10. maj 2012 Instituttet for Blinde og Svagsynede Instituttet for Blinde og Svagsynede Ny Praksis april 2011 – april 2013 v. Lise Plagborg & Marie Fasmer.

Præsentationer af emnet: "10. maj 2012 Instituttet for Blinde og Svagsynede Instituttet for Blinde og Svagsynede Ny Praksis april 2011 – april 2013 v. Lise Plagborg & Marie Fasmer."— Præsentationens transcript:

1 10. maj 2012 Instituttet for Blinde og Svagsynede Instituttet for Blinde og Svagsynede Ny Praksis april 2011 – april 2013 v. Lise Plagborg & Marie Fasmer

2 Integration på arbejdsmarkedet/ Arbejdsgiver Hvad skal der til i dag?  Faglighed Up to date krav og forventninger på givne fagområde Up to date krav og forventninger på givne fagområde  Indsigt forståelse og realisme i egen synssituation  Mestrer brug af hjælpemidler Mestrer processen med at bruge det professionelle synsnetværk (synet forværres, nye opgaver, nye behov, ændring af IT) Mestrer processen med at bruge det professionelle synsnetværk (synet forværres, nye opgaver, nye behov, ændring af IT)  Mestrer transporten til/fra arbejde  Mestrer samarbejdet med det offentlige system At være ledig, afklaring af forsørgelsesgrundlag At være ledig, afklaring af forsørgelsesgrundlag Ansøgning og bevilling af hjælpemidler og handicapkompenserende ordninger Ansøgning og bevilling af hjælpemidler og handicapkompenserende ordninger  Kommunikation på arbejdspladsen – på de seendes præmisser  Den sociale omgang på arbejdspladsen – usagte og synssituation  Alle de situationer, der opstår, hvor omverdenen mangler indsigt og viden om den synshandicappedes situation og virkemåde.  Arbejdsgiverens måder at tænke på og kunne indgå som en løsning Kunne sælge sig selv/ens arbejdskraft i ansøgning, samtale, prøveperiode Kunne sælge sig selv/ens arbejdskraft i ansøgning, samtale, prøveperiode Forventninger fra kolleger til performance, arbejdstider, sygdom, fravær Forventninger fra kolleger til performance, arbejdstider, sygdom, fravær

3 Projekt Ny Praksis - Den vigtigste læring  ”Sammenspillet mellem faglige og sociale kompetencer, samt mestringen af synet er yderst centralt, og det afgørende for arbejdsmarkedstilknytningen er, hvordan den enkelte forholder sig til, kompenserer for og formidler synshandicappet.”  ”Det er en tidskrævende, individuelt tilrettelagt og koordinerende synsfaglig indsats, der skal til, hvor fokus kontinuerligt er rettet mod at udfordre og smidiggøre rammerne omkring mødet med arbejdsmarkedet. Og det kan lade sig gøre.”

4 Målgruppen og udfordringerne

5 Koordineret, sammenhængende og vidensbaseret samarbejde – Ny Praksis (Syns)professionelle Arbejdsgiver Kommunen (Det offentlige system) Borger Handleplan Næste skridt mod arbejdsmarkedet ….. Uddannelse/ erhvervserfaring Socialisering FaglighedPersonlighed

6 Ny Praksis i tal – projektmål Periode 1.4.2011 – 31.3.2013: Antal borgere Mål 50 borgere, opnået 51 borgere I job/fastholdt i job Mål 13 borgere, opnået 18 12 i job, 6 fastholdt i job Mål i job/fastholdt i over 3 mdr. er 13, opnået ca. 16 1 i uddannelse Virksomhedspraktikker Mål 18 igangsatte/15 gennemførte, opnået 23/22 Udviklet praksismodel Forankret praksismodel, arbejdsmarkedskonsulent

7 Ny Praksis i tal - kommuner 51 deltagende borgere er fordelt på i alt 26 kommuner: København………………………………………..14 borgere Frederiksberg…………………………………….. 5” Høje-Tåstrup….................................................. 2” Roskilde…………………………………………… 2” Holbæk……………………………………………. 2” Næstved…………………………………………... 2” Gribskov…………………………………………… 2” Glostrup……………………………………………. 2” Vejle……………………………………………….. 2” Helsingør………………………………………….. 2” Andre kommuner med hver 1 borger……………16 heraf 6 jyske kommuner, 1 fynsk, 9 sjællandske

8 Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? - Generelt Danmark er et af de lande, der bruger flest penge på at hjælpe ledige i job (2011: 5,5 mia. kr.). Midler der virker/indikerer virkning ifølge forskning: Danmark er et af de lande, der bruger flest penge på at hjælpe ledige i job (2011: 5,5 mia. kr.). Midler der virker/indikerer virkning ifølge forskning:  Stærke ledige (dagpengeforsikrede, kontanthjælp der står til rådighed) På kort sigt virker aktiv indsats tidligt i form af jobsøgningskurser, samtaler med Jobcenter (det at blive omfattet motiverer til at rykke for at undgå indsatsen).På kort sigt virker aktiv indsats tidligt i form af jobsøgningskurser, samtaler med Jobcenter (det at blive omfattet motiverer til at rykke for at undgå indsatsen). På længere sigt virker: Privat løntilskud har størst positiv effekt, offentligt løntilskud negativ effekt for gruppen, virksomhedspraktik positiv effektPå længere sigt virker: Privat løntilskud har størst positiv effekt, offentligt løntilskud negativ effekt for gruppen, virksomhedspraktik positiv effekt  Mere udsatte (problemer udover ledighed) Aktiv indsats reducerer risiko for permanent marginalisering fra arbejdsmarkedetAktiv indsats reducerer risiko for permanent marginalisering fra arbejdsmarkedet Virksomhedsrettet indsats i form af løntilskud og virksomhedspraktik virker både privat som offentlig. Største effekt i privat.Virksomhedsrettet indsats i form af løntilskud og virksomhedspraktik virker både privat som offentlig. Største effekt i privat. Mentorstøtte virker – især når unge skal ind i jobMentorstøtte virker – især når unge skal ind i job  Sygemeldte (somatiske og psykiske lidelser) Aktivitet, delvis raskmelding og hurtig tilbagevenden (inddrage arb.plads)Aktivitet, delvis raskmelding og hurtig tilbagevenden (inddrage arb.plads)

9 Beskæftigelsesindsatsen Ny Praksis erfaring med instrumenter, der virker for blinde og svagsynede En koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats virker. Derudover virker:  Stærke ledige (dagpengeforsikrede, kontanthjælp der står til rådighed) Løntilskud, vikariater, jobsøgning Løntilskud, vikariater, jobsøgning  Mere udsatte (problemer udover ledighed) Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik Professionel og synsfaglig mentorstøtte i vejen mod/ind i beskæftigelse – særligt tilrettelagt forløb Professionel og synsfaglig mentorstøtte i vejen mod/ind i beskæftigelse – særligt tilrettelagt forløb  Fastholdte Individuelt (f.eks. coaching, nyblindekursus/ opkvalificering, psykolog, hjælpemidler/mestring) Individuelt (f.eks. coaching, nyblindekursus/ opkvalificering, psykolog, hjælpemidler/mestring)  Sygemeldte (SDP) Rehabiliterende indsats skaber fundamentet f.eks. Nyblindekursus, AF- KLARING, arbejdsprøvning Rehabiliterende indsats skaber fundamentet f.eks. Nyblindekursus, AF- KLARING, arbejdsprøvning

10 Ny Praksis erfaring med det, der virker for blinde og svagsynede - Arbejdspladser og arbejdsgiverne  Løsningsorienteret (jobmatch) og relationsbaseret tilgang til virksomheder er vejen  Den uopfordrede tilgang/ansøgning virker  Sælge tillid i kraft af den synsfaglige opbakning og formidling  Praktik eller job med løntilskud som indgang til fast job  Fokus på udbytte for arbejdsgiveren – økonomisk, medarbejdertilfredshed, socialt ansvar  Praktikker er et givende værktøj - syn for sagen for alle parter. Borger bliver selv realistisk, skaber konkret afsæt til beskrivelse af evt. problematik overfor f.eks. kommunen og evt. afsæt til rehabiliterende indsats

11 Handicapkonventionen  ”.. At handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”.

12 Men der er mange involverede…  Personen med en funktionsnedsættelse  Arbejdspladsen f.eks. chefen, kollegaen, personaleafdelingen, arbejdsmiljørepræsentanten, fagforeningen  Kommunen f.eks. sagsbehandler, virksomhedskonsulent  Sundhedssektor f.eks. øjenlæge, optiker  Synsprofessionelle f.eks. socialrådgiver, IT konsulent, ergoterapeut, læse-/synskonsulent, synskonsulenter, arbejdsmarkedskonsulent, psykolog... Og alle har holdninger

13 Koordineret, sammenhængende og vidensbaseret samarbejde – Ny Praksis (Syns)professionelle Arbejdsgiver Kommunen (Det offentlige system) Borger Handleplan Næste skridt mod arbejdsmarkedet ….. Uddannelse/ erhvervserfaring Socialisering FaglighedPersonlighed

14 Inklusion Hvor ser I muligheder for at sætte ind?