Stinne Aaløkke Ballegaard Seniorprojektleder, antropolog Resultater fra evalueringen af forsknings- og udviklingsprojektet Teledialog Stinne Aaløkke Ballegaard Seniorprojektleder, antropolog Købehavn, 31. maj 2018

Præsentation af resultater På tværs af kommuner og deltagere: Hvordan har Teledialog været brugt? Hvad kan Teledialog bidrage med? Hvad skal man være opmærksom på? (billedet bliver skiftet, når PDF’en offentliggøres)

Brug af Teledialog: Formål og hyppighed Vi har kigget på hvordan kommunikationsmønstrene mellem de unge og deres sagsbehandlere ser ud forud for teledialog og hvordan teledialog er blevet brugt til at ændre kommunikationsmønsteret. Vi har lavet en model for, hvad der karakteriserer den måde, man er i kontakt med hinanden på. Først og fremmest varierer hyppigheden for konktakten, hvor en ung måske kun er i kontakt med sin sagsbehandler ifbm. de halvårlige persontilsyn. Der er også eksempler på en sagsbehandler, som har daglig kontakt enten direkte med den unge eller med anbringelsesstedet. Som man kan se på den nederste akse. Den anden akse illustrerer graden af problemer, hvor der kan være tale om enten problemfrie perioder. Eller der kan være tale om alvorlige eller store problemer. De gule cirkler viser, hvordan traditionelle kontaktmønstrene kan se ud - ingen problemer og sjælden kontakt, store problemer og sjælden kontakt, fx hvis en ung har psykiske problemer, som vedkommende arbejder med hos en psykolog; Store problemer og hyppig kontakt Osv. De gule pile viser eksempler på, hvordan sagsbehandlere har brugt teledialog aktivt til at ændre på kommunikationsmønstre. A: ”Problemfrit forløb” med relativ sjælden kontakt. Alt går godt på institutionen, hvor han har boet siden han var lille. Men han fylder snart 18, og der er behov for at få afklaret, hvad der skal ske i den forbindelse: Ny institution? Efterværn? Dvs. der bliver en hyppigere kontakt, for at snakke om en afgrænset problemstilling. B: Ingen problemer og kun sjælden kontakt. Men sagsbehandleren ønsker at styrke relationen og øge kontakten med den unge. Dels for lige at tjekke, at alt er som det skal være, og kunne tage eventuelle problemer i opløbet. Dels handler det om at den unge står meget alene i livet. Hvis der skulle opstå problemer senere hen, er det sagsbehandlerens håb, at en god relation til den unge betyder at hun har tillid til sagsbehandleren og tør gå til hende for at få hjælp til at få løst problemerne. C: Her er der massive problemer og allerede en hyppig kontakt. Dvs. teledialog bliver ikke brugt til at skabe en hyppigere kontakt, men til at se om brug af et visuelt medie kan hjælpe til at skabe en anden slags kontakt og bidrage til at nedbringe konfliktniveauet.

Analytisk model for brug af Teledialog Handleplaner: kort- og langsigtede mål Langsigtede mål: fx uddannelse, job, socialt netværk Fokuspunkter: fx anbringelse, kognitivt funktionsniveau Personligt tilsyn Small talk Opfølgning Small talk Anbringelses-sted Skole Venner Fritid Small talk Opfølgning på problem-stillinger Small talk Forberedelse til møder Personligt tilsyn Helt overordnet kan et forløb med teledialog se således ud: hvor den hyppigere kontakt sker via fx sms og video, og hvor der i de enkelte samtaler er en vekslen mellem small talk og mere styrede elementer, hvor der fx følge op på møder, samvær med forældre, eller hvor der snakkes om de konkrete problemstillinger, som der er behov for at arbejde med – fx valg af uddannelse eller relationen til biologiske forældre. For sagsbehandleren hænger de konkrete snakke hele tiden sammen med handleplanerne og de langsigtede mål for den unge eller barnet, hvor sagsbehandleren følger med i om der sker en hensigtsmæssig udvikling eller om der er behov for justeringer. Senere, vil Lars fortælle mere om hvordan man kan bruge video og sms, og hvordan sagsbehandlerne og de unge har oplevet at bruge de digitale kommunikationsformer. Netværks-møde Netværks-møde Video- samtale Video- samtale sms sms Telefon- samtale

Hvad kan Teledialog bidrage med? Direkte adgang og hyppigere kontakt Teledialog Børn og unge Sagsbehandler Overordnet ser vi, at teledialog kan give en hyppigere kontakt, som jeg allerede har snakket om. En anden væsentlig pointe er, at vi kan se, at teledialog kan give en mere direkte kontakt mellem den unge eller barnet og sagsbehandleren. Sagsbehandlerne fortæller, at de tidligere ofte ville få plejemor eller kontaktpersonen til at spørge barnet eller den unge, hvis der er noget de skulle have afklaret. Men nu kan de snakke direkte med barnet eller den unge. Anbringelses-sted Relation Dialog

Hvad kan Teledialog bidrage med? Direkte adgang og hyppigere kontakt Teledialog Børn og unge Sagsbehandler Dvs. figuren ser dermed sådan ud. Selvom der er undtagelser, så betyder den direkte og hyppigere kontakt også at der opstår en bedre relation mellem de anbragte børn og unge og deres sagsbehandler,… Anbringelses-sted Relation Dialog

Hvad kan Teledialog bidrage med? Direkte adgang og hyppigere kontakt Teledialog Børn og unge Sagsbehandler Så pilen med ”relation” også fremhæves Anbringelses-sted Relation Dialog

2. Opbygning af relation og tillid Sagsbehandleren bliver en kendt voksen, som barnet og den unge gerne vil fortælle ting til: Inden vi fik mobiltelefoner, der føler jeg, at den relation der var mellem mig og mine unge, det var ”kommunedamen”. Nu er jeg mere blevet en fortrolig voksen. Fordi de unge, der aldrig ville tage kontakten før, de får altså smidt en sms afsted nu fx ”Jeg har det helt vildt dårligt. Jeg cuttede i går”. Det er en oplysning jeg aldrig nogensinde ville have fået, hvis jeg bare havde indkaldt til en børnesamtale om 3 måneder. Den hyppigere kontakt og direkte adgang har vist sig at have betydning for relationen og tilliden mellem den unge eller barnet og sagsbehandleren, hvor: ”sagsbehandleren bliver en kendt voksen, som barnet og den unge føler en større fortrolighed med og gerne vil fortælle ting til” Oplæsning af citat. Forbehold: det er dog ikke altid, at det lykkes at få skabt en bedre relation – der er eksempler på at den unge ikke ønsker at snakke med sagsbehandleren, og ikke ønsker relationen. Der er noget, som tyder på, at der skal være en eller anden grad af forudgående relation eller motivation fra den unges eller barnets side, for at få størst gavn af Teledialog. Overordnet set oplever sagsbehandlerne imidlertid at Teledialog bidrager positivt til relationen til den unge eller barnet…

Hvad kan Teledialog bidrage med? 3. Viden om trivsel og udvikling Sagsbehandleren kan bruge viden om trivsel og udvikling til forbyggende arbejde 4. Problemløsning Arbejde med afgrænsede problemstillinger 5. Forberedelse og opfølgning Bidrager til bedre kvalitet af fysiske møder, netværksmøder, mv. …Og ved at få en mere tillidsfuld relation og ved at have en hyppig kontakt, så oplever mange af sagsbehandlerne, at de får en bedre viden om barnet eller den unge – om deres situation, trivsel og udvikling. Det betyder også, at sagsbehandlerne kan bruge sin viden til forebyggende arbejde, hvor de kan forebygge at problemer udvikler sig. Om alt lyser grønt, eller om der er behov for at stoppe op og handle på specifikke, afgrænsede problemstillinger relateret til fx skole, socialt netværk eller udfordringer ift. anbringelsesstedet. Endelig kan de bruge videosamtaler til at forberede fx netværksmøder sammen med den unge eller barnet og forberede barnet eller den unge på situationen, så den unge får en god oplevelse og ved, hvad der skal ske, og ved, at sagsbehandleren forstår den unges situation. Sagsbehandleren kan også bruge videosamtaler til at følge op på begivenheder, fx netværksmøder eller efter samvær med forældre.

6. Bedre beslutningsprocesser Bedre vidensgrundlag Bedre mulighed for at snakke direkte med barnet eller den unge om dennes ønsker Han bliver 18 til sommer og opgaven for mig har været at finde ud af, hvordan han bedst er hjulpet fremadrettet. På den måde gav det god mening at have nogle flere samtaler med ham. Hvad ønsker han egentlig? Han har haft svært ved at formulere, hvad han gerne vil fremadrettet, så jeg tænkte, at det var en god måde [at bruge videosamtaler på]. (…) Sideløbende med det, så har der været behov for at afklare, hvor hører han til rent funktionsniveaumæssigt. Jeg bruger selvfølgelige anbringelsesstedet rigtig meget, og hvordan de beskriver ham. Men jeg synes, at teledialog har hjulpet mig til at være mere sikker i min vurdering af, hvad han kan og ikke kan.

Hvad skal man være opmærksom på? Samarbejde med anbringelsesstedet Kommunal rammesætning Teledialog Børn og unge Sagsbehandler KONTEKST Forskningsprojektet har vist at det er vigtigt at være opmærksom på samarbejdet med anbringelsesstedet, når man begynder at have en mere hyppig og direkte kontakt med den unge eller barnet. - På den ene side har vi set eksempler på, at der opstår en hyppigere kontakt og et tættere samarbejde med anbringelsesstedet. Ofte har man brug for anbringelsesstedets hjælp til det tekniske setup og til at minde den unge eller barnet om videosamtalerne, hvilket giver en naturlig anledning til lige at høre, hvordan det går og følge op på nogle ting. - På den anden side har vi også oplevet, at anbringelsesstedet bliver urolig og utryg ved den direkte kontakt – hvad er formålet, hvad bliver der aftalt? Kan der være risiko for at den unge kommer til at spille sagsbehandleren ud mod anbringelsesstedet? Helt overordnet kan man sige, at teledialog træder ind i et eksisterende felt af samarbejdsrelationer og problemstillinger, hvor der altid vil ligge et arbejde i at få samarbejdet til at fungere. Projektet viser også, at det kan være vanskeligt at få teledialog i spil. Her er det særligt den kommunale rammesætning, som er afgørende, hvilket Leif uddyber efter pausen. Anbringelsessted ROLLER, TILLID, SAMARBEJDE Relation Dialog

Samlet set kan Teledialog bidrage med Direkte adgang og hyppigere kontakt Bedre relation og kontakt Viden om trivsel og udvikling Problemløsning Forberedelse og opfølgning Bedre beslutningsprocesser Samlet set kan viser evalueringen, at Teledialog kan være svær at få i spil, men når det lykkes, så kan det bidrage med…