Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby

Præsentationer af emnet: "Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby"— Præsentationens transcript:

1 Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Børneernæring Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby

2 Vækst 1. leveår er væksthastigheden meget høj. Barnets vægt tredobles og organerne undergår store forandringer. Barnets hjerne opnår i løbet af det første år ca. 90 % af voksen størrelse. Udregnet pr. kg. Kropsvægt er barnets energibehov, det første år, 3 x så stort som hos en voksen med stillesiddende arbejde.

3 Energibehov over dagen - anbefaling for en sund måltidsfordeling
Morgenmad: % af det daglige energiindtag Frokost: % af det daglige energiindtag Aftensmad: % af det daglige energiindtag 2-3 mellemmåltider: 5-30 % af det daglige energiindtag

4 Overgangskost 4-9 måneder skal børn have overgangskost
Efter 9 måneder kan barnet spise samme fødevarer som en voksen Tilsæt fedt frem til 1 år Børn er født med en præference for sødt og fedt. Andre smage skal tillæres Børn der tidligt får mange slags grøntsager, har større mulighed for at kunne lide dem senere i livet. De første to år har vist sig at være særligt vigtige for barnets madvaner

5 Overgangskost - OBS Risiko for fejlsynkning frem til 3 år (inhalere eller sluge) OBS ved hårde fødevarer, kerner, nødder, hårde frugter og grøntsager Begræns indtag af rosiner og tørret frugt Begræns indtaget af nitritholdige grøntsager fx spinat, rødbede, fennikel og selleri, specielt frem til 1 år Undgå honning til børn under 1 år Begræns indtaget af cadmiumrige frø såsom hørfrø og solsikkefrø. Undgå hele korn og synlige skaldele fra korn til spædbørn, da det giver løs afføring Undgå rovfisk fx hellefisk og tun (inkl. tun på dåse) til børn under 3 år Frosne bær skal koges 1 min. før de bruges. Brug ikke rå hyld. Undgå store mængder ris og risprodukter, indeholder arsen, som kan være kræftfremkaldende

6 Protein Flere studier tyder på at et højt indhold af protein i overgangskosten øger risikoen for overvægt senere i barndommen Børn har grundet deres vækst et større proteinbehov end voksne pr. kilo legemsvægt. Men sammenholdes dette med barnets energibehov, er behovet for protein 5 E% for børn mod E% for voksne. Undgå derfor komælk til børn under 1 år. Evt. kan lidt sødmælk (under 1 dl/dag) tilsættes i grød, men ikke som drikkemælk i kop Drikkemælk skal være modermælk eller modermælkserstatning frem til 1 år Fra 1-2 år tilbydes letmælk derefter mini- eller skummetmælk Ingen surmælksprodukter med højt proteinindhold (ymer, ylette, skyr) før barnet er 2 år

7 Frugt og grønt Der findes ingen anbefalinger for børn under 4 år, men madens indhold af frugt og grønt øges i løbet af barnets første leveår, således at når barnet er 4 år såiser det ca. 300 g frugt og grønt dagligt (halvdelen af anbefaling for voksne) Begræns salt: Både for ikke at vende børn til at spise så meget salt, og fordi specielt spædbørn kan have svært ved udskille salt. Salt i forarbejde mad (fx rugbrød, pålæg, ost m.m.) er madvarer med den største kilde til salt i danskernes mad

8 Maddannelse Engagement: udvikle nysgerrighed, madmod, maddannelse
Handleerfaringer: ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt: fx viden om råvarernes oprindelse Affodring eller maddannelse Det er op til jer der spiser med børnene!

9 Pædagogisk måltid? Måltidet ER pædagogisk arbejde Fællesskab (SOCIALT)
Lugt, lyd, borddækning (FYSISKE) Lære at koncentrere sig i længere tid, normer, værdier, regler (USYNLIGE)

10 De 6 læreplanstemaer Barnets alsidige udvikling: medindflydelse fx retter på menuen Sociale kompetencer: hensyn til hinandens følelser og behov, sørge for sig selv såvel som andre Sprog: sprogstimulering ved at lære navne på retter og råvarer, få et sprog omkring smag og konsistens Krop og bevægelse: mærke og føle maden, forskel på rå og tilberedt Natur og naturfænomener: krydderurter, bål, hele fisk, hele grøntsager og frugter Kultururelle udtryksformer og værdier: forskellige landes og familiens ritualer og traditioner i forbindelse med måltidet