Omsorgskultur i daginstitutioner Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Omsorgskultur Begreb som hidtil har været brugt i plejesektoren i relation til brugere Alle arbejdspladser har en omsorgskultur, som udgøres af den praksis, der udfolder sig mellem medarbejderne. Omsorgskultur har tendens til at fremstå som naturlig, selv om man godt kan have andre erfaringer – eks. ledelseskift

Omsorgskultur Man kan afdække et sæt af normer, værdier og traditionerne i omgangen med hinanden Tese: man kan undersøge, reflektere over og herfra vælge sin omsorgskultur

Omsorgskulturens kerne Fokus på fagligheden Fokus på den faglige opgave Pædagogisk udvikling som omdrejningspunkt Vægtning af forholdet mellem det personlige og det faglige

Ledelsens betydning Lederen/ledelsen har en central position i forhold til omsorgskulturen – en stigende professionalisering, men også en rollemodel

Ledelse Udfolder omsorgskulturen i sin praksis: Kan man altid afbryde hende på kontoret Ferieafholdelse og arbejdsplaner Administrator eller pædagogisk udvikler ? Hvordan inddrages medarbejderne? Trioens placering og betydning

Forvaltningens blik på det pædagogiske arbejde Mere fokus på kvalitet: hvad får vi for pengene? Større sammenhæng mellem mål og praksis Mangfoldighed - gejst De seks pejlemærker: Sociale relationer, inklusion og fællesskab, sprogindsatsen, sammenhæng og overgange, forældresamarbejde, refleksion og metodisk systematik

Pædagogisk arbejde som lønarbejde Opdragelsesarbejde er i dag lønarbejde Pædagogisk arbejde bevæger sig i en modsætning mellem: det nødvendige engagement i arbejdet og den nødvendige hensyn til at beskytte sig selv og sin egen arbejdskraft

Pædagogisk arbejde Arbejdsgenstanden er børnenes subjektivitet – deres læring og udvikling Arbejdsredskabet er pædagogens personlighed Der er derfor en et link ind i det personlige liv i pædagogisk arbejde I det pædagogiske arbejde er det umuligt og heller ikke ønskeligt at udgrænse det personlige

Pædagogisk arbejde Kompliceret at trække linjerne mellem det private- det personlige og det faglige Ikke nogen entydig skillelinje – kræver refleksion og opmærksomhed

Pædagogisk omsorgskultur Kan den nødvendige omsorg for børnene - eksempelvis hensynet til det sårbare barn – kan farve omsorgskulturen mellem kolleger? Eksempel: om at være alene på stuen 1) Har det ikke været hårdt at være alene? Er du ikke udmattet? 2) Hvordan er det gået?

Pædagogisk omsorgskultur Omtale af forældre mellem faglighed og bekræftelse Eksempel: ”Der findes ingen afstemninger i forældrebestyrelser”

Omsorgens dilemmaer Omsorg for én det er synd for – kan være definerende og ikke åben Omsorg er også praksis – når man opfodrer en kollega til at gå hjem og lægge sig syg, så må det forventes at det også gælder i den omvendte situation

Tidsdiskussionen Det pædagogiske arbejde er tidspresset? Hvordan tales om tid og tidpres? Er det tilstrækkelig omsorg at bekræfte hinanden i tidspressets eksistens? Man kan supplere med et mere fagligt og indholdsmæssigt fokus

Fagligt perspektiv Underkendelse tager tid Anerkendelse giver tid

Konkrete tidsanalyser I stedet for at tale om det der ikke er tid til, så kunne man også tale om, hvad vi vil bruge den tid vi har til Hvad bruger vi tiden til? Hvad er der aktuelt brug for at vi bruger den til? Hvad giver mening at bruge den til? Er mere undersøgende, handleanvisende og pegende fremad

Professionalisme Professionalisme er at sikre at det faglige er omdrejningspunktet Er det faglige i fokus i de indbyrdes relationer? Forudsætning er et fælles forankret pædagogisk projekt i institutionen?

Perspektiv Man må undersøge omsorgskulturen i institutionen: På hvilken måde yder vi omsorg for hinanden? Hvordan forholder vi os til skismaet mellem det private/person/faglige i vores institution? Er det faglige udgangspunkt tilstrækkeligt robust til også at udfylde de personlige og omsorgsaspekter i relationerne mellem medarbejderne