Kvalitetsudvikling – hvorfor og hvordan?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Danske Kvalitetsmodel
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Hvordan giver Den Danske Kvalitetsmodel klinisk mening ?
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Øget fokus på kvalitet i gennem de sidste år
Kvalitetskoordinator - Erfaringer fra praksis v/ udviklingssygeplejerske Anne-Lise Schierup, Medicinsk Afdeling, Sygehus Fyn.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Date :31 1.
Den Danske Kvalitetsmodel
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
DSKL – Odense – Udfordringer til klinisk ledelse ved indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel Carsten Engel, afd.leder akkrediteringsafdelingen.
det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen?
1. 2 Den Danske Kvalitetsmodel Henrik Kristiansen Kvalitetskonsulent.
Kliniske retningslinjer!
Kvalitetskonsulent Helle Lorentzen
Den Danske Kvalitetsmodel
Forskellige studietyper
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering ØPS-seminar d. 15. juni 2007 Lars Oberländer kvalitetschef.
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
LiF Temadag 2014 Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj?
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
til implementering af retningslinjer i almen praksis
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Akkreditering - af Regionshospitalet, Region Midtjylland
Århus Universitetshospital, Skejby
Tidsplan for implementering af DDKM
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Hospitalsenheden Vest Ledelse i Akutafdelingen Per Østergaard Jensen Cheflæge Hospitalsenheden Vest.
Region Midtjylland Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Den største viden – den bedste behandling.
Pakkeforløb for kræftpatienter
D OKUMENTERER VI NOK ? V. K VALITETSKONSULENT T OVE S ALTING S YGEHUS S ØNDERJYLLAND.
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Pilottest Design og Setup. Agenda Formål Design - rammen for pilottest Fra teori til praksis (hvad gjorde vi?) Hvad har vi lært?
Introduktion til audit. Udfordringer Studier fra USA og Holland viser, at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Kvalitetsudvikling hvordan
DDKM & Dokumenthåndtering
Kvalitet i plejen.
Introduktion til kvalitetsarbejdet
Kursus for kvalitetsnøglepersoner på afdelingsniveau i RSD
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Audit som metode til kvalitetsudvikling
Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier
Den Danske Kvalitetsmodel
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Lektion 3 Procesorientering Indhold: Hvad er en proces?
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
Introduktion til kvalitetsarbejdet
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentationens transcript:

Kvalitetsudvikling – hvorfor og hvordan? Kursus for kvalitetsnøglepersoner Kvalitetschef Lars Oberländer, OUH

Hvor arbejde med kvalitetsudvikling? Hvorfor arbejde med kvalitetsudvikling? Hvor arbejde med kvalitetsudvikling? Høj faglig standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Sammenhæng i patientforløbet (Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet) 24-12-2018

Proces: kvalitetscirklen Trin 4: Act Trin 1: Plan A P S D Kvalitetsforbedring Opstil kvalitetskrav Trin 2: Do Trin 3: Study Implementering Tjek implementering - og resultat! 24-12-2018

DNA vs. Plastikkirurgi 24-12-2018

Forudsætning I: kvalitetskultur (kultur: tavs viden, som styrer vores opfattelser og adfærd) 24-12-2018

Forudsætning II: visionen Fælles ”gameplan” 24-12-2018

DSKS: Organisatorisk Patientoplevet kvalitet kvalitet Hvad er vigtigt? 2. Hvad gør vi ved det? DSKS: høj faglig standard effektiv ressourceudnyttelse minimal patientrisiko høj patienttilfredshed sammenhæng i patientforløbet Sundhedsfaglig kvalitet 24-12-2018

Kvalitetsudvikling FORSKELLIGE METODER I VÆRKTØJSKASSEN, FORDI … A P S D Grundlaget for systematikken FORSKELLIGE METODER I VÆRKTØJSKASSEN, FORDI … ”.. hvis man kun har en hammer, ligner alting et søm!” 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Ekstern / intern Kvantitativ / kvalitativ Implicit / eksplicit DSKS A P S D 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier DSKS A P S D 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Et struktureret interview til belysning af kvalitative spørgsmål, hvor man ønsker at diskutere holdninger og synspunkter i forhold til et bestemt emne. Typisk med 6-10 personer under ledelse af en moderator. A P S D 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Afdækning af praksis og opfattelser af praksis. Subjektive fortællinger. Livsverden og betydning. A P S D 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling A P S D 10 metoder til kvalitetsudvikling Aflyste operationer 10.10.2007 2006 2007   10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 OUH 2,6 3,9 2,7 2,8 2,3 2,5 1,1 3,5 1,6 2,2 Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Patienttilfredshed (andel af patienter, der angiver at deres samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset har været virkelig godt eller godt) Odense Universitetshospital 93%. Antal! 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier En behandling, træning eller lignende, der tager sit udgangspunkt i de bedste kliniske og epidemiologiske forskningsresultater. Evidensniveau Evidenstype Anbefalel-sesgrad Ia Metaanalyser af Randomiserede Kontrollerede Forsøg (RKF) A Ib Mindst ét RKF IIa Mindst ét godt designet, kontrolleret studie – men uden randomisering B IIb Mindst ét godt designet, kvasi-eksperimentalt studie (f.eks. grupper; intervention, effekt) III Mindst ét godt designet, ikke-eksperimentalt deskriptivt studie (f.eks. sammenlignende studier, korrelationsstudier, case studier) IV Rapporter fra ekspertkomiteer, meninger og/eller erfaringer fra respekterede fagfolk C 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling A P S D 10 metoder til kvalitetsudvikling ? Virkede det? Vil det kunne virke igen? Betyder virkningen noget? Kjeld Møller Pedersen Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Patient Økonomi Organisation Teknologi (fremgangsmåde) DSKS 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling Overordnet beskrivelse af ydelser og opgavefordeling mellem almen praksis og hospitalsafdelinger og/eller internt på sygehuset for en nærmere defineret patientgruppe. A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier Systematisk og evidensbaseret beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering samt forebyggelse af en bestemt sygdom. Ofte tværfagligt og tværsektorielt. Indeholder organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser samt hvilke data, der er nødvendige til kontinuerlig overvågning af kvaliteten. 24-12-2018

10 metoder til kvalitetsudvikling A P S D Audit Selvevaluering Fokusgrupper Kvalitative interview Kvantitative opgørelser Evidensbasering MTV Forløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinier DSKS 24-12-2018

Fixed things don’t stay fixed A P S D Fixed things don’t stay fixed 24-12-2018

24-12-2018

Kontekst for kvalitetsudvikling 24-12-2018

1993 - 1. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling 1999 - Det Nationale Råd 2002 - 2. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling 2003 - Lov om Patientsikkerhed 2004 - Den Danske Kvalitetsmodel (på modelniveau) 2005 - Sundhedsloven 2005 - Etablering af IKAS 2007 - 3. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling 2007 - Regeringens Kvalitetsreform 24-12-2018

Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005 . 24-12-2018

Bemærkninger til ny Sundhedslov 24-12-2018

§ 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Bemærkninger til ny Sundhedslov, fortsat 24-12-2018

Én samlet dansk ramme for kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling. Platform til integration af større danske kvalitetsprojekter og international akkreditering. Give mulighed for sammenligninger og rangstilling. Understøtte gennemsigtighed og frit valg. Skal med tiden omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser (1. omgang offent. sygehuse og enkelte kommuner). 24-12-2018

24-12-2018

Generelle patientforløbsstandarder 1. Koordinering 5. Patientinddragelse 15. Planlægn. & vurdering 6. Diagnosticering 8. Forebyggelse 7. Ernæring 11. Medicinering 13. Patientinformation 12. Observation 9. Intensiv behandling 14. Rehabilitering 10. Invasiv procedure 2. Henvisning 3. Visitation 4. Modtagelse 16.Overdragelse As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme , 24-12-2018

Sygdomsspecifikke forløbsstandarder 17. Apopleksi 18. Brystkræft 19. Diabetes 20. Fødsler 21. Hjerteinsufficiens 22. Hoftenære frakturer 23. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse 24. Lungekræft 25. Mavesår 26. Skizofreni 27. Tyk- og endetarms-kræft As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme , 24-12-2018

Organisatoriske standarder 28. Apparatur og teknologi 29. Beredskab og forsyninger 30. Dokumentation og datastyring 31. Dokumenthåndtering 32. Hygiejne og infektionskontrol 33. Kvalitets- og risikostyring 34. Ledelse 35. Patienttransport 36. Rekruttering, uddannelse og kompetencesikring As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme , 24-12-2018

DEN DANSKE KVALITETSMODEL Standarder og indikatorer for sygehuse Høringsmateriale 11. april 2007 24-12-2018

Standardopbygning; Den Danske Kvalitetsmodel Standardbetegnelse Standard Standardens formål Målgruppe Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningslinjer Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer 24-12-2018

Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Trin 1: Retningslinjer A P S D Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning 24-12-2018

Politikker, retningslinier og instrukser Den Danske Kvalitetsmodel 36 temaområder 16 generelle, 11 sygdomsspecifikke og 9 organisatoriske Standard Standard Standard Standard Ca. 115 standarder X-antal indikatorer Indikator Indikator Indikator Politikker, retningslinier og instrukser Dokumentstyring 24-12-2018

kvalitetsudvikling 2. akkreditering 1. akkreditering ca. - 6 mdr. ca. 2009 ca. 2012 24-12-2018

Proces: kvalitetscirklen Trin 4: Act Trin 1: Plan A P S D Kvalitetsforbedring Opstil kvalitetskrav Trin 2: Do Trin 3: Study Implementering Tjek implementering - og resultat! 24-12-2018

24-12-2018