PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vejen til uddannelsesvalg – Har vi frihed til at forme os selv?
Advertisements

Hvilken forskel gør spørgsmål?
Overordnet målsætning:
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Den lille Mads.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Pronominer/Stedord (Fornöfn).
De sidste undervisningstimer
Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Hjælpemiddel under forløbet. •Kendt fra kunstnere, som en samlingsmappe over deres værker. •Vi bruger det her, som en samling over hvad du har lavet mens.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Hvordan bruger jeg First Class konferencerne ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Fortællinger fra kanten
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
En ganske from historie….
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
At udforske sin egen praksis
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Reduktion AM 2009.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Birgitte Ravn Olesen, Kommunikation/RUC Hvorfor gør de ikke som vi siger?
Læring i et vejledningsperspektiv
Den anerkendende interviewform
Vejlederens kommunikation
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Tiden går og det er snart længe siden at jeg kom til mine to-benede i Herlev. Jeg vokser og vokser, og lysten.
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Børn og unge med handicap siger deres mening
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Digital aflevering? Elektronisk eksamensforløb?.
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Læreren som læringsleder
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Præsentationens transcript:

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT v/Helle Arnskov, Lene Torp og Gitte Riis

Workshoppens afsæt Tidligere projekt: undersøgte studerendes forhold til praktikdokument Nuværende projekt. Undersøger praktikvejledernes forhold til praktikdokument - interview af praktikvejledere med overordnet fokus: Hvordan forstås praktikdokumentet i praksisfeltet, og hvordan opfatter praktik-vejlederen sin rolle i forhold til arbejdet med praktikdokumentet?

Redskaber til vedligeholdelse Fokuspunkter Refleksion Redskaber til vedligeholdelse Skriftlighed

”…refleksion, er der ikke et eller andet, der hedder det?” Praktikdokumentet er både tænkt som et redskab til dokumentation, og som et redskab til refleksion idet det tænkes at det ”kan danne grundlag for fælles refleksioner, analyser, vurderinger og evalueringer i praktikvejledningen og undervisningen” (Praktik i pædagoguddannelsen, s.39,UVM). I vores undersøgelse er det under halvdelen af de adspurgte, der taler sig ind i , at praktikdokumentet er et sted for refleksion

Hvordan forstås refleksion? 1/2 Refleksion over praksis: ”at det er vigtigt at få det ind i praktikdokumentet, at få reflekteret over, hvad det egentlig er, og hvad der kan gøres bedre…..” . En refleksionsform, der kan bidrage til at kvalificere selve handlingerne i praksis, men som ikke umiddelbart muliggør kvalificering af selve grundlaget for handlingerne.

Hvordan forstås refleksion? 2/2 Refleksion fra praksis: ”er der noget herinde du kunne være nysgerrig på eller er der noget hvor du tænker det var godt nok lidt mærkeligt….” . I dette undringsperspektiv er det praksis, der giver anledning til spørgsmål En refleksionsform, hvor der egentlig spørges til: hvilken viden findes i denne praksis.

Betragtninger af refleksion Refleksion over praksis - Bagudrettet perspektiv - Teori og begreber lægges ned over praksis ”hvordan kunne jeg have gjort det bedre” Refleksion fra praksis - Et undringsperspektiv - Praksis har forrang, og sætter dagsorden for hvilke begreber og teorier, der kan komme i spil. ”hvad tænkte du? ”

Skriftlighed som erkendelsesform ”.. jeg tænkte hun fatter ikke en meter af hvad der foregår omkring hende, hun er nødt til at få samlet det ned på et stykke papir, der ku det have været supergodt, hvis man havde sådan et, og det var lige i en krisesituation, som kunne have været undgået hvis man havde haft det (praktikdokumentet) inden”

Temaer og dilemmaer ved skriftlighed Fund i interviews: ” jeg synes ikke jeg kan forlange noget på skrift før vi er der, hvor jeg ligesom føler at den studerende er tryg” ”Og jeg kan også godt til en start tage så meget over at det er mig der skriver, fordi jeg selv kan huske hvordan det var at være studerende, og det er rigtig svært at få taget hul på sådan nogle ting, og nogen gange er det jo fedt at se et eksempel…… det er jo en proces

Skriftlighed er: refleksion, erkendelse og læring dokumentation en del af pædagogfagligheden en del af institutionens arbejde og måde at kommunikere på en proces der skal læres og guides En modsætning og/eller supplement til andre dokumentationsformer

Holdninger til og forestillinger om skriftlighed Blokeringer over for skriftlighed (ordblindhed fx) og skriftlighed som hæmsko ”.. vi snakker skriftlighed, skriftlighed, skriftlighed, og den skal jo selvfølgelig også være der, men det skal jo ikke gå hen og blive en hæmsko for at man ikke får lavet sine læringsmål..” Autoritetstro over for skriftlighed ” jeg ser det (praktikdokumentet) jo et eller andet sted som en garanti for, at den studerende når igennem de læreprocesser og de erfaringer – og får reflekteret over det hun oplever. Det er sådan set min garanti….”

Autoritetstro over for skriftlighed ” jeg ser det (praktikdokumentet) jo et eller andet sted som en garanti for, at den studerende når igennem de læreprocesser og de erfaringer – og får reflekteret over det hun oplever. Det er sådan set min garanti….”

Praktikvejleder skal være med til at vedligeholde praktikdokumentet

Ja helt klart jeg føler også at medbestemmelse er jo det bedste og det har jeg jo også et eller andet sted her, altså er med til at bestemme hvordan kommer du videre i den her læring. Altså for mig at se om han om det fejler fuldstændig det er ikke det der er det centrale helt klart det er et spørgsmål om jeg kan se om han eller hun kommer videre i forløbet og prøver, og får tænkt nogle tanker og de får hold da kæft det gik sgu da i kage ja men hvorfor gjorde det så det eller hvad og hvordan kan vi komme videre herfra og hvordan kan du samle op på det og kan du tænke nogle andre tanker og diskuter med dig selv osv. det er i hvert fald vigtigt så det får vi også skrevet ned og sørget for at det bliver implementeret alt det som diskuteres med sig selv, til vejledning med mig, jamen det bliver skrevet ned og det tager han selv referat af og vi bliver enige om hvad der er snakket om efter hver vejledning, så det også kommer med i dokumentet , så der ikke er nogen overraskelser så vi skal sidde til 2/3 samtalen eller til det sidste vurderingsrunde

Det gjorde min tidligere ikke, hun mente kun det var læringsmålene der skulle være i, og det mente jeg ikke. altså vi har ude hos os der har vi en ide om at de skriver om det er en form for feltbog eller logbog, men noget hvor de i hvert fald får skrevet deres observationer og undringer alt ned som har betydning for en selv, også det de synes der er spændende og som de kan se anderledes i forhold til hvad de troede altså forforståelse og sådan noget, det det synes vi, det synes jeg så er meget vigtigt at de så snævre ind og ligesom, vi laver så et månedsbrev, som de så lægger frem til personalet, fordi det er ikke alle personaler hos os der har tid til at få læst de her logbøger, desværre, så det bliver mange gange vejlederen, så jeg siger, jamen det der er det mest centrale i din logbog, det skal du have skrevet ned i månedsbrevet, dine undringer det du synes er udfordrende så jeg også skal se noget skriftlighed fra dig plus du rykker , nogle

jeg tror det er fint nok, jeg tænker det som en skriftlig ting, og så er der noget andet der er noget andet. Hvis der studerende der vælger at sætte billeder ind, fint nok, men inde i mit hoved…. ja sådan ser det ud for mig. Hvis jeg satte et billede i, så ville jeg alligevel skulle skrive noget om det billede, så ville det bare blive skriftligt alligevel. Men jeg ville aldrig sige til en studerende, det er da mærkeligt du sætter billeder ind. Jeg kan sagtens se at det ville kunne. …..Men jeg kan også sagtens forstå at det ikke bliver gjort. Når man er sådan lidt….. med systemer inde i sit hoved så tror jeg…

de afleverer det også til mig så det ikke bare bliver sådan noget på vejledningen hvor jeg lige tosser det lidt igennem, det er altså, ja jeg kan jo godt li at der er en vis form for systematik i tingene og de netop er på banen og de reflekterer meget

Spørgsmål til arbejde i workshoppen Hvilke krav stiller kravet om den studerendes brug af praktikdokumentet til vejlederen? Hvordan kan vejleder være med til at vedligeholde p – dokumentet? Hvordan kan man arbejde med refleksion fra praksis – som en del af arbejdet i praktikdokumentet? Hvordan kan skriftlighed fungere som erkendelsesproces i det daglige arbejde og i praktikdokumentet? Hvordan kan skriftlighed understøtte og supplere andre dokumentationsformer?