Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Advertisements

ET SPORTSPSYKOLOGISK PERSPEKTIV BEDST NÅR DET GÆLDER…
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
Mille Wilken Bengtsson 28. april 2016 Godt samarbejde med borgere.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Trivsel i hverdagen. Redskaber til positive samspil Børnestyret leg Coaching Ros Belønning Problemløsning Klare beskeder Rutiner Regler Ignorering Afledning.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
”Det lange seje træk” Redskaber i ”håndholdt” virksomhedsrettet indsats. Matchgruppe 4 og 5.
Randers Kommune Forelskelse Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Dagens program Aktiv lytning + øvelse Forumspil om aktuelle situationer.
EVALUERING AF LÆREPLANER SKRUPSAKKERNE Barnets alsidige personlige udvikling.
VSBs Værdier: Kvalitet Vi gør os umage i alt, hvad vi gør. Vi følger VSBs formål og principper. Vi tilsikrer en høj standard i driften af klubben. Udvikling.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Løsningsfokuseret samtale - Pause, tilbagemelding og opgaver Undervisning PKR 5. nov Psykolog Morten Halberg.
Udarbejdelse af spilleregler for god omgangstone og håndtering af konflikter 1. møde Anbefalet varighed: 2 – 2½ timer.
Undervisning for pårørende Unipolar depression Hvordan påvirkes familien?
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Kognitive strukturerede samtaler. Hvem er jeg Uddannet lærer i 1995 Langagerskolen 1995 – 2009 Skolevejleder / kurator 2003/04 Bagland 2009 – Ikke psykolog!
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Randers Kommune Jalousi Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Ungdommens Folkemøde
Løsningsfokuseret Ledelse
BOG: DEN LILLE GULE PIGE
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Find trafikpolitikken her: (skriv URL)
Antal besvarelser: 52.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Relationer på arbejdet.
Behov, motivation og mestring
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Hvor meget hjælper familier i dag?
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Den gode tone Lse.
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Stresshåndteringsgruppe
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Kommunikation - trykstil
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
Find trafikpolitikken her: (skriv url)
Sådan bruger du præsentationen
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Kursus for personer med demens og pårørende
Livets tog Forfatter ubekendt.
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Personaletræf Brogården 2018
Alberts historie Af forfatter Signe Rhode og illustrator Anja Løfkvist
Stress 2019.
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
CAMILLAS HISTORIE Dilemmaøvelse.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
CAMILLAS HISTORIE Dilemmaøvelse.
AF Mads Korsgaard Poulsen
KURSUS FOR MAKKERLÆSERE
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst Udviklet på baggrund af teori og terapi til voksne (Wells, 2009) Introduktion til forældre Forældreworkshop 1 © Center for Angst

Dagsorden Velkomst og introduktion til hinanden. Hvad ved man om angst hos børn? Hvordan påvirker angsten jeres familie? Hvilke ændringer ønsker I? Hvordan arbejder vi med angsten? Hvad kan man forvente, når barnet er i terapi? Introduktion til den metakognitive model.

Velkomst og introduktion Velkommen fra terapeuterne Introduktion til hinanden Eget navn Barns navn og alder Kort om barnets vanskeligheder Forventninger til behandling

Særlige karakteristika ved GAD Overdreven bekymringstendens og frygt for en lang række situationer. Bekymringerne er ‘flydende’ og ligesom bølger på havet. De kommer og går. Den ene afløser den anden. Bekymringer er ofte rettet mod fremtiden og egne evner. Barnet kan blive en ‘lille voksen’ og tage for meget ansvar, som ikke er alderssvarende. Barnet har: Svært ved at kontrollere angst og bekymring. I stedet prøver det at kontrollere sine omgivelser. Fysiske symptomer. F.eks. kvalme, ondt i maven, koncentrations- og søvnproblemer. Åh nej, hvad nu hvis…

Hvad ved man om angst hos børn? Børn med generaliseret angst Prøver at forudse mulige trusler. Prøver at undgå situationer/tanker/følelser, der udløser angst. Prøver at undertrykke tanker/følelser. Søger bekræftelse hos andre, f.eks. forældre eller lærere. Forældre til børn med generaliseret angst Prøver at forudse mulige trusler for barnet. Kommer let til at være overbeskyttende. Taler meget om bekymringer med barnet.

Forældre har en særlig opgave Det er en stor og svær opgave at være forældre til et angst barn. Det kræver en ekstra indsats af forældrene, at hjælpe barnet med at overvinde angsten MEN forældrene har GODE MULIGHEDER for at hjælpe barnet med at overvinde angsten. Vi vil vise jer hvordan og give jer et rum til at dele jeres tvivl.

Forældre har en særlig opgave Eksempler fra jeres hverdag Kan I genkende det, vi har talt om, fra jeres hverdag? Del gerne konkrete eksempler.

Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst Udviklet på baggrund af teori og terapi til voksne (Wells, 2009) Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst Hvordan arbejder vi med angsten?

Metakognitiv terapi Antagelser i metakognitiv terapi Oprindeligt udviklet til voksne af Professor Adrian Wells (Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009, Guilford Press). Metakognitioner betyder tanker om tanker. Metakognitioner holder øje med, tænker om og styrer tanker, følelser og adfærd. Antagelser i metakognitiv terapi Det er ikke tankerne og følelserne, der er problemet. Det er, hvordan man forholder sig til dem. Problemet ligger i metakognitionerne.

Begge typer er uhensigtsmæssige Metakognitiv terapi Metakognitioner er en slags tankeprogrammer, der styrer vores opmærksomhed og måder at tænke på. Når man skal forklare metakognitioner til børn, kan man kalde dem for ”ideer om bekymring”. Børn, der har generaliseret angst, har typisk to former for metakognitive antagelser, positive og negative: Bekymring kan hjælpe mig med at være forberedt. Bekymring kan ikke kontrolleres. Bekymringer er skadelige. Begge typer er uhensigtsmæssige

Wells (Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009, Guilford Press, s. XX )

Øvelse Vi vil bede en forælder om at hjælpe med at prøve øvelsen. DE TO HÆNDER Nordahl (personlig kommunikation, 2014)

Når opmærksomheden KOKS’er Når opmærksomheden KOKS’er, vil barnet udvikle: Uhensigtsmæssige måder at tænke på og forholde sig til sine tanker, følelser og erfaringer. Selvfokusering og trusselovervågning. Uhensigtsmæssig mestring, f.eks. bekymring, lede efter beviser, undgåelse og søge beroligelse. Dette fastholder bekymringer og fastlåser opmærksomheden på negative tanker. Selvfokuseret og trusselovervågning forklares: tænker for meget over hvad der sker i hovedet og kroppen. Holder øje med trusler for at være på forkant.

Metakognitiv behandling til børn Behandling anvender følgende elementer: Introduktion til modellen Øget forståelse for tanker, metakognitioner, følelser og adfærd Træning i opmærksomhedsstyring Træning i at lade tanker komme og gå uden at tilskrive dem betydning (DM-teknik) Træning i at stoppe bekymringsrækken Udfordre ideer om, at bekymringer har en positiv eller negativ betydning Træning i, at bekymringer er tanker, og tanker er bare tanker.

Når børn går i terapi INFORMATION 1 Terapien er ofte ikke selvvalgt. Motivationen skal skabes hos barnet. Vi skaber motivation hos barnet ved ros, belønning og engagement i det enkelte barns oplevelser og udvikling. HVAD KAN I GØRE? I kan øge motivation ved at være positive og engagerede i jeres barns terapi. I kan ROSE fremgang og modig adfærd. I kan købe små ‘præmier’, som deles ud i gruppen.

Når børn går i terapi INFORMATION 2 Terapi involverer, at man udfordrer sig selv og lærer at håndtere sine bekymringer. Det er HÅRDT arbejde og følelsesmæssigt krævende. HVAD VI GØR Vi hjælper med at udfordre barnet. Vi støtter og motiverer barnet. Vi viser, at vi som rollemodeller ikke giver op, men tror på, at barnet kan klare opgaven.

HUSK ros for indsats, ikke resultat Når børn går i terapi HVAD KAN I GØRE? Rose og belønne jeres børn, når de udfordrer sig selv. Give små belønninger, I alligevel ville give. Huske KUN at belønne, når barnet har arbejdet for det. Det kan være: biograftur alenetid med forældre vælge aftensmad være længe oppe HUSK ros for indsats, ikke resultat

Når børn bekymrer sig… INFORMATION 3 Barnet holder fast i angste vaner ved at prøve at kontrollere sine omgivelser, f. eks. ved at bestemme, hvad forældre og søskende skal og ikke skal. HVAD KAN I GØRE? Tag magten tilbage! Der er børneting og voksenting. Delagtiggør kun barnet i børneting. Vis, at I som forældre har kontrol. Barnet behøver og skal ikke bekymre sig om voksenting. Beløn, når barnet viser tillid og overlader voksenting til voksne.

Når børn bekymrer sig… INFORMATION 4 Børn vil gerne tale om deres bekymringer og søger mange svar for at få beroligelse og stoppe tankerne. De vil gerne indrette verden efter deres bekymringer. HVAD KAN I GØRE? Pas på med bjørnetjenester. Lad være at bekræfte eller diskutere. Luk snak om bekymring af: Sig: “Prøv at lade bekymringerne være for nu.” Mind dem om DM-teknikkerne.

Evaluering Hvad tager I med jer fra i dag? Spørgsmål? For spørgsmål i fremtiden, kontakt os på: (indsæt terapeuts kontaktoplysninger)