Inklusion og eksklusion af børn i dagtilbud Susan Klausen, Vordingborg Kommune

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer Fordi Loven om Dagtilbud beskriver inklusion, anerkendelse og ressourcetænkning som en opgave Fordi alt andet ville være uanstændigt

”Inklusion er ikke en metode, men et menneskesyn” Bent Madsen, Leder af Center for inklusion og eksklusion

Almas historie

Mærkede og umærkede positioner Pernille Hviid beskæftiger sig med dette. Det er vanskeligt at inkludere et barn, hvis vi konstant bringer barnet i en mærket position Læring og udvikling sker bedst i umærkede positioner

Og det ser ud som om de individualiserede forståelser tillægges størst betydning Dilemma i arbejdet: ”Vi har været vant til at arbejde med børn der falder ud af fællesska-bet, men vi har ikke arbejdet med det, de falder ud af” (Citat fra Maja Røn Larsens forsknings-projekt)

Flere forskningsresultater viser At daginstitutionen kunne være et rigtig godt sted, at arbejde med at børn i udsatte positioner og deres forældre Men at vi, som og pædagoger og forældre ubevidst kommer til at placere de udsatte børn i endnu mere udsatte positioner

Inklusion er at medregne Bent Madsen fra Videnscenter for inklusion/eksklusion siger: Inklusion er et begreb, som hører til almen-pædagogikken og har hele børnegruppen som målgruppe

Inklusion - eksklusion Inklusion bygger på anerkendelse og ressourcetænkning Viden om mekanismer, der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer Fokus flyttes fra barnet til læringsmiljøer og sociale fællesskaber (fra individ til system) og hvordan disse kan udvikles, så de kan understøtte alle børn

Salamanca Erklæringen Alle børn skal have muligheder for at være deltagere i fællesskaber af jævnaldrende indenfor normalinstitutionens rammer Man lærer det, man har mulighed for at deltage i. Det man er afskåret fra at deltage i, kan man ikke lære noget om

Inklusion og ressourcer Inklusion handler om at få ressourcerne derhen, hvor børnene skal leve deres liv Ressourcer skal både ses som viden, metoder og kompetencer, men også selvfølgelig i nogle tilfælde som ”hænder” eller måske skal man sige ”hjerte”?

Man kan ikke lære nogen noget eller forandre andre mennesker Man må selv gøre arbejdet. Ved at flytte fokus fra barnet til læringsmiljøet, fjerner vi stigmatiseringen eller mærkningen fra barnet og giver os selv mulighed for at handle Fokus på vores egen praksis er det første skridt, når vi ser et barn, i en udsat position Det er forskelligheden, der er et vilkår for alle læreprocesser Alle gør det bedste de kan og det, som giver dem mening her og nu

Anerkendelse Handler om retten til at være sig selv Tager afsæt i individets egen indre oplevelsesverden, som altid skal respekteres uanset hvordan den kommer til udtryk i de sociale sammenhænge Det er selvfølgelig ikke alle handlinger, der er anerkendelsesværdige. Det er vigtigt at kunne skelne mellem oplevelse og handling

Problemtænkning eller ressourcetænkning? Er glasset halvtomt eller halvfuldt? Du kan vælge hvilken tilgang, du har til hverdagens udfordringer Sproget – måden vi taler om tingene på – er med til at skabe vores virkelighed og former dermed vores handlinger

Børn med hindringer - og forhindringer i deltagelse Det individuelle perspektiv: Børn med særlige behov – børn med vanskeligheder Udviklingsopgaven placeres hos barnet EX: Et barn med (varig) nedsat funktionsevne Det sociale perspektiv: Børn med forhindringer – børn i vanskeligheder Udviklingsopgaven placeres i omgivelserne EX: Et barn med handicap

Det er ikke problemet, der er problemet, men måden vi tænker om problemet Problem og mangeltænkning AT LØSE PROBLEMER Problemidentifikation Årsagsanalyse Løsningsmuligheder Handlingsplan Problemer – problemløsning Mennesker adskilles, isoleres, føler sig utilstrækkelige og ikke set. Ressource og mulighedstænkning AT SKABE FREMTIDEN Rette fokus på det, der lykkes Skabe billeder af det, som vi ønsker Skabe fælles billeder af fremtiden – realistisk Igangsætte processer ud fra de gode historier Muligheder – udvikling Mennesker samles, er en del af det sociale fællesskab og føler sig kompetente og forstået

Hvad kendetegner en inkluderende kultur? Alle føler sig velkomne Børnene hjælper hinanden Pædagogikken afspejler hele børnegruppen Der er professionelt høje forventninger til alle børn Personalet deltager i tværfagligt samarbejde Special- og almenpædagogik er integreret Forældresamarbejde er højt prioriteret Sammenhæng mellem familie- og institutionsliv Dialog med lokalsamfundet Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, forældre og personale

Struktur og organisering En struktur hvor læring i børnefællesskaber er sat højt En struktur som er fleksibel En struktur hvor personalet har mulighed for at arbejde med planlægning, undersøgelse, dokumentation og evaluering En organisering, hvor der veksles mellem flere forskellige gruppestørrelser gennem dagen Målrettet arbejde med læreplaner både i hverdagen, men også gennem projektarbejde i mindre grupper En struktur og organisering, hvor børnene kommer først og hvor struktur og organisering understøtter det, vi vil med dem

Mennesker og stemning Ser muligheder og ønsker for fremtiden Vilje til at forme fremtiden Undersøgende og nysgerrige Ressourcespejdere frem for fejlfindere Arkitekter frem for arkæologer Det er et ledelsesansvar at udvikle og fastholde en anerkendende og ressourceorienteret tilgang blandt medarbejderne Det er et fælles ansvar mellem forældre og personale at udvikle det, fordi det er bedst for barnet