Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv Hans Jørn Kolmos Professor, overlæge, dr. med. Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital hans.joern.kolmos@rsyd.dk DSCS Nyborg 07.11.2018

Hospitalsinfektioner opstår som en konsekvens af det vi gør ved patienterne - gammelkendte og nye risici Infektionshygiejne Standarder, audits Diagnostik Behandling Pleje Rehabilitering Risiko Hosp Inf Risiko Ja, det er der. De opstår en konsekvens af det vi gør ved patienterne. De opstår i relation til diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. I de fleste tilfælde kender vi de risici, som patienterne udsættes for, og vi kender de forholdsregler der skal til for at forebygge infektionerne. Dem kan vi skrive ned i infektionshygiejniske retningslinjer, og vi kan gå ud og auditere på, om retningslinjerne bliver overholdt. På den måde kører kvalitetscirklen. Men sundhedsvæsenet ændrer sig jo tiden, og på den måde ændrer risikomønstret sig også. Nye risici opstår, og gamle forsvinder. Herude i frontzonen er det vigtigt, at vi har faguddannet personale, som kan gå i dialog med klinikerne og foretage en kvalificeret risikovurdering. Infektionshygiejne er i virkeligheden et klinisk speciale på linje med alle de lægefaglige kirurgiske og medicinske specialer. Og derfor kræver det specialuddannet personale med samme faglige baggrund som klinikerne, som går i dialog med dem derude, hvor det sker. Hygiejne kan ikke drives fra et kontor.

Hvad er problemet - set fra mit bord? Et fag-etisk problem: ”ikke skade” Demotiverende – vi vil alle gerne gøre det bedste Et praktisk arbejdsproblem: tredobler indlæggelsestiden Et sundhedsproblem – også for personalet Et økonomisk problem: tredobler behandlingsudgifterne

Den almindelige forestilling om hospitalsinfektioner

Fint nok, - men hænderne rører ved ting i miljøet Foto: Hygiejneorganisationen Hvidovre Hospital

”Hygiejnepakken” Håndhygiejne og rengøring ”En gratis omgang” ”Koster kassen”

Måler standarder kvalitet? De to afgørende spørgsmål til rengøringskvalitet Standarder til måling af kvaliteten 1. Gør rengøringspersonalet ordentligt rent, når de gør rent? INSTA 800, DS 2451-10, NIR 2. Bliver der gjort rent tilstrækkelig ofte – dvs. er rengøringsfrekvensen tilpasset patientflowet? ? De 6 (debat). Ugeskrift for Læger nr. 8/2016

WHO: My 5 moments for hand hygiene Håndhygiejne: Plads til forbedring WHO: My 5 moments for hand hygiene Kolmos et al JHI 2006

Der er også andre måder at blive smittet på….. Selvinfektion Krydsinfektion Smitte fra hospitalsmiljøet Eksempler: Støv/snavs Vand/mad Medicin Patient Personale Patient Patient Instrumenter Efter: Mims Medical Microbiology 3rd ed.

Rammebetingelserne: Mangel på birum fører til lageropbygning på gangene – her er det vanskeligt at gøre rent

http://ugeskriftet.dk/debat/bliver-der-plads-til-hygiejnen-paa-de-nye-supersygehuse

2001: Infektionshygiejniske standarder: Kvalitet, standarder, mål: Hygiejnen på slingrekurs - ingen rigtig evaluering 2001: Infektionshygiejniske standarder: DS 2450 & DS 2451, 1-13 NIR 2009: Den Danske Kvalitetsmodel 1.5.1 - 1.5.6 2011: Akkreditering 2015: Nej, det gider vi alligevel ikke… derfor nu: 2016: Nationale kvalitetsmål Bakteriæmi og C.difficile

De nationale kvalitetsmål: Infektionshygiejnen fraktioneres – drukner den i flommen af kvalitetsmål? Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen 1 af 8 mål 1 af 25 indikatorer Sygehuserhvervede infektioner (bakteriæmi & C. difficile)

Store udgifter til erstatninger – investér i infektionshygiejne!