Kommunikation og skabelsen af sociale verdener Pearce 2007:kap 4 og 5

Handlingskoordination At spørge hvordan (fx en given selvdestruktiv) adfærd passer ind i løbende mønstre for interaktion med andre, fremfor at spørge om, hvad der er galt med den pågældende Fokus på koordinationer i replikskifter giver os bl.a. en skabelon, som skærper vores evne til at lokalisere forgreningspunkter (p.88))

Forgreningspunkter Undertiden har vi vanskeligt ved at opdage forgreningspunkter og handle klogt i dem, fordi vi er så optagede af betydningen af det, der foregår, at vi overser mulighederne for at ændre mønstrets form I kommunikationsperspektiv er det uinteressant om de er oprigtige eller ej, det ville være mere interessant at spørge: hvad kan vi gøre i denne situation? (p.92))

Betydningsdannelse Grundlæggende for den menneskelige tilværelse Kulturen er altid flerstemmig og overdetermineret (…) der findes ikke nogen privilegeret position, intet absolut perspektiv Dette giver mulighed for at undslippe undertvingelsen og undgå slet og ret at gentage de givne kulturmønstre, og finde forgreningspunkter og handle klogt på måder der undertiden går ud over den givne kultur. (p.94-97))

Emergerende sociale verdener Kommunikationsprocessen er en dobbeltsidet aktivitet af handlingskoordination og betydningsdannelse (p.99))

Talehandlinger Grunden til at mange talehandlinger ikke får det udfald, man havde til hensigt, har meget lidt at gøre med kriterier som ‘evne til at udøve den relevante handling’ men derimod meget at gøre med koordination Hvis nogen standser dig i en samtale og spørger: ‘hvad mente du med det?’ så burde du svare: ‘det ved jeg ikke endnu, for vi har ikke afsluttet vores samtale’ Betydningen er bestemt af det, der gik forud og af det der følger efter (p.101-110))

Konversationelt implikatur Det vi forudsætter for at kunne forholde os til en talehandling Klogt at forholde sig seriøst legende til det konversationelle implikatur Hvilket spektrum af betydning er der i denne replik? Hvilke af disse betydninger kan der bidrages til at realisere? Hvilke kan trænges i baggrunden? Hvilken talehandling der er udøvet afhænger af dens relationer til forudgående og efterfølgende handlinger (p.111-113))

Logisk kraft Moralsk tvang, oplevelse af burde, reaktion hos os Mennesker der gør ting som andre finder forkastelige, gør i egen forståelse netop det, de føler de skal, og må gøre Muligheden for at komme videre sammen, begynder når begge parter kan anerkende at de andre, ganske som dem selv, handler i deres sociale verden med en sans for pligt og ære Uanset hvad den logiske kraft i en situation tvinger os til at gøre, så vil det fastlåse det mønster, der måtte forekomme (p.113-116))

Emergente interaktionslogikker Fanget i begivenhederne i en sådan grad at vi ikke aner hvad vi skal gøre og derfor bliver ved med at gøre det, vi ‘må’ for således at ende med at blive medskabere af en episode, som vi ikke ville have valgt Udvikles af frem-og tilbageprocesser i deltagernes replikudveksling (Pearce 2007:kap. 6)

Kommunikationsformer Klynger af episoder der har en stærk lighed Monokulturel – uoverensstemmelser udtryk for ‘manglende øvelse’ eller mangel på sund fornuft. man ‘har det’ eller man ‘har det ikke’. Etnocentrisk – forskelligheder er uoverensstemmelser. Egen kultur foretrækkes og værdisættes højere end andre Modernistisk – uoverensstemmelser imødekommes med synteser af modstående synspunkter, og er problemer der skal løses Kosmopolitisk – uoverensstemmelser er lejlighed til at lære om forskellige måder at konstruere virkelighed på og fortolker dem som ressourcer, så længe de ikke fuldstændig blokerer for koordination (Pearce 2007:kap.6)