Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis"— Præsentationens transcript:

1 Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis
Charlotte Wegener, marts 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed

2 Vertikal læring

3 Horisontal læring Skabe koblingspunkter Binde knuder

4 Forebyggelse af frafald – på praktikstedet
Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Rambøll, 2011

5 Forebyggelse af frafald - på skolen
Skaber gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. Arbejder med at skabe inklusion gennem socialt faglige fællesskaber i den daglige undervisning. Samarbejder med andre aktører, fordi den ved, at der ikke findes enkeltløsninger på frafaldsproblemet AKF, 2009

6 Indhold Ting Steder Mennesker

7 Reduktion af sygefravær
Høj indflydelse, høj ledelseskvalitet og et godt socialt klima i arbejdsgruppen fører til en signifikant formindsket risiko for langtidssygefravær. Indflydelse er den faktor, som i stærkest grad har en sammenhæng med langvarigt sygefravær. NFA, 2011 Indhold side 7

8 Døden Rollemodeller Tilhørsforhold Selvtillid
”Jeg spurgte på skolen, om vi kunne snakke om døden, inden vi skulle i praktik, men min lærer sagde: - Det sker næsten aldrig. Så havde jeg været der en uge, og vi stod og vendte en beboer og så: bang! - Vend hende om på ryggen, sagde min vejleder. Men hun var død. Min vejleder sagde: Gå lige ud og træk vejret, ryg lidt og saml dig. Det er så vigtigt, man skal ikke sløse med det, men når man ikke ved hvordan, er man på Herrens mark. Jeg har aldrig set en død, mine bedsteforældre lever stadig, og jeg var så bange for at gøre noget forkert. Det er jo den eneste gang, og det kan ikke gøres om over for de pårørende, og hvordan gør man lige med at synge ud og sådan noget. Min vejleder talte med mig bagefter, men det var en træls dag.” Rollemodeller Tilhørsforhold Selvtillid

9 At undre sig ”Jeg skal lære at formulere mig anderledes. Jeg er her for at stikke fingeren i jorden og lære en ny måde at kommunikere på. Jeg er måske kommet til at træde nogen over tæerne, fordi jeg har sagt, at der var noget, jeg ikke kunne forstå, fordi der stod noget andet i bogen. Til den fælles introduktion i går fik vi et forslag til en formulering, som jeg må øve mig i: At undre sig. Jeg har skrevet det ned, så jeg kan gå og få det til at lyde rigtigt, og så vil jeg prøve at sige: Jeg undrer mig. Det er vist vigtigt, at jeg lærer at formulere mig sådan lidt mere feminint.”

10 Hjælp til selvhjælp Vejleder: Gudrun sagde i dag: - Jeg kan godt selv. Og det er jo godt, så skal hun selvfølgelig vaske sig selv i ansigtet. Elev: Det har vi lært rigtig meget på skolen: Hjælp til selvhjælp Vejleder: Hvad så, hvis hun i morgen siger, at det vil hun ikke? Elev: Jeg kan jo ikke så godt sige: - Det gjorde du i går, så det skal du. Vejleder: Nej, det kan være, hun har en dårlig dag, og så er det lige netop det, at du gør det, der hjælper hende videre. Det lærer man at vurdere efterhånden.

11 Indhold En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb

12 Ting

13 Informationer Der er en introduktion til medicinhåndtering og til dokumentationssystemet, et organisations-diagram for kommunen, nogle foldere om etik, personalepolitik og et hæfte om regler for praktik i kommunen samt et skema med praktikmålene. Hun fisker organisationsdiagrammet op af bunken og siger, at den er god, når hun skal til at søge job. Hun har ikke læst noget af det andet. Hun har ikke tænkt sig at læse noget af det, der er alt for meget. Hun har det sådan, at hun skal prøve tingene og få det forklaret. Refleksion Relevans Erfaring

14 Logbogen Refleksion Relevans Erfaring
”Jeg synes ikke, jeg har oplevet nogen, der har en god oplevelse med logbogen. De synes den er træls. Jeg har nogen gange prøvet at snakke med dem om: Er det fordi du føler, du bliver fanget, når du har noget skrevet ned? Det er tit det, for så er det lige som om, puh ha. Når først de har det skrevet ned, så kan jeg jo se alt det, der står, og så skal de ligesom forsvare det eller i hvert fald fortælle om det og have begrundelser. Det er sjældent jeg har oplevet, at nogen de kan lide at skrive i den. Og jeg synes, det er dejligt, fordi så kan man sidde sådan og læse og nåh… har du tænkt på, hvorfor du gjorde sådan…” Refleksion Relevans Erfaring

15 Musik Refleksion Relevans Erfaring
”Vi havde haft et emne i psykiatri. Jeg spiller tit noget musik. Og så kom han næste dag og sagde, at han var sådan kommet til at tænke på den der med Gnags: Ridser og revner og buler, du er hvad du skjuler. Så den havde han spillet over til mig på en cd, og så havde han også kopieret teksten til mig. Så kommer han og giver mig sådan en cd, og den passede perfekt til det emne. Og så starter vi selvfølgelig med at sætte den i, så vi alle sammen kan høre den. Og der var jo rigtig mange, der kendte den.” Refleksion Relevans Erfaring

16 Indhold Ting En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb
Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk

17 Steder side 17

18 Møderummet ”Hvis man fx har en midtvejsevaluering, så synes jeg nogen gange eleverne sidder sådan: hvad er det hun vil have? De er for meget fokuserede på, at det skal være det rigtige. Det behøver jo ikke altid være… det ’rigtige’, altså: det handler ikke om, hvad det er, jeg vil have.”

19 Hos præsten Klassen er på besøg i kirken. Præsten viser rundt og vi synger nogle salmer. Præsten åbner et lille transportabelt alter og tager indholdet frem, mens hun fortæller om, hvordan det foregår, når hun tager på besøg på et plejecenter eller et sygehus. Eleverne stiller mange spørgsmål. De vil gerne vide, hvad hun taler med en døende om, og om hun kan lægge sorgen fra sig, når hun har fri.

20 Indhold Ting Steder En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse
Et begreb Ting Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk Steder Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum

21 Mennesker

22 Den første dag - praktikken
”Den første dag var der ingen der vidste, at jeg skulle komme. Alle ville ligesom gerne slippe for mig. Pludselig var næsten alle kørt, og den sidste der var tilbage sagde: ’så må jeg jo tage dig med’. Det var ikke særlig rart.” ”Der var lagt en plan for hvad jeg skulle den første uge. Hvis min vejleder ikke er der, er der en af de andre, der har ansvaret for at hjælpe mig. Jeg har allerede fået mine egne borgere. Det er fedt.”

23 Praktikbesøg ”Jeg får en hel masse ting serveret på et sølvfad. Altså hvordan er det eleven taler til borgeren, åbner døren, sætter sig på hug for at komme i øjenhøjde med en borger, der sidder i en stol, tager sig tid, af sig selv åbner et vindue og lufter ud, kommenterer, at der er kommet blomster på bordet. Eller hvad det nu er. En hel masse små ting, som man ikke sådan umiddelbart ville tale om. Det vil sige, at jeg får sådan et rigtig godt helhedsbillede af eleven. Hvordan eleven kommunikerer og elevens personlige kompetencer. Det samarbejde, der er imellem eleven og borgeren.”

24 Indhold Ting Mennesker Steder En arbejdsopgave En skoleopgave
En oplevelse Et begreb Ting Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk Steder Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum Mennesker Netværk Lytte – spørge Være i hinandens verdener Være ny - høre til


Download ppt "Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google