Dagsorden INK møde d. 3/12 – 2013 v. Henriette Vendelbo Eriksen 1. Præsentation af deltagerne og formålet med netværksmøderne - netværk - brugen af skolekom   2. INK agenternes tilbagevenden til skolen efter sidste modul tilbagemelding – erfaringsudveksling fælles drøftelse   3. Inklusion og den nye skolereform drøftelse med afsæt i oplæg udfordringer og muligheder 4. Vejlederrollen og den lærende tilgang samarbejdet om børns udvikling og læring vejlederrollen 5. Opsamling 7. Punkter / emner til næste gang (d. 27/3-14)   8. Evt.

INK og AKT rollevaretagelse Del af vejlederteam - Uddannet til at tænke bredt omk: Faglig inklusion Social inklusion Kulturanalyse Der er et herskende paradigme i folkeskolen om, at INK skal komme og løse problemet Forskellige forståelser af, hvad INK’s funktion skal indeholde: problemløser vejleder for både kolleger / ledelse Vejlederen som en intern konsulent i egen organisation.

2. INK-agenternes tilbagevenden til skolen Drøftelse (forbundne skoler): Brørupskolen / Holmeåskolen og Jels Østerbyskolen / Andst og Rødding / Lindtrup Grønvang / Askov-Malt / Skodborg Bække / Gesten og Højmark / Føvling / Glejbjerg Mål: - Videndeling - Indkredsning af mulige dilemmaer / temaer, der fremadrettet skal tages fat på i netværket Drøftelse i CL- struktur (par – del) ”udfordringen bliver at fastholde det lærte” (citat fra slutevalueringen) a. Hvordan har det været at komme tilbage til skolen efter 7 ugers fravær? b. Hvorledes kan den nye viden, som INK-agenterne har tilegnet sig inddrages i praksis? c. Hvordan kan ledelsen understøtte det videre arbejde?

3. Inklusion og den nye skolereform

3. Inklusion og den nye skolereform ”Inklusion handler om børns fællesskaber, om at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn. Reformen byder på en række rammer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen og dermed muligheder for etablering af læringsrum med øget variation, hvor alle eleverne har mulighed for at deltage, trives og lære” Tendenser i reformen med betydning for inklusionsopgaven Understøttende undervisning Den åbne skole Hvordan ser I som ressourcepersoner den åbne skole og understøttende undervisning som inklusionsfremmende i skolen?

De tre nationale mål for folkeskolens udvikling 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. To måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges.

Hovedelementer i reformen - indholdsdelen Ugentlige timer: 30 – 33 – 35 timer Flere fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning, der supplerer den fagopdelte Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Engelsk fra 1. klasse og tysk el. fransk fra 5. Motion og bevægelse skal indgå med gennemsnitlig 45 min./dag Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Den åbne skole. Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, samt med musik- og billedskoler Innovation som en del af det faglige indhold Nye forenklede mål hvor sprog, innovation, IT gennemgående temaer

Understøttende undervisning - indhold Anvendes til at styrke elevernes læringsparathed sociale kompetencer / alsidige udvikling motivation og trivsel Faglig fordybelse - kobler til faglige mål med sammenhæng til den fagopdelte undervisning Kan indeholde intensive læse- og matematikkurser Opgaver med direkte fagrelateret indhold Træning og automatisering af færdigheder Styrkelse af undervisningsdifferentieringen Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning

Åbne skole / understøttende undervisning - indhold Åbner skolen mod omverdenen i et samarbejde og partnerskab med Ungdomsuddannelserne / UU fritids- og foreningslivet kunst- og kulturlivet erhvervslivet, gøre parat til voksenlivet, fx gennem forløb om privat økonomi, demokratisk deltagelse, frivilligt arbejde, m.v. Undervisning i virkelighedsnære problemstillinger – der opleves relevante og interessante for eleverne Udflugter / gæstelærerbesøg på skolen

Åbne skole / understøttende undervisning - indhold Innovative- op projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer Motion og bevægelse i gennemsnit 45 min om dagen Indeholder klassens tid Lektiehjælp

Oplæg til debat Hvordan ser I som ressourcepersoner den åbne skole og understøttende undervisning som inklusionsfremmende i skolen? Debat i grupper / forbundne skoler.

4. Vejlederrollen og den lærende tilgang Den nye skolereform sætter fokus på børns læring => samarbejdet om børns udvikling og læring Vejledere som kulturbærere Hvordan lærer børn mest muligt? Hvordan lærer børn bedst muligt?

Perspektivskifte Fokus på undervisning Fokus på læring Undervisningsmål Læringsmål Undervisningsstruktur Undervisningens effekt Hvad skal vil lave Hvad skal vi lære

A. aktorer som har betydning for elevernes læring Tydelige og høje forventninger til den enkelte Forforståelsen Egne forventninger Læringsstrategier Læringspotentiale Undervisning og læring Kriterier for målfastsættelse Læringsmål Valg af metode Evaluering Opfølgning af elevens læring Konstruktiv feedback Fra lærer og elev Målfastsættelse Evalueringskultur

Faktorer som har betydning for elevernes læring - med afsæt i Hattie’s forskning Trygt og positivt læringsmiljø Relationel tillid Fejl bydes velkommen Klasserummet domineres af dialog /spørgsmål fra elever Fællesskabet - kammerater og sociale støtte har betydning for faglig og social læring Balance mellem overflade, dyb og begrebslig forståelse Hvor skal jeg videre herfra?

Hvad ved vi om lærerens betydning for elevernes læring? Struktur – ledelse – relation til eleverne: Fagdidaktisk kompetence 0,73 Relationskompetence 0,72 Klasse- og læringsrumsledelse 0,71 John Hattie 2009, Nordenbo 2008

De 3 kompetencer i samspil Klasse- og Lærings-ledelse uv./sag/stof Lær I ng didaktik relation Elev Lærer/pæd

Fokuseret undersøgelse, refleksion og handling – en model Hvordan støttes lærer / elev bedst i relation til undervisningen og elevernes læring? 3. Forankring Hvordan tydeliggøres /fastholdes tilgange der virker? Hvordan videndeles erfaringer i faggruppen / teamet? Refleksion Hvad får I som vejledere øje på? Forskellige perspektiver? Vidensbehov, handlebehov, udviklingsbehov ? Beslutning om indsats Forslag til handlinger, undersøgelser 2. Oplistning af udfordringer/ Problemstillinger

Refleksion Hvilke udfordringer / muligheder giver fokus på den lærende tilgang jer - i jeres rolle som vejledere ? Gruppedrøftelse i forbundne skoler CL struktur ”tænk – del”

Betydningsfulde faktorer Hvad ved vi om, hvad der har betydning for: A. Læring B. Inkluderende læringsmiljøer? C. Klasseledelse? D. God undervisning?

A. læring: Oldenburg dekalogen - 10 kendetegn ved god undervisning Tese 1. Tydelig struktur på undervisning og læreprocesen Gennemsigtighed for både lærer og elev med fokus på: Mål, indhold og processen i undervisningen. Tese 2. Effektiv udnyttelse af læringstiden Den ægte læretid er den anvendte ”nettotid”, hvor eleverne er i gang med at løse opgaver. Tese 3. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg Tese 4. Mangfoldighed i metodevalget Læreinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter Tese 5. Intelligent øvning/træning Tese 6. Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev Tese 7. Undervisningsklima der fremmer læring Tese 8. Meningsskabende sprog i undervisningen Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen mellem eksisterende viden og ny viden Tese 9. Regelmæssig anvendelse af elev- feedback Tese 10. Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer

Anbefalinger der fremmer professionel læring/udvikling Læring foregår over tid …… Læring foregår i grupper Læring foregår i organisationen og med ledelsen som aktiv deltager Elevers/børns læring monitoreres og fungerer som evaluering Eksisterende, men også ”tavs og underforstået viden” udfordres!!!

B. Inkluderende læringsmiljøer Udvikling af rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring => fokus på det fælles ansvar for at udvikle læringsmiljøer, der kan modsvare ønsket og kravet om inklusion => Vejlederens rolle?? 23

C. Klasse- og læringsrumsledelse / læringsledelse Klasseledelse skal gøre det muligt for læreren at involvere sig i elevernes arbejde med lærestoffet Læreren skal gøre læringen synlig for eleverne Betydningen af at se den enkelte elev som aktør i egen læreproces Læreren må (med støtte fra vejlederen) undersøge hvordan eleven tænker og konstruerer meninger og erfaringer Alle elever er aktive i egne læreprocesser – uanset diagnoser – og kræver støtte til læreprocessen (Mads Hermansen m.fl.)

Inklusions udfordring i understøttelse af læringsledelsen : Tydelig målsætning

Drøftelse Hvordan vejleder / understøtter I inkluderende læringsmiljøer ? Hvordan vejleder / understøtter I læreren som læringsleder? Kan I anvende LP inspirerede model??

Opsummering Perspektiver i folkeskolereformen Læringsperspektivet Inklusionsmulighederne i understøttende undervisning og åbne skole Læringsperspektivet Fra klasseledelse til læringsledelse Behov for uddybning / præcisering til næste gang??

Temaer til næste gang Overgange Sparring i relation til vejlederrollen Konflikthåndtering? Øvelser ?