Gødningskursus Udarbejde af: Søren Wiese.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Få styr på behovet for næringsstoffer
Advertisements

National Environmental Research Institute • Department of Freshwater Ecology Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Arbejdsmøde om ”Grønt Regnskab - stald.
Gavnlige mikroorganismer
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
National Environmental Research Institute • Department of Streams and Riparian Areas Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Fagmøde for Landovervågning.
Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Økologi.
Enzymer.
Regnskoven.
Fysik/kemi – hvad er det?
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
Nitrogen kredsløbet.
Mikronæringsstoffer - er der et udækket behov?
VITAMINER OG MINERALER
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Landbrugskemi.
VITAMINER OG MINERALER
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
løser virksomhedsproblemer
Gødskning af kartofler
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Fedt, protein og kulhydrater
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Selenberiget gødning v / K. A. Nielsen
Gødning Jordens salte.
Økologiske grundbegreber 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Behov for tilførsel af mikronæringsstoffer – en oversigt
Landskonsulent Leif Knudsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Forsøg med handelsgødning
Resultater fra Landsforsøgene 2005
Ernærings- og sundhedsanprisninger Definitioner: Ernæringsanprisninger giver oplysning om indhold af specifikke næringsstoffer / angiver, at en fødevare.
Grundstoffer og kemiske forbindelser
Innovative elever løser virksomhedsproblemer Brødr. Ewers A/S.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Fotosyntese Fokus på energi
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
20. april 2018 Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
De fælles trinmål i naturfagsundervisningen
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Mælk og andre Mælkeprodukter.
GØDNING og grundstoffer
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Faste Filtre Opbygning Rensegrader Fordele/ulemper 7. februar 2001
Nitrogenkredsløb / Kvælstofkredsløb
Nitrogenkredsløb / Kvælstofkredsløb
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Gødningskursus Udarbejde af: Søren Wiese

Næringsstofbalance Den samlede tilførsel, bortførsel og beholdninger af næringsstoffer til bedriften beregnes, og differencen imellem disse udtrykker næringsstofbalancen. De relevante poster er: Forbruget af indkøbt foder og strøelse, handelsgødning, købt husdyrgødning, forbrug af slam eller andre organiske gødninger, udsæd, indkøbte dyr, kvælstoffiksering, deposition, vanding, forbruget af ammoniak til behandling af halm, besætning (start) samt salg af afgrøder, dyr, solgt husdyrgødning, kød, mælk og æg og besætning.

Her ses de faktorer der påvirker næringsstofbalabcen. (så længde du fraføre noget fra marken skal du tilføre det igen eller skaber du ubalance og risiko for at skade den kommende afgrøder.

Ikke alt hvad du tilføre optages i planten, man skal forvente at en del af det tilførte vil forsvinde, enten ved fordampning, binding i jorden eller udvaskes.

Hvad lever planterne af? plantenæringsstoffer, grundstoffer, der er nødvendige for, at planter kan gennemføre deres livscyklus. Der findes mindst 17, hvortil kommer en række andre grundstoffer, som har gavnlig virkning på planters vækst, men ikke er essentielle. Efter indholdet i plantevævet inddeles de 17 nødvendige grundstoffer i hhv. makro- og mikronæringsstoffer. Normalt vil indholdet af makronæringsstoffer i plantevæv være højere end 0,1% på tørstofbasis, mens mikronæringsstofferne som regel udgør mindre end 0,01% af tørstoffet. Grænsen mellem makro- og mikronæringsstoffer er dog flydende; fx kan indholdet af jern, mangan og klor i mange tilfælde være lige så højt som indholdet af svovl og magnesium. Som alternativ til en opdeling baseret på indhold i plantevævet kan næringsstofferne klassificeres efter deres biokemiske rolle og fysiologiske funktion. Se næringsoptagelse og artikler om de enkelte grundstoffer. Læs op af Power Point.

Plantenæringsstoffer Hvis plante mangler nogle grundstoffer vil der komme symptomer på mangel. (forklar billedet)

Dette skema fortæller og forklar Makronæringsstoffernes funktion og betydning.

Dette skema fortæller og forklar Mikronæringsstoffernes funktion og betydning.

Minimumsloven Planterne har behov for mange forskellige næringsstoffer. De har dog ikke behov for lige meget af alle næringsstofferne, men fælles for dem alle er, at ingen af dem kan undværes. Det kan være vanskeligt at vurdere hvilke næringsstoffer det er, der får vandet (udbyttet) til at flyde ud af karet. Formuleringen udtrykker den lovmæssighed, at planters vækst bliver hæmmet af den ressource, der er vanskeligst tilgængelig på voksestedet. Omvendt gælder det også, at tilførsel af en vækstfaktor, som allerede findes i tilstrækkelig mængde, ikke vil fremkalde øget vækst. Derfor er minimumsloven en vigtig grundpille i forståelsen af planters gødningsbehov og i den praktiske anvendelse af gødning. En afbalanceret gødningsanvendelse betyder, at man først og fremmest afhjælper de mest udbyttebegrænsende næringsstofmangler. Mindre velovervejet kan man i stedet vælge at tilføre en blandingsgødning ("NPK"), som dækker alle behov.

Bevægelse i jorden Forklar billedet.

Næringsoptagelse næringsoptagelse, Planter er, ud fra Solens energi og næring, der optages fra jorden, i stand til at syntetisere alle de kemiske forbindelser, som er nødvendige for deres vækst. Fra luften optages hovedsagelig gennem bladenes spalteåbninger kuldioxid, som bruges i fotosyntesen til opbygning af organisk materiale. Næringsstoffer findes som salte opløst i jordvandet og optages i planten via rødderne, hvor de opkoncentreres til meget højere koncentrationer end i den omgivende jord. Rødderne hos langt de fleste planter og træer lever i samliv (symbiose) med svampe, hvilket udvider rodnettet og dermed øger næringsoptagelsen.

Næringsstofferne Kvælstof Optagelse Transport Anvendelse Mangel af Kvælstof Overskud af kvælstof Tilførsel af kvælstof Gødskning med kvælstof Markens reserver Jorden frigiver kvælstof Husdyrgødning Handelsgødning Se Bilag 1

Næringsstofferne Fosfor Optagelse Transport Anvendelse Mangel af Fosfor Overskud af Fosfor Tilførsel af Fosfor Gødskning med Fosfor Markens reserver Jorden frigiver Fosfor Husdyrgødning Handelsgødning Se Bilag 1.

Næringsstofferne Kalium Optagelse Transport Anvendelse Mangel af kalium Overskud af kalium Tilførsel af kvælstof Gødskning med kalium Markens reserver Jorden frigiver kalium Husdyrgødning Handelsgødning Se bilag 1.

Næringsstofferne Svovl Optagelse Transport Anvendelse Mangel af svovl Overskud af svovl Tilførsel af svovl Gødskning med svovl Markens reserver Jorden frigiver svovl Husdyrgødning Handelsgødning Se bilag 1.

Næringsstofferne Magnesium Optagelse Transport Anvendelse Mangel af magnesium Overskud af magnesium Tilførsel af magnesium Gødskning med magnesium Markens reserver Jorden frigiver magnesium Husdyrgødning Handelsgødning Se bilag 1.

Mikronæringsstoffer. Molybdæn Nikkel Kobber Zink Mangan Bor Jern Klor Mikronæringsstofferne er involveret i alle planters stofskifteprocesser hovedsagligt som bestanddel af enzymer. Flere af mikronæringsstofferne er i stand til at ændre iltningstrin (oxidationstrin), og de kan derfor katalysere processer, som involverer overførsler af elektroner, hvilket er tilfældet i f.eks. Fotosyntese og respiration. Mikronæringsstofferne aktiverer desuden en række forskellige enzymer, som er centrale i plantecellers energiomsætning og syntese af forskellige organiske byggesten. Nogle af mikronæringsstofferne spiller desuden en strukturel rolle gennem at stabilisere cellevægge og ledningsvæv.

Bladgødskning – hvad og hvor meget kan tankes på? Mg S Cu B Mo Zn + ? Udover de velkendte problemer med mangan- og kobbermangel i korn og bormangel i roer og raps er det et uafklaret spørgsmål, om danske afgrøder mangler mikronæringsstoffer. Effekten af at tilføre mikronæringsstofblandinger til vinterhvede er undersøgt af Dansk Landbrugsrådgivning i forsøg 2007 og 2008. Mikronæringsstofferne blev udsprøjtet midt i juni og igen 14 dage senere. Der er i nogle tilfælde opnået ikke ubetydelige merudbytter, som dog ikke har været signifikante selv på jorde med et højt indhold af organisk stof.

Plantesaftanalyse Plantesaftanalyser er et yderst vigtigt redskab til at se plantens nuværende tilstand på. Ud fra plantesaftanalysen kan evt. mangler og ubalancer ses. Nødvendige reguleringer for afgrødens mikro/makro, foretages efter plantesaftanalysens resultat. Tydning af analyseresultater for planter samt rådgivning af efterfølgende behandling. SE bilag fra Interfiller.

PlanteSaft-analyse = ”blodprøve” Alle Emner skal helst ligge så tæt på 100% som muligt.

Næringsstofpleje = plantedoping Sikre at planterne er i balance ”Selv-sunde” planter Bedre naturligt forsvar mod sygdomsangreb Synergi-effekt mellem udvalgte nærings-stoffer (B, Cu) + aktiv-stoffer Hurtigere afgiftning mod skadelige stoffer (Zn, Cu, Mn, m.fl.) >< aktiv-stoffer

Mangan er godt…. ….men, dobbelt mangan er ikke altid dobbelt så godt!! Eksempler på manganforgiftning pga. blokering. Vigtigt at Mn:Fe = 1:2 Generelt om mikronæringsstoffer: Vigtig med grundbehandling Følg op hvis behov, dvs. analyser

Plantepyramiden Mikronæringsstoffer Makronæringsstoffer Vejret En ting vi skal være 100% sikker på er, at hvis vi skal havde fuld effekt af vores makro- og mikronæringsstoffer skal vi have en god etablering af vores afgrøde. Vejrguderne skal også være med os. Jordbearbejdning

www.interfiller.com ”Næringsstof-specifik”-Support BorSupport FosforSupport ”Afgrøde-specifik”-Support HvedeSupport KartoffelSupport ”Alt-det-ekstra”-Support Support Super-ADD Bor Additiv Man kan købe Mikronæringsstoffer efter specifikke behov, enten efter Næringsstoffer eller Afgrøder.

Formål med at gøde Når man gøder, går man efter to faktorer: Først laver man en grundgødskning, som kan være en kalkning for at sikre optimal pH og en tilførsel af næringsstoffer til det optimer afgrøden. Så laver man eftergødskninger, som sikrer, at pH forbliver optimalt og tilfører næringsstofferne i takt med, at de fjernes fra jorden. Tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer er afhængig af jordens reaktionstal (pH-værdi), primært pga. påvirkning af mikroflora og jordbundsfaunaens sammensætning og aktivitet, som derved påvirker mineraliseringsprocessen. Desuden kan pH påvirke opløseligheden af en række mineraler. Figuren herunder viser sammenhæng mellem udvalgte næringsstoffers tilgængelighed og pH. De fleste planter har deres pH-optimum mellem 5,5 og 7,5, men der er store variationer.