Implementering af ernæringspolitikken ved en klinisk sengeafdeling Charlotte Mose, afd.sygeplejerske Steen Bonnema, overlæge, ph.d. Endokrinologisk afd.M, OUH 30.Oktober 2006

Kurven angiver, hvor ofte patienterne ernæringsscreenes efter Sundhedsstyrelsens vejledning (primær-screening = BMI, vægttab inden for 3 måneder, nedsat kostindtag, sygdomsgrad). Næste kurve viser andel af journaler, hvor det er dokumenteret om patienten er i ernæringsmæssig risiko. 15. Ernæringsscreening

16. Andel af journaler, hvori det er dokumenteret, Kurven viser andel af journaler, hvori det er dokumenteret, om patienten er i ernæringsmæssig risiko. 16. Andel af journaler, hvori det er dokumenteret, om patienten er i ernæringsmæssig risiko

17. Registrering af kostindtag hos patienter i ernæringsmæssig risiko Kurven viser, hvor ofte der hos patienter i ernæringsmæssig risiko bliver registreret kostindtag samt hvor ofte patienternes kostindtag svarer til udregnet energi- og proteinbehov. OBS: Hvorvidt patienterne er i ernæringsmæssig risiko fremgår kun i 48% af journalerne (se fig. 16). 17. Registrering af kostindtag hos patienter i ernæringsmæssig risiko

KLEP KLinisk Ernærings Projekt Afdeling M Projektgruppe: Charlotte Mose Hansen, afd.sygeplejerske Anete Thurøe, ledende klinisk diætist Annelise Hansen, klinisk diætist Steen Bonnema, afdelingslæge Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske

Ernæringspolitik rettet mod patienter indlagt i endokrinologisk afdeling M Ernæring skal indgå som en integreret del af den ydede pleje og behandling Ernæringstilbuddet skal tage udgangspunkt i den enkelte patients situation Patienter og eventuelle pårørende skal informeres om kostens betydning for helbredet/behandlingen Patienten skal informeres om, hvad han/hun selv kan bidrage med i forhold til at indtage en sufficient ernæring Alle medarbejdere har ansvar for kostforplejningens kvalitet

Målsætning for intervention Alle patienter der indlægges i afdeling M med forventet indlæggelse på mere end to døgn skal vurderes ernæringsmæssigt. Eventuel intervention iværksættes inden for det første døgn.

Struktur og ansvarsfordeling - I Det er lægens ansvar at: der opstilles kriterier for identifikation af patienter som er ernæringstruede der ordineres sondekost og/eller diætist ved behov for en individuel udarbejdet ernæringsplan Det er sygeplejerskens ansvar at: alle patienter ved indlæggelsen bliver screenet for ernæringsrisiko der opstilles mål for ernæringsinterventionen og ordineres en kostform ud fra givne retningslinier vurdere om der ligger eventuel anden årsag til grund for ernæringsrisiko fx i forhold til tandstatus, tyggefunktion, etc. patientens ernæringstilstand monitoreres ovenstående punkter dokumenteres i sygeplejejournalen

Struktur og ansvarsfordeling - II Det er diætistens ansvar at: medvirke ved vejledning og implementering af screeningsredskaber stille deres faglige viden til rådighed for afdelingens øvrige personale således man på kvalificeret vis kan varetage intervention udarbejde individuel ernæringsplan for patienter hvis behov ikke tilgodeses i gældende standardtilbud for ernæring i afdeling M

Overordnet målsætning At opnå en viden om i hvor høj grad man kan udarbejde og implementere screeningsredskaber som mål for antal af ernæringstruede, indlagte patienter i afdeling M At måle om de patienter, der tilbydes ernærings-intervention får deres protein og energi behov dækket Kvalitetsmål Plan Evaluering

Funktionsbeskrivelse for ressourcepersoner i forhold til ernæringsscreening – projekt KLEP Ansvarsområder: Ressourcepersonerne i projekt KLEP skal kende og kunne anvende: Projektbeskrivelsen for KLinisk ErnæringsProjket Skemaer for ernæringsscreening Sundhedsstyrelsens vejledning til screening og behandling af patienter i ernæringsrisiko skal være kendt teoretisk stof Ressourcepersonerne har ansvar for kontinuerlig opfølgning på projektets formål og kvalitetsmål Ressourcepersonerne har ansvar for kontinuerlig opfølgning på implementering af de udarbejdede screeningsredskaber samt dokumenteret ernæringsscreening Ressourcepersonerne refererer til projektgruppen Arbejdsopgaver: Ressourcepersonerne i projekt KLEP skal undervise og vejlede øvrige kolleger i anvendelse af skemaer for ernæringsscreening samt: Være sparringspartnere til projektgruppen Deltage i evaluering af projekt KLEP samt opgørelse af resultater Medvirke til forsat implementering og formidling af projekt KLEP En gang ugentlig checke op på udfyldelse af diverse skemaer samt dokumenteret ernæringsscreening. Denne opgave varetages af ressourcepersonerne i M1 –team 1,2 og 3 Deltage i ”ad hoc” møder med projektgruppen

Risikopatient ? (se forside) Primær-screening Identifikation af den ernæringstruede patient Terminale patienter ernæres efter evne Risikopatient ? (se forside) ja nej Kostform ordineres Patienten vejes x 1/uge Risikovurdering gentages x 1/uge Sekundær screening (se ’Risikovurdering’ – tabel 2) ja Risikopatient? nej Ernæringsplan Beregning af energi- og proteinbehov (tabel 3) Ernæringstiltag (tabel 4) Monitorering (tabel 5) Balanceberegning (tabel 5) Patienten vejes x 2/uge Målopfyldelse Indtagelse > 75% i 3 døgn Intet vægttab Ja (ved normal kost og sygehuskost) Ja (ved kosttilskud) nej Udskrivelse Patienten vejes. BMI ved indlæggelse og udskrivelse sammenlignes Ved behov for ernæringsterapi registreres dette i plejerapport. Ved behov udarbejdes statusbrev til hjemmeplejen af diætist Kostform vurderes Udfør ændringer vedr. mellemmåltider og tilskudsdrikke Evt. supplement via sonde. Fortsat monitorering og balanceberegning Patienten vejes x 2/uge Kontakt til diætist såfremt tilbud i afdelingen ikke opfylder mål

Klinisk ErnæringsProjekt (KLEP) Resultater fra et pilotprojekt ved afd Klinisk ErnæringsProjekt (KLEP) Resultater fra et pilotprojekt ved afd.M, OUH Annette Thurøe Annelise Hansen Anne Holm Nyland Charlotte Mose Hansen Steen Bonnema 2004

Årsager til underernæring Manglende retningslinier Manglende viden hos personalet Upassende kost Dårlig måltidsservice Nedsat appetit og motivation

Effekter af ernæringsindsats Forbedret kliniske forløb: muskelfunktion ↑ mobilisering ↑ infektioner/sårproblemer ↓ Øget livskvalitet ↑ Indlæggelsestid ↓

~ 18%

dage Mean: 13,4 ±1,9(SE) dage Mean for ikke risikopatienter: 7,1 dage

Alle patienter (n=225)

Patienter i ernæringsrisiko (n=41)

Beregnet energibehov hos pt. i risiko (n=41) Registreret energiindtag hos pt. i risiko (n=41)

Samhørende energiværdier (beregnet/registreret) hos pt. i risiko (n=41)

Negativ energibalance: 87% af registreringer Mean: -2803 kJ Negativ energibalance: 87% af registreringer

Ikke opnået mål: 62% af registreringer Mean: -720 kJ Ikke opnået mål: 62% af registreringer

Beregnet proteinbehov hos pt. i risiko (n=41) Registreret proteinindtag hos pt. i risiko (n=41)

Samhørende proteinværdier (beregnet/registreret) hos pt Samhørende proteinværdier (beregnet/registreret) hos pt. i risiko (n=41)

Negativ proteinbalance: 87% Mean: -29,9 g Negativ proteinbalance: 87%

Ikke opnået mål: 63% af registreringer Mean: -8,08 g Ikke opnået mål: 63% af registreringer

Heraf 11 i ernæringsrisiko

N=45 (11 i ernæringsrisiko) Mean: -0,53 ± 2,75 kg

+3 som ikke er i ernæringsrisiko

Summary ~18% er i ernæringsrisiko, med en indlæggelses-periode dobbelt så lang som øvrige patienter Registreringen er suboptimal Hos ~25% er ikke registreret indtag Manglende vægt (?) ved udskrivelsen hos hovedparten Kun ~37% opnår mål for energi/proteinindtag Uvist om screening har haft en signifikant effekt (ingen kontrolgruppe)

Resultater fra ’UPS’ (Underernæring På Sygehuse) ~ 22% af 750 pt. er i ernæringsrisiko kun 25% heraf får dækket behov 15% havde vægttab under indlæggelsen Efter implementering af retningslinier: vægtmonitorering: 39% → 65% af patienterne fortsat kun 30% får dækket behov Efter målrettet indsats: 63% får dækket behov større livskvalitet forkortet indlæggelsestid i forhold til kontrolgruppe

Konklusioner Resultatet mindst på niveau med ’UPS’ Den praktiske implementering bør forbedres Har givet mere focus på ernæring Hurtigere og oftere intervention Tidsforbrug uvist (cost-benefit?) Ernæringsscreening er DGMA-standard Ernæringsscreening anbefales at fortsætte Behov for mere målrettet indsats (jvf.UPS)?

Status i dag KLEP er implementeret i M1 og er integreret i den daglige pleje og behandling af patienten Screeningsredskabet er tilrettet efter evalueringerne. Monitoreringsredskaber er tilrettet efter evalueringerne. Der er en ressourceperson i hvert team. Plejepersonalet undervises ved nyansættelse i ernæringspolitik og screenings-/ monitoreringsredskaber Der foretages ugentlig audit på alle indlagte patienter hvor sygeplejejournal tjekkes for dokumentation af ernæringsscreening og intervention (kvalitetskontrol) Projektgruppen mødes ad hoc og samarbejder med tværfaglig udvalg for ernæring.