Om Evidens i Jobevidens.dk v. Professor Michael Rosholm, Århus Universitet.

Baggrund I evidenstesten i Jobevidens gives point fra 0-5: Der gives point for at gøre det der virker Dette kræver ofte mere end den lovbestemte minimumsindsats

Hvad er evidens og hvordan måler vi den? Evidens for noget betyder, at det er ”til vished grænsende sandsynligt”. Evidens er ikke fakta. Evidens er et dynamisk begreb, summen af vores viden til dato I forbindelse med aktive indsatser er vi bl.a. interesserede i evidens om indsatsernes effekt – om indsatserne virker Det kan også være viden om hvordan de virker

Hvad er evidens og hvordan måler vi den? Evidens om indsatsens effekt eller virkning fordrer et kontrafaktum: Vi skal vide, hvad der sker når borgere tilbydes indsatsen sammenlignet med hvis de ikke tilbydes indsatsen Dette er essensen af ordet effekt Effekt måles bedst i lodtrækningsforsøg – alternativt forskellige statistiske/økonometriske teknikker Evidens opsummeres i systematiske litteraturstudier eller vidensdatabaser

Hvad er evidens og hvordan måler viden? Virkningsevaluering, kvalitativ forskning, implementeringsforskning mv. giver ikke evidens om indsatsernes effekt Men giver så meget andet viden

Evidens om samtaler Samtaler for arbejdsmarkedsparate ledige har god effekt – det er der stærk evidens for! Maibom m.fl., 2017; Rosholm & Svarer, 2010; Rosholm, 2014, CK-udvalget har alle sammenfattet evidensen på området Rosholm & Svarer gennemgik 37 studier og fandt positiv effekt i ca 30, mens ingen viste negativ effekt. Dette resultat genfindes i mange lande og ser således ud til at være relativt kontekst-uafhængigt

Evidens om samtaler Mere viden om samtaler Samtaler har effekter allerede før de afholdes – Hägglund, 2011; Black m.fl 2003 Tidlige samtaler virker – HIG2 Hyppige samtaler virker – HIG2, van den Berg m.fl., 2012, og en række internationale studier Samtaler fokuseret på monitorering har ingen eller små positive effekter, mens samtaler med fokus på vejledning og hjælp til jobsøgning konsekvent har positive effekter

Evidens om samtaler Mere viden om samtaler Lavere caseload hos sagsbehandlerne har effekt - Hofmann m.fl. 2010; Hainmüller m.fl., 2009

Oversættelse til spørgsmål Spørgsmål 1. Hvor tidligt afholdes samtaler (afholdes første samtale inden for 14 dage)? Spørgsmål 2: Hvor ofte afholdes de (afholdes samtaler hver 2. uge)? Spørgsmål 3: Hvor lang tid er der afsat til forberedelse (er der afsat mindst 15 min. målrettet forberedelse til hver samtale)? Spørgsmål 4: Hvor lang tid er der afsat til at afholde samtaler (er der afsat mindst 30 min. til samtaler med hver borger)?

Virksomhedsrettede indsatser Der er tonsvis af evidens om effekten af virksomhedsrettede indsatser – litteraturstudier af Kluve (2010), Card m.fl. (2010) og mange andre Virksomhedsrettede indsatser i den private sektor virker Virksomhedsrettede indsatser i den offentlige sektor virker ikke Motivationseffekter (aktiveringsmur, Maibom m.fl. 2017) Både korte og længerevarende indsatser virker De skal ikke iværksættes for tidligt i ledighedsforløbet Praktik ordninger virker Løntilskud virker Vikar-ordninger virker – for bestemte grupper

Oversættelse til spørgsmål Spørgsmål 1. Tilbydes virksomhedsrettede indsatser på private virksomheder til ledige med længerevarende ledighed (får borgere med mere end 26 ugers ledighed en virksomhedsrettet indsats på private virksomheder)? Spørgsmål 2: Er der tilstrækkelig lavt caseload, som giver tid til at sikre gode match mellem borger og virksomhed (sikrer jobcentret at alle virksomhedsrettede tilbud tager afsæt i borgernes jobmål og har klart definerede mål, som nedskrives i den fælles plan)? Spørgsmål 3: Er der tilstrækkelig lavt caseload, som giver tid til at sikre gode match mellem borger og virksomhed (har jobcenteret en fast praksis, som sikrer at alle jobkonsulenter/virksomhedskonsulenter, altid foretager en klar forventningsafstemning med borger og virksomhed om mål, opgaver og mulighed for ordinære timer, inden løntilskud eller virksomhedspraktik etableres)? Spørgsmål 4: Er der tilstrækkelig god kontakt til virksomheder (har jobcenteret en fast praksis, som sikrer at jobkonsulenten/virksomhedskonsulenten, altid følger op på de fastlagte mål og mulighederne for ordinær ansættelse, med både borger og virksomhed, i god tid inden forløbets afslutning?

Evidens om medinddragelse Her er der også masser af evidens om de positive effekter af medinddragelse af borgeren for udsatte borgere – blot ikke (nok) for forsikrede ledige, hvorfor det er ”god praksis her”. Skift af sagsbehandler kan påvirke lediges jobchance i negativ retning. Det er blandt andet vist i analyser fra Beskæftigelsesindikatorprojektet, der viser, at færre sagsbehandlerskift er statistisk korreleret med øget afgang til beskæftigelse for ledige længere fra arbejdsmarkedet. Sagsbehandlere, der tror mest på, at udsatte borgere kan få arbejde opnår (alt andet lige) de bedste resultater. Det viser resultater fra en analyse foretaget af Michael Rosholm sammen med Væksthusets Forskningscenter/Rosholm 2017-