Kystforvaltning I Danmark Per Sørensen, Kystteknisk chef

Erosion, ligevægt, sedimentkilde

Regulering

Hvor reguleres hvad ? MHL 100 m Mulighed for fysisk planlægning Statens højhedsret over søteritoriet Fodringer (strandnær og revle) Høfder og bølgebryder udenfor daglig højvandslinie Havneanlæg Opfyldninger, dæmninger m.v. Bade og bådebroer Kystbeskyttelsensloven Kystbeskyttelse generelt Terrænreguleringer

Ny kystbeskyttelseslov Formålet med loven: ”Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvøm- melser samt ejendom mod oversvøm- melser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”

Kystbeskyttelseslovs formål Afvejning af hensyn: 1) Behov for kystbeskyttelse 2) Økonomi 3) Teknisk og miljømæssig kvalitet 4) Kystlandskabets bevarelse 5) Naturens frie udfoldelse 6) Rekreativ udnyttelse 7) Adgang til kysten 8) Andre forhold

Kommuner – en central rolle

§1 Proces i større sager

Proces i mindre sager Sagsforløbet i en § 16 – sag Ansøgning fra én eller flere enige grundejere til Kystdirektoratet Indhentning af supplerende materiale Høring: Hvornår: Kommune Farvandsvæsenet Fiskeriinspektoraterne Skov- og Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Miljøcentre Altid Anlæg på søterritoriet og kystfodring Ved gravning Kystdirektoratet Teknisk behandling Orientering ved kopi af tilladelse eller afslag: Hvornår: Alle høringsparter Naboer Danmarks Naturfredningsforening Evt. andre klagere Altid Ved klager Tilladelse eller afslag

Kystbeskyttelsespuljen Type 1 - projekter omfatter nye kystbeskyttelsesprojekter Type 2 - projekter omfatter kystbeskyttelsesprojekter, der indebærer en renovering eller fjernelse af gammel, skæmmende og/eller uvirksom kystbeskyttelse Type 3 - projekter omfatter reparation af skader på diger og anden kystbeskyttelse som følge af stormflod

Eksempel: §1 sag, flere grundejere

Resultatet Bølgebrydere Skråningsbeskyttelse og fodring Høfder Ingen beskyttelse

Basale kystplanlægning CZM Kystzonen er dynamisk og undergår kort- og langtidsvariationer. Derfor skal menneskelig intervenering ske efter grundig planlægning. Kysterosion er et almindeligt fænomen som påvirker mange kyster. Det bedste tidspunkt at adressere kystproblemer er I planlægningen af aktiviteter nær kysten. Kyst erosion management må ikke ske uden at være en del af en hollistisk tilgang til kystzonen. Det er hverken teknisk realisabelt eller økonomisk forsvarligt at forhindre al kysterosion. Enhver ændring af kystlinien bør kun ske efter at littoral processerne er forstået.

CZM på de indre kyster Diger: 935 km Skråningsbeskyttelse: 700 km Høfder, bølgebrydere 13.000

Visualisering af ny kystbeskyttelse

Formål omsat til praksis

Back to nature !

Borger involvering 300 Kystforvaltere, politikere, konsulenter blev inviteret til at diskutere visioner for de indre kyster. Agenda: Hvad ønsker vi, hvilken udvikling ønsker vi og hvordan passer det ind i lovgivningen? Hvilke typer og hvor meget kystbeskyttelse ønsker vi? Skal vi rydde op og hvordan? Hvordan integreres kysten og kystbeskyttelsen i arealplanlægningen.

Fællesaftale på den jyske vestkyst

Vadehavet

Teknisk styregruppe Bestod i 2006 af Ribe Amt Sønderjyllands Amt Kystdirektoratet Diskussion og formulering af strategi for oversvømmelses beskyttelsen i Vadehavet. Implementering er også en fælles opgave.

Forskellige sikkerhedsniveauer Darum-Tjæreborg dige MT=190 år Ribe dige MT>500 år Rejsby dige MT=23 år Ballum dige MT=23-200 år Ballum-Koldby dige Fremskudt dige MT> 500 år Højer dige Snur-om diget Forklar kort om digernes forskellige styrker. Forklar generereringen af lokale bølger og globale. Brydende bølger 0,8*vanddybden

Thank you

Fremtidens klima år 2100 Vandstanden i de Danske farvande stiger ca. 40 cm de næste 100 år. Maksimal vandstanden i Nordsøen stiger 45-105 cm de næste 100 år, heraf mest de sidste 50 år. Flere kraftigere og hyppigere storme giver yderligere en forøgelse af vandstanden. 25 % forøget nedbør om vinteren, mere intensive regnskyl. 10% forøget afstrømning i vandløb.

Konsekvenser ved kysterne Øget erosion af kysterne. Der er i alt 7300 km kyst. Højere oversvømmelsesrisiko, 1100 km kyste er beskyttet af diger. For lav sikkerhed af kystbeskyttelse. Ved kystnær bebyggelse og ved havne også grundvandsproblem, som kan give opdrifts- og stabilitetsproblemer. Indvandsproblemer. Slusekapacitet. Kloakering måske underdimensioneret. Naturområder, kan de følge med op i niveau?

Mulig øget erosion til 2050

Anbefalinger Lad fornuften råde. Analyser problemstillingerne grundigt, er der et problem? Sørg for gode data til at støtte beslutninger. Indfør begrebet ”levetid”. Differentier mellem om det er enkelt eller svært at løse problemerne. Mulighed for spontan tilpasning. Følg udviklingen og lær af andre. Ikke kun problemer, også muligheder. Problemstillinger og levetid: Brug Metro nedgang som eksempel Svært eller let at løse: Brug Metroen og kloakker Enkelt at løse er forhøjning af diger, mure Svært at løse er : kloakker sokkelkoter, stabilitet Mange politiske udmeldinger skal virke momentant, mens forvaltninger skal planlægge langsigtet. Se om prognoserne holder

Interesser i kysterne Aktørerne Naturmæssige Rekreative Økonomiske kystnærbebyggelse Kystnært erhverv Turisme Havne Naturmæssige Enestående natur Naturbevarelse Naturgenopretning Rekreative ”Gæst” på kysterne Naturoplevelse Kystpleje kulturlandskaber Kystgrundejere Bevare ejendom Miljøcentre Naturbeskyttelses- loven Natura 2000 planlægning Kommunerne Fysisk planlægning Lokale interesser Erhverv Skov & Naturstyrelsen Råstof M. v. Fredningsnævn Fredningssager Interesseorganisationer Alle aspekter KDI Kystbeskyttelsesloven Højhedsretten over søterritoriet Aktørerne