Mælk og andre Mælkeprodukter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Fedtstoffer Hvad er fedt?
Hjertevenlig kost i praksis
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Kost til triatleter.
Styrk dit immunforsvar
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Vigtige begreber i naturfag
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkens kvalitet? John E. Hermansen og Kristen Sejrsen Danmarks Jordbrugsforskning.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
Velkommen til Første tand – første tandbørste møde Varde kommunale tandpleje.
Et styrket madkundskab
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kostråd og sundhed.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
Præsenterer. Multivitamin- og -mineral udviklet specielt til børn Fra 3 år.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
VITAMINER OG MINERALER
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
VITAMINER OG MINERALER
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Fordøjelseskanalen.
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
5.1. Vælg det sunde fedt 5.2 Undlad eller skrab fedtstof på brødet 5.3.
Fedt, protein og kulhydrater
1 Dias 1 – kostkompasset udfoldet for fedt Lidt, men godt
Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det.
Fysiske målinger på mælk
Læremidler til MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Fredsholm’s sukkerpolitik 2011-? Yvonne N Mourad, mor til Emma og Sebastian - på vegne af forældrebestyrelsen.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Formidling i Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Seks veje til din sundhed
Gads Forlag, ©Toverud Endotoksin Cellevæg Cellevæg Proteoglykan Celle-
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Fedtstoffer.
Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag
Fordøjelse af næringsstoffer
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fremstillingen af salt.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.
Faglig regning Kostberegning.
FEdtstoffer Hvad i alverdnen er det?.
Præsentationens transcript:

Mælk og andre Mælkeprodukter. Nordjyllands bagerfagskole Bagerfaglærer: Kristinn I. Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mejeriprodukter har en central plads i rigtig mange danskeres kost. Men forbruget varierer meget fra person til person. Der er mennesker, som aldrig drikker mælk eller spiser ost, og i den anden ende af skalaen finder man storforbrugere med over en liter om dagen eller mere end 100 g ost om dagen. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Gennemsnitsforbruget for voksne danskere er godt 3 deciliter af alle mælkeprodukter og knap 30 gram ost om dagen. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mælkefedt Den rolle, som mælk og ost spiller i den danske kost, er både positiv og negativ ernæringsmæssigt set. På den positive side tæller, at disse fødevarer bidrager med en del vigtige vitaminer og mineraler. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mange mælkeprodukter og oste indeholder meget fedt, og mælkefedtet hører til de mest usunde typer af fedtstof. Mælkefedtet har et højt indhold af mættet fedt og transfedt, omkring en tredjedel af kostens indhold af dissetyper fedt kommer fra mælk og ost. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Hvor meget skal man spise? Mælk og ost hører hjemme i en sund kost. Ud fra en samlet vurdering anbefaler Fødevarestyrelsen omkring ½ liter mælk og ca. 25 ost om dagen. Den halve liter omfatter alle slags mælk, herunder også surmælksprodukter. Anbefalingen forudsætter, at der vælges magert. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Komælk indeholder Komælk  består af vand 85 %, kulhydrat (lactose / mælkesukker) 4,8 %, fedtstoffer ca. 4- 4,5 %, proteiner 3,5 %, mineraler, salte og vitaminer ca. 0,8 %. Der kan være små forskelle i mælkens fedt og protein indhold alt efter race eller hvilken besætning køerne kommer fra. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mælkesukker Mælkesukker eller laktose er et kulhydrat der kun forekommer i mælk. Der er normalt 4,6 % mælkesukker i komælk. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mælkefedt Mælkefedt forekommer som dråber af uens størrelse. De enkelte fedtperler er omgivet af en beskyttende hinde/slimmembran, der hindre dem i at flyde sammen. I fedtet er der fedtsyrer af forskellig sammensætning, man skelner mellem mættede eller umættede fedtsyrer. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Det er fedtsyrerne der afgør om mælkefedtet er fast eller blødt, umættede fedtsyrer giver en blødere fedt end mættede, fedtsyren har også indflydelse på smagen. De forskellige dyrearters mælk er forskellig med hensyn til fedtperlernes størrelse. Komælk har store fedtperler der samler sig på overfladen af mælken og lader sig skumme af. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Mælkens proteiner De fleste proteiner i mælken findes i form af kasein, der udgør 75 - 80 %  af proteinstoffet i mælk. Andre proteiner er globulin/albumin, der udgør 20 - 25 % af mælkens protein. Globulin og albumin kaldes under et for valleproteiner 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Øvrigt indhold Mælk har et højt indhold af de fleste vitaminer, ikke mindst B-vitaminer. Mælk indeholder fosfor og kalcium, som har stor betydning for opbygning af knoglerne, og jern og salte. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Vitaminerne i mælken kan opdeles i de vandopløselige B og C vitamin, og de fedtopløselige A (for komælk, som carotin), D, E og K vitamin. Vitamin indholdet i mælken reduceres ved varmebehandling. Ved opbevaring af mælk uden beskyttelse mod lys og luft reduceres især de vandopløselige vitaminer dvs. B og C. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. På mejeriet På mejeriet gennemgår mælken en række processer, der er ens uanset hvad den senere anvendes til. Mælken renses, centrifugeres, standardiseres og varmebehandles. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. - mælken renses ved at den pumpes gennem et filter så eventuelle urenheder fjernes. - mælken centrifugeres så den rå mælk skilles i fløde og skummetmælk. - mælken standardiseres, dvs. det bestemmes hvilken fedtprocent mælken skal have. Det sker ved at tilsætte mere eller mindre mængde fløde til skummetmælken alt efter hvilket produkt der ønskes fremstillet. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. - mælken varmebehandles for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier. Der findes fire forskellige varmebehandlingsmetoder: - lavpasteurisering - højpasteurisering - UHT- behandling - sterilisering 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Herefter gennemgår mælken en kortere eller længere række af særlige processer alt efter hvilket produkt mælken skal anvendes til. Ikke alle mælkeprodukter homogeniseres, her er det afgørende hvad mælken skal anvendes til. 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson

Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson Mælkeprodukter. Under disse fire hovedgrupper findes der flere hundrede forskellige produkter. - mælk og fløde - syrnede produkter - smør - ost 26-12-2018 Bagerfaglærer Kristinn Kristinsson