008) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Udviklingsfremmende miljøer Udviklingsfremmende miljøer giver barnet mulighed for at: Blive udsat for belastninger tilpasset barnets udviklingsniveau Blive rustet til at håndtere større doser modgang senere i livet Komme sig igen oven på belastninger Reparere samspil, der er gået i stykker Genvinde tiltroen til både sig selv og omgivelserne (Broberg m.fl., 2008) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Legens betydning for resiliens om at skabe muligheder for leg Legen skaber mening i barnets adfærd, aktivitet og verden Legen giver barnet styrke til at gennemføre udfordringer, der egentlig ligger lidt over dets formåen Legen giver mulighed for at udtrykke følelser Legen kan blive et velafgrænset frirum ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Fortællingens betydning for resiliens - resiliens tænkning som en narrativ tilgang Fortællingen kan stimulere barnets oplevelse af sammenhæng og årsag Fortællingen kan give barnets oplevelser struktur Fortællingen kan skabe distance til og perspektiv på egen situation Fortællingen kan tilskrive mening og betydning til begivenheder omkring barnet Fortællinger kan ændres (inspireret af Bovbjerg & Kahler, 2007) ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Fortællingens betydning for resiliens - resiliens tænkning som en narrativ tilgang ”At forsøge at omdanne en historie om at være offer i sit eget liv til at blive en, der har overlevet, en der har udviklet resiliens, vil kunne gøre en stor forskel i det liv, der ligger foran en” (Thormann, 2009) ”Således kan det at fortælle om sine traumatiske oplevelser være enten en forværrende faktor eller en resiliens faktor – afhængigt af omgivelsernes reaktion” (Thormann, 2009) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Resiliens og socialt arbejde ”At anvende viden fra resiliens forskning i socialt arbejde handler om at kunne identificere risikofaktorer og risikosekvenser, og at kunne identificere beskyttende processer, som kan afbryde risikosekvenser” (Jakobsen, 2008) I det sociale arbejde skal såvel risikofyldte som beskyttende faktorer og processer altså inddrages i analysen af barnets situation. Et relevant spørgsmål bliver også: ”Hvordan udnytter barnet bedst de ressourcer, det har?” (Thormann, 2009, s. 44) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Intervention i et resiliens perspektiv Reducer antallet af risikofaktorer i miljøet Mindsk individuel sårbarhed for stress ved at styrke mestringsstrategier Minimer virkningen af stress ved at undgå syndebukeffekter i forbindelse med symptomer Tilrettelæg metoder, der mindsker stress Reducer negative kædereaktioner Skab positive kædereaktioner Tilrettelæg erfaringer som åbner nye muligheder eller vendepunkter ICS superbruger seminar Godette Walmod

Analysen i den socialfaglige undersøgelse Udgangspunkt for analysen er det fokus, der lægges i undersøgelsen Tragtmodellen, der blev præsenteret på sidste super bruger seminar, er et bud på, hvordan dette fokus kan fastlægges ved hjælp af en problemformulering eller et antal arbejdsspørgsmål: De røde lamper – indgangen til bekymringen Hvad undrer/bekymrer? Bag om undren og bekymring – spørge hvorfor Når man bruger tragtmodellen, skal analysen bl.a. svare på de spørgsmål, man har opstillet ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Analyse og faglig vurdering på baggrund af Gunnel Nordins oplæg på sidste superbruger seminar I analysen skal man: Vurdere interaktionen mellem trekantens tre sider Identificere mønstre, forandringer og udviklingsretninger Afprøve hypoteser vedrørende forklaringer på problemer og forhold omkring barnet Præcisere barnet/den unges og de voksnes motivation og mulighed for forandring I den faglige vurdering skal man: På basis af viden og erfaringer foretage en afgørelse sammen med brugerne Svare på, om der er behov for beskyttelse eller støtte, og om der kræves en indsats for at tilgodese barnets behov ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Analyse og faglig vurdering på baggrund af Gunnel Nordins oplæg på sidste superbruger seminar Analyseniveauer: Niveau 1: intuitiv analyse (i forbindelse med indledende vurdering, undersøgelsesplan og informationsindsamling) Niveau 2: Skematisk analyse ( i forbindelse med undersøgelsesplan, informationsindsamling samt afslutning) Niveau 3: Systematisk og dybdegående analyse (i forbindelse med afslutningen på undersøgelsen – analyse og faglig vurdering/afgørelse) ICS superbruger seminar Godette Walmod

Analyse- og vurderingsarbejde (Gunnel Nordin) indsatsdiskussion risici individ kontekst forhindre forebygge Fjerne skabe støtte opdage barnet faglig vurdering afgørelse resiliens individ kontekst analyse

Vidensgrundlaget i analysen Analysen af: Barnets behov – baseres på viden om hvilke forventninger man kan have til det konkrete barns udvikling Forældrekompetencer – baseres på viden om, hvad man almindeligvis kan forvente af forældreomsorg for et lignende barn Familie- og omgivelsesforhold – baseres på viden om den indvirkning, disse faktorer har på både forældrekompetencer og på barnets udvikling ICS superbruger seminar Godette Walmod

ICS superbruger seminar Godette Walmod Inddragelse af resiliens og risikoperspektiver i den socialfaglige undersøgelse Meget arbejde indenfor børn/unge området vil være bygget op omkring risiko, fordi bekymring opstår, når påfaldende adfærd hos barnet kobles til risikofaktorer I analysen er det vigtigt at adskille barnets funktions niveau fra forventningen om, hvad der sker, hvis man ikke gør noget. Det er vigtigt at se på, hvordan barnet fungerer, hvis man tager højde for den risiko, det har været udsat for – fejludvikling eller coping strategier Det er vigtigt også at inddrage beskyttelsesfaktorer i analysen og senere i interventionsovervejelserne ICS superbruger seminar Godette Walmod

Konkrete diskussioner omkring analyse og faglig vurdering Tag udgangspunkt i den undersøgelse, der handler om et barn født i 1995: Hvilket fokus anlægges i undersøgelsen, og hvordan kunne det evt. tydeliggøres i form at problemformulering/spørgsmål? Hvilke forhold omkring risiko og resiliens medtages i analysen og den faglige vurdering? Hvordan kunne risiko og resiliens forhold evt. tydeliggøres i analyse og faglig vurdering? Forsøg (hvis der er tid til det) på at vurdere fordele og ulemper ved måden de tre undersøgelser er grebet an på (med fokus på analyse og faglig vurdering) ICS superbruger seminar Godette Walmod