Matematikvejlederrollen og opgaver

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Set i forældreperspektiv
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Arbejdspladsudvikling
Forældremøde X årgang.
Innovation og iværksætteri
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Konsensusprocessen.
Videreudvikling af ide 2&2
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
1 Vejlednings- opgaven Tirsdag aften v. Adjunkt Martin Finderup Andersen.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Lærermiddelkultur(er)?
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Folkeskolereformen på vores skole
Vejlederens kommunikation
Velkommen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Den nationale faggruppe Fagmoduler til yngste. Faggruppens overvejelser og principper Arbejdet blev som sagt skudt i gang ultimo november 14. december.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
FFM og årsplaner Vemmedrup
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Sprogbaseret læring i naturfag
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Brandbjerg, 25. november 2015.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Bachelorprojektvejledning?
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Introduktion til ”Sæt kerneopgaven i spil”
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Velkommen – hvordan opstod ideen (Mastermodul mm).
"De er jo så søde alle sammen"
Stresshåndteringsgruppe
Analyse af arbejdsproces og faggruppernes bidrag
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Matematikvejlederrollen og opgaver

Hvad vil jeg komme omkring… Forudsætninger: Det tænker jeg om organisering af vejledere generelt Fire tendenser 1. tendens: Elevcentreret skoleudvikling 2. tendens: Vejlederrollen mellem kollega og ledelse 3. tendens: Mindre fokus på resultater 4. tendens: Fra ”tankpasser” til medskaber af forandring Refleksion: Matematikvejledning anno 2019

Fælles viden på tværs af vejledere: Forudsætning I: Det generelle og det specifikke Inklusion Fag It og medier Læsevejlederen Lærings-ressourcer Fælles viden på tværs af vejledere: Fx: Læringsressourcer, it og medier, sproglig udvikling, klasseledelse, arbejdet med læringsmål og tegn på læring Ledelse

Forudsætning: Skolens kapacitetsopbygning en fælles opgave for vejlederne Funktionsbeskrivelser Den fælles opgave? Hvad er vigtigere end andet det næste år? Hvilke vejledere har vi behov for? Hvad er vejledernes opgave? Hvad skal vejlederne kunne for at løfte opgaven? Sammen/hver for sig? Hvornår og hvordan følger vi op? Hvad skal vi bygge sammen? Funktionsbeskrivelser En katedral

Forudsætning : fleksibelt samarbejde It og AKT Læsevejlederen/ DSA og matematik Fag, it og læringsressourcer

Tendens 1: Elevcentreret skoleudvikling Fra arbejdsplads til uddannelsesinstitution Fra det sociale før læring til det sociale i læring (social fællesskaber tænkt didaktisk) Elevernes læring er omdrejningspunkt for prioritering af skolens indsatser Også selv om eleverne har det svært hjemme Og i samarbejdet med hjemmet Familieopgaver…

Medansvar for alle elevers læring Derfor må vejlederen (sættes til at) spænde ben der, hvor det er nødvendigt At være en kritisk ven med udgangspunkt i data, refleksion, udvikling og afprøvning – data….

Tendens 2: fortsat Vejlederrollen mellem kollega og ledelse Forskningsmæssigt peger meget på, at vi er nødt til at se vejlederne som en del af den delegerede ledelse – buler i gulvtæppet – faglig ledelse Og det kræver legalitet (at man bliver bakket op af sin formelle ledelse – formel autoritet) Det kræver legitimitet (at man kan har gennemslagskraft, autenticitet, troværdighed) Vi ser at denne udvikling har trange kår

To benspænd En ledelse som ikke altid giver vejlederne et klart mandat (manglende legalitet) Vejledere som venter på, at ledelsen giver dem et klart mandat (manglende legitimitet)

At blive faglig ledelse (Legalitet) At man som vejleder er sammen med ledelsen om en plan med prioritering af, hvad der er vigtigere end andet, at tage fat på (ledelse af vejledere). At vejledningen sker systematisk fx på fagteammøder, årgangs/klassekonferencer, læringssamtaler med observationer – nogen har besluttet hvem, om hvad og gerne hvornår…evt. alle Ledelse gennem vejlederne, hvad vil I se kollegaerne gøre anerledes foråret 2019 Mulighed for at prioritere, hvis dette ikke findes så er I måske nødt til at kigge på den brændende platform, hvad skal I hjælpe jeres leder med? Har i for mange børn i bunden eller for få i toppen, er der en bestemt gruppe børn I skal nå, en årgang en klasse?

Vejlederrollen skal konstrueres (legitimitet) Den er konstant til forhandling og skal vindes - moderniteten Det gælder også selv om ledelsen har „sagt det“ – kollegaerne har travlt med deres arbejde... Man skal være aktiv og udfarende – jeg kan „sgu“ noget

Tendens 3: Fortsat Mindre fokus på resultater Alle børn er tosprogede – særligt jeres Matematik er nemlig også et sprogfag Fra resultater til proces Strategier De matematiske kompetencer

Matematik som sprogfag Fagbegreber i matematik ligger langt fra de fleste menneskers hverdagssprog Skolen er et rum af sprog og vi lærer gennem sproget – samtale, lytte, læse og skrive… Derfor er fokus på sproglig deltagelse vigtig

Strategier og kompetencer Ud over at øge mængden af strategier gennem direkte undervisning … så må der også undervises indirekte i forhold til strategier på et metakognitivt plan, hvor eleven bevidstgøres om eget repertoire, valg og anvendelse af strategier (Ostad 2013b, s. 108) I forhold til beskrivelsen i FFM udtrykker Pernille Pind det så fint: “Vi skal lære dem at tænke, så de selv kan handle” (2015). Kompetencerne i FFM: Problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling, kommunikation, hjælpemidler

Tendens 4: Fra tankpasser til medskaber

Refleksion 3 minutter: Noter kort, hvilke greb/beslutninger du tænker, at I har på jeres skole der understøtter vejlederopgaven, herunder også hvordan I allerede nu arbejder med at understøtte kompetencer og sprog i matematik Tag en kort runde: Hvor I fortæller de andre, hvordan man på jeres skole har understøttet matematikvejlederrollen? Herunder hvad, I allerede gør på jeres skole for at støtte kollegaerne i at sætte sprog, strategier og kompetencer på dagsordenen? Formuler gerne 3-4 gode råd til vejledere og ledelser som skal være med til at skabe den ønskede forandring

Tendens 3: Fortsat Mindre fokus på resultater Alle børn er tosprogede – særligt jeres Matematik er nemlig også et sprogfag Fra resultater til proces Strategier De matematiske kompetencer

Dialog hjemme i fagteamet Du kan bruge den edderkop, der blev uddelt på temadagen, eller lave din egen edderkop med udgangspunkt i den del af temadagen du vil have dine kollegaer til at drøfte…den kan have 1, 3 eller 8 ben… fx 4 ben samtale, lytte, læse, skrive, eller 6 ben de matematiske kompetencer og strategier eller andre ben inspireret af nogle af de andre workshops eller et af hovedoplæggene Præsenter pointerne og bed dine kollegaer om at vurdere egen praksis Få kollegaerne til at tale sammen to og to om, hvad den anden rent faktisk ville se, hvis han hun kom ind i klassen en dag… der viste at ”du” arbejder med det… (uddel de to dialogkort) Få dine kollegaer til at skrive på en post-it seddel på, hvad skulle det skulle til, hvis de skulle rykke bare et skridt op ad skalaen… Saml forslagene ind… Sæt det på dagsordenen kort – 10-15 minutter på et kommende møde, hvor kollegerne 2 og 2 (3 minutter hver) spørger hinanden til, om de har gjort bare en lille smule af hvad de skrev på den gule seddel – og hvis de har hvad næste skridt så skulle være!

Spørgekort til dialog i fagteam To og to – En interviewer og en der interviewes Hvor har du vurderet, at du er på skalaen? Hvis jeg kom ind i din undervisning, hvad ville jeg så se dig gøre, der viste, at ”du” arbejder med det… Hvad mere.. Hvad mere…hvad mere…*3 Hvis vi nu forestillede os, at du var en højere oppe af skalaen, hvad var så den ene ting du gjorde mere af? Skift… nu er det kollegaens tur til at interviewe…

Opfølgnings spørgekort! Hvad har du gjort eller gjort mere af siden vores sidste interview… evt. hvad mere… hvad mere… hvad mere…. Hvad gjorde eleverne – da du gjorde det? Så er der noget du skal gøre mere af?