Mål og indholdsbeskrivelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Trivsel - et fokusområde
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Informationsaften Aftenens program:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Forædremøde den
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Holsted Skole Holsted SFO & førskolegruppe. Holsted Skole Holsted SFO & førskolegruppe.
Folkeskole-reformen August 2014.
Velkommen til Lagoni SFO
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Introduktion til Sprogpakken
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolereform august 2014………………
Jeg støtter barnet ved:
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
SFO Den enkelte oplever sig som en værdifuld del af en større helhed Firkløverskolen Give.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Folkeskolereformen2014.
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
17. nov. 2011:Orienteringsaften januar:Indskrivningsaften skole og SFO. (kl ) Senest d. 1. april:Børnehaverne sender overleveringspapirer.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Folkeskolereformen på vores skole
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Lagoni SFO Skoleåret 2014/2015.  Vi er et aktivt hus med nærværende voksne og vi vægter børnene har en god eftermiddag i samværet med deres kammerater.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Fritidstilbuddene pr. 1/ Det betalte modul ( morgen, afslutning samt ferie) på alle ”ikke skoledage” v/ institutionsleder Erik Vadsager Det gratis.
INDSKRIVNINGSMØDE.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Den daglige praksis i DUS’en er præget af lege - og læringsprocesser
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Præsentation af forårs-sfo
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Krop og bevægelse 1. Halvår 2016 ? JUL JAN APR OKT JUN MAJ MAR FEB AUG SEP NOV DEC
Den pædagogiske læreplan
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Mål og indholdsbeskrivelse Asferg SFO 2012/13

Indholdsfortegnelse: Side 3 - 4: Indledning Side 5: Legens betydning Side 6: Samarbejdet om det enkelte barn Side 7: Krop, sundhed og bevægelse Side 8: Børn med særlige behov Side 9-10: Mål i.f.t. personlighedsudvikling og soc.kompete. Side 11-12: Mål i.f.t. æstetik, sprog og kropslige udtryk Side 13-14: Mål i.f.t. mødet med natur og kultur

Indledning Asferg SFO/Drivhuset er en SFO i en mindre landsby. Det er en SFO med børn fra bh. klasse til og med 3. klasse. SFOén ligger i eget hus ved Asferg skole. Vi har Wii/computer-, danse-, tegne-, dukke- og et stort lokale hvor der spilles, leges og hygges. Vi gør også brug skolens lokaler f.eks. sløjd, gymnastiksal og medie, ligesom klasserne bruger vores lokaler i løbet af skoledagen. Vi har et stort ude område med have, bålhus, legeplads, 2 skolegårde, hockeybane og fodboldbane. Vi har ikke langt til sø, skov og mose. I Asferg SFO er vi bevidste om, at børnene er hos os i deres frie tid og pga. den lange skoledag 7.50 til 13.30 hvor (næsten) alt er struktureret og tilrettelagt, vægter vi, at børnene har frie valg, medbestemmelse og indflydelse på det, der skal ske i deres hverdag. Derfor vil de fleste aktiviteter være efter lyst – vi er dog bevidste om at vi som voksne, beslutter indkøb og indretter ude- og inderum, hvilket jo i høj grad også styrer børnenes valgmuligheder. På jævnlige børnemøder lytter vi til børnenes ønsker og medinddrager disse i vores indkøb og indretning. Der vil dog være aktiviteter, hvor de voksne bestemmer, at alle skal deltage. Således udvides børnenes erfaringsfelt og personalet kan samtidigt opdage nye interesser/styrker hos børnene. Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at denne Mål og indholdsbeskrivelse ikke er afsluttet. Det er en proces; den vil være dynamisk og udvikles, tilpasses og omformuleres, så den så præcist som mulig afspejler den virkelighed, børn og voksne oplever i SFOèns dagligdag. I vores praksis i SFO følger vi skolens overordnede mål og fokusområder – dette er en helt naturlig følge af vores indskolingsform, hvor skole og SFO er en helhed og pædagogernes tid for en stor del ligger i skoletiden. I skoleåret 2012-13 arbejder vi i særlige pædagogmoduler hvis temaer vil gå igen i SFO-tiden.

Indledning fortsat. . . Det er vores oplevelse at forældreintra vil være dét sted, som forældrene oftest vil opsøge ift. informationer og nye tiltag – samt indtryk fra de forskellige arrangementer og aktiviteter i SFO. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal naturligvis være det bærende element – hvorimod forældreintra skal underbygge og dokumentere de indsatser vi gør henover året. Derfor vil Forældreintra nok fremstå som et mere levende forum – men dét skal ikke forhindre, at vores Mål- og Indholdsbeskrivelse – som nævnt i 2009-udgaven – skal være dynamisk og en del af en proces. Fra side 5-8 beskrives ”Legens betydning”, ”Samarbejdet om det enkelte barn”, ”Krop, sundhed og bevægelse” og ”Børn med særlige behov” i den forståelse vi arbejder med de fire områder i Asferg SFO (og indskoling!) Fra side 9- 13 beskrives pædagogiske mål samt metoder/aktiviteter

Legens betydning Legen er en af de vigtigste aktiviteter i Asferg SFO – dette mener vi bl.a. ud fra betragtningen om at legen tilgodeser samtlige kompetencer hos barnet: de motoriske, sproglige, emotionelle og sociale kompetencer. Barnet leger for at tilegne sig viden om verden og for at bearbejde oplevelser og indtryk. Legen i Asferg SFO ser vi også som et læringsrum – men i modsætning til de aktiviteter der i skoledelen bevidst sigter imod læring, er læringen i den spontane (frie) leg/ barnets egen aktive handling ikke det primære. Vores børn skal have mulighed for og tid til selv at sætte rammer, udvikle fantasien, udfordre sig selv, tilegne sig sociale færdigheder og udvikle venskaber på kryds og tværs af klassetrin. I legen kan vi som personale både ”gå bagved – ved siden af – foran. Øvelsen for pædagogerne i Asferg går bl.a. ud på at forsøge at medinddrage så mange af legens og de kreative/musiske facetter som muligt i den lange skoledag. I dette skoleår er en del af pædagogernes tid lagt i et bånd på tværs, således at indskolingen har mulighed for at arbejde på tværs med pædagogiske temaer og pædagogernes indflydelse på læringsmiljøet i Asferg skal også gerne kunne aflæses i et mere legende læringsrum i de øvrige timer. Når lege/aktiviteter i Asferg SFO er planlagt og igangsat af de voksne, er det som oftest et led i et tema/emneuge, hvor vi bevidst har ”udset” os nogle læringsmål.

Samarbejdet om det enkelte barn For at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling er det nødvendigt at der foregår en tæt dialog imellem SFO, skole og forældre. I Asferg SFO arbejder vi – som tidligere nævnt – helt tæt sammen med skoledelen. Dette betyder bl.a. at pædagogerne er tilknyttet hver sin klasse i indskolingen og de pædagoger der modtager børnene i SFO om morgenen følger ”deres” børn, når skolen starter kl. 07.50. Således vil alle informationer om barnets morgen (og omvendt om eftermiddagen) helt automatisk flyde imellem skole og SFO. SFOleder er en del af skolens ledelsesteam og deler kontor med vicer og skoleleder – hermed sikres den daglige dialog imellem skole og SFO; også på ledelsesplan. I forhold til forældresamarbejdet, er klassens pædagog med til forældremøder og skolehjemsamtaler som et fuldgyldigt medlem af teamet omkring klassen/eleven. Skolebestyrelsen er også bestyrelse for SFO og ét bestyrelsesmedlem (forældrerepræsentant) har funktion som bindeled til SFO. SFOleder deltager ad hoc i skolebestyrelsens møde. Udover at pædagogerne deltager i samtlige arrangementer for børn og forældre der ligger i skoleregi, har SFO også egne traditioner omkring forældresamarbejdet. SFO deltager i møder i børnehaverne omkring nye børn til 0.klasse, SFO holder forældrearrangementer såsom fællesspisning, intromøder, forældrekaffe m.m. En vigtig kilde til en nær og givende dialog imellem forældre og SFOpersonale er naturligvis den daglige kontakt ved aflevering og afhentning. Vi lægger i Asferg SFO meget stor vægt på at tage os tid til denne dialog – men også at være opmærksomme på, hvis behovet for samtale er stort, eller udfordringer for elev eller forældre ligger i skoledelen, at tilbyde tid til en længere samtale, evt. sammen med klassens team. Forældreintra er et godt nyt redskab i samarbejdet – det er dog mest generel information vi pt. bruger forældreintra til. Det skal diskuteres om vi vil anvende forældreintras beskedsystem omkring det enkelte barn

Krop, sundhed og bevægelse SFO og skole har samme sundhedspolitik. I SFO udmønter det sig i, at vi har fokus på kosten, arbejder bevidst med motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser og bl.a. har ansat en afspændingspædagog, der i sin pædagogik ofte inddrager massage, afspænding o.a. SFOens udendørs faciliteter er indbydende og udfordrende og hver dag har fast udetid – bl.a. 10 min. pause ude inden skoledagens start og pædagogmodulerne over middag man-ons-og fredag skal have en høj grad af bevægelse i indhold. Børnene har mulighed for boldspil, hulebygning, skolegårdslege, gymnastiksal, køretøjer, bål, musik/dansescene, tumlerum, stillerum, wii m.m.m. Vi serverer i SFO sund morgenmad hver dag og rugbrødshapser lige efter skoletids ophør. Klokken 15 er der frugt. Indimellem har vi maddag, hvor børnene er med til at ønske. Det kan være bålmad eller små måltider fra eget køkken. I skoletiden har alle børn adgang til skolemad 3 gange ugentligt. Maden kommer fra et fælleskøkken i kommunen de to dage, men om torsdagen har vi igangsat et forsøg med frivillige fra Asferg, der laver sund og nærende kost i vores skolekøkken, som kan købes for 20kr. Den voksnes rolle i forhold til dette tema er hos os: lyttende til børneønsker og ideer (bl.a. på børnemøder) skabe hyggelig stemning omkring bordet lave mad/bage sammen med børnene og introducere ny/anderledes sund mad. igangsætte fysiske aktiviteter og lege huske at bruge/introducere skolens mange muligheder være rollemodeller og bevidste om den store betydning leg og sport kan have for styrkelsen af børnenes sociale kompetencer

Børn med særlige behov Samarbejdet omkring børn med særlige behov drejer sig om såvel faglige som sociale behov. På Asferg Skole har vi to specialklasser hvis elever også tilbydes plads i vores SFO. Dette betyder at vi i SFOén nødvendigvis har et nært samarbejde med personalet fra specialklasserne. En af pædagogerne fra CD klasserne deltager f.eks. på SFOén teammøde, og desuden er pædagogerne fra CD tilstede i en del af arbejdstiden i SFO. Men vores tankegang i SFO er egentlig, at alle børn har særlige behov. Derfor arbejder vi tæt med familien, (og med elevens andre voksne i skolen i teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse) bl.a. igennem skolehjemsamtaler m.v. Vi forsøger at tilrettelægge fritiden i SFO, således at der henover året er en vifte af tilbud/udfordringer/materialer, der kan tilgodese mangeartede behov. Vi guider børnene ift. hvad vi som personale observerer de har brug for og forsøger at være de rummelige voksne, der som gode rollemodeller for de øvrige børn, IKKE ekskluderer men inkluderer. SFOens personale er, som en naturlig følge af vores samarbejdsform med skolen, også samarbejdspartnere med eksterne eksperter, rådgivere, aflastningsfamilier, forvaltning, afgivende institutioner, modtagende skoler m.m. Pædagogerne er, som fuldgyldigt medlem af klasseteamet, med til at udforme diverse skriftlige udtalelser m.v. I forhold til arbejdet med de tre hovedtemaer i mål- og indholdsbeskrivelsen, vil vi også lige understrege, at RIGTIGT MEGET af vores pædagogiske arbejde med bl.a. de lidt ”skæve” børn ligger indenfor rammerne af den lange skoledag; ligesom arbejdet med de øvrige temaer. I 2010 startede SFO en afdeling op ”Klubben” for de store børn i specialklassen. Klubben er formelt underlagt SFO, men kører for sig selv mht. personale og selvstyrende team – dog undtaget i skoleferier og på skolefridage, hvor pædagogerne fra klubben indgår i den samlede vagtplan.

Pædagogiske mål i forhold til A: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer. at børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. at børnenes tillid til egen formåen vokser ved at de får mulighed for passende udfordringer at børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne at børnenes sociale kompetencer udvikles ved at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater

Metoder og aktiviteter – i. f. t Metoder og aktiviteter – i.f.t. mål fra side 9: (Personlighedsudvikling og sociale kompetencer) Fri leg – inde som ude Igangsatte/planlagte lege Samvær omkring bål Spil – børn spiller med børn og med voksne Kreative aktiviteter Udklædning Musik/danserum m. karaoke Børnemøder Diverse projekter og traditioner Faste ugedage/aktiviteter i skolens faglokaler,gym.sal, mediecenter Konstruktions- og rollelege DOKUMENTATION: FORÆLDREINTRA,FOTOS, HJEMMESIDEN, ÅRSPLAN, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER

B: Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Pædagogiske mål i forhold til: - at børnenes kreativitet stimuleres ved at de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer - at børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer - at børnene får erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse ved at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter - at børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved at de får mulighed for inspiration fra voksne og fra omgivelser der indbyder til fysisk aktivitet.

Metoder og aktiviteter i. f. t Metoder og aktiviteter i.f.t. mål fra side 11: (Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer) Leg – inde som ude Kreative aktiviteter og projekter: maling, tegning, ler, gips, smykker Produktion af gaver, kunst, pynt mv. Fast dag i gymnastiksal/ på boldbanen Vi bruger mange ressourcer på nytænkning og indretning af ude-og inderummet. Vi har ansat en afspændingspædagog der guider børn og voksne igennem diverse motoriske lege. Materialer er tilgængelige i et vist omfang Vi er ude HVER dag Vi har læse- og fortælleuger DOKUMENTATION: FOTOS, HJEMMESIDEN, FORÆLDREINTRA, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER, INTERNE EVALUERINGSSKEMAER

Pædagogiske mål i forhold til: C: Mødet med natur og kultur At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved at de får mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur- og naturfænomener ved at de får mulighed for at undersøge og eksperimentere på dette felt At børnene får erfaringer med forskellige kulturtilbud ved at de får muligheder for at komme til udstillinger, se teater m.v. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved at de får mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke mv. Metoder/aktiviteter hos os i forhold til ovennævnte mål: Vores børn er ude HVER dag – og vi udnytter naturen i nærområdet, samt udflugter til nærliggende statsskov Vi støtter op om børnenes nysgerrighed i den mindste detalje – f.eks. Biller, frøer o.a. vi finder på legeplads m.v.

Metoder og aktiviteter i. f. t Metoder og aktiviteter i.f.t. mål fra side 13: (Mødet med natur og kultur) Vi bruger bålpladsen jævnligt, snitter i træ, laver alternativt mad og bygger huler Deltager i skolens (og afholder selv) fester og arrangementer ift. årets gang og traditioner Teaterforestilling hvert år sammen med skolen Årlig udflugt til en kulturinstitution/zoo ell. andet Har temauger på tværs af alder og klasser igennem året Gæstelærerbesøg Besøg på naturskolen i Randers Besøger byens andre insitutioner, f.eks. ældrecenter, DOKUMENTATION: FOTOS, HJEMMESIDEN,FORÆLDREINTRA, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER, INTERNE EVALUERINGSSKEMAER