UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Lidt om vejleder rollen
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
At udforske sin egen praksis
Formativ evaluering Januar Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Inspiration til reformarbejdet
A Review of Mobile HCI Research Methods Undersøger og review’er forskningsmetoder indenfor feltet ”Mobile HCI” Formål: At få overblik over nuværende praksis.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier
Inquiry Based Science Education - IBSE
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
IMODUS Faser og nøglebegreber Karsten Gynther Leder af Educationlab Forskningsprogram for TEKNOLOGI, UDDANNELSE og VELFÆRD Forskning og Innovation University.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Digital skriftlig- og mundtlighed
Fra vejledning til biologi c
Faglig udviklingsskole Videncenter Læremiddel.dk og faglige udviklingsskoler Oplæg skoleledermøde Odense Kommune d. 17. januar 2008 Thomas Illum Hansen.
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
Metode. Definition Metode er måder at tilvejebringe viden på.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Undersøgelsesbaseret naturvidenskabelig undervisning
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
S KOVBYSKOLEN – DEN NYE SKOLE - FORMANDSBERETNING Skolebestyrelsen årsmøde Skovbyskolen 18. marts 2015.
Formativ evaluering Workshop Kort repetition  Formativ evaluering  den lærende skal have indsigt i sin egen læreproces  Formativ evaluering.
Evaluering.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Den naturvidenskabelige metode
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Vidensbaseret praksis i botilbud
Læringsmålstyret undervisning - målpilen som værktøj
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Hvordan laver man gode aftaler omkring skriftelige opgaver og logbog?
Prøven i Natur/teknologi
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Præsentationens transcript:

UNIVERSITY OF COPENHAGEN DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION UNIVERSITY COLLEGE Formativ evaluering af elevernes modelleringskompetence i udskolingens naturfagsundervisning – muligheder og udfordringer Sanne Schnell Nielsen Projektets overordnede mål er at udvikle og undersøge, hvordan grundskolens naturfagslærere kan omsætte modelleringskompetencemålet fra Fælles Mål til en formativ evalueringspraksis, som kan styrke elevernes udbytte af undervisningen. Projektet har fokus på, hvordan lærerne kan kvalificere og skabe sammenhæng mellem 7 centrale elementer relateret til formativ evaluering: En fortolkning af modelleringskompetencemålet i Fælles Mål for naturfagene præsenteret som et samspil mellem (a) det faglige indhold som modellerne repræsenterer, (b) metaviden om modellernes karakteregenskaber, evalueringskriterier for modeller samt formål og anvendelse af modeller, og (c) aspekter af praksis med modeller. De foreløbige resultater viser, at lærerne primært har fokus på: (a) elevernes forståelse af det fagfaglige indhold i modeller, (b1) elevernes viden om, at modeller kun repræsenterer dele af virkeligheden og derfor har begrænsninger, og (c1) elevernes anvendelse af modeller til beskrivelse og forklaring. 1. Læringsmål Identificeret og beskrevet Delt med og forstået af eleverne 2. "Observerbare” succes-kriterier for opfyldelse af læringsmålene 3. Evalueringsrubrikker med kriterier Forskellige "kvalitetsniveauer" for kriterier identificeret og beskrevet Anvendt i undervisningen Delt med, forstået og anvendt af eleverne 4. Undervisningsaktiviteter hvor eleverne kan bruge, udvikle og demonstrere deres læring ift. kriterierne 5. Selv-evaluering, kammerat-evaluering og lærer-evaluering 6. Feedback fra lærerne og kammeraterne 7. Lærernes og elevernes overvejelser og brug af "evidens" på læring, som kan føre til modifikationer af undervisning og/eller elevprodukter a) Det fagfaglige indhold i modeller Faglige objekt, system, proces, fænomen eller ide som modellen repræsenterer c) Aspekter af praksis med modeller 1. Anvende modeller til beskrivelse, forklaring og forudsigelse 2. Vælge, udvikle og designe, vurdere og ændre modeller b) Aspekter af viden om modeller 1. Karakteregenskaber for modeller 2. Formål og anvendelse af modeller 3. Evalueringskriterier for modeller Projektets Design Research Model beskriver udviklingen af klasserumsinterventioner på tre sjællandske grundskoler. Til hver fase er knyttet underspørgsmål (RQ 1-5), der bidrager til at belyse projektets overordnede forskningsspørgsmål (RQ). Fase 1: Problemidentifikation og behovsanalyse. Begrebsoperationalisering Fase 2: Udvikling af klasserumsintervention Fase 3: Afprøvning og evaluering af klasserumsintervention Fase 4 Forslag til videreudvikling af klasserumsintervention og generalisering Spørgeskema-undersøgelse   Interview med lærerne som deltager i klasserums-interventionen Klasserums-observationer Analyse af Fælles Mål og relaterede formelt styrende dokumenter Problem-identifikation og behovsanalyse Teoretisk og operationel definition af modellering og formativ evaluering Operationelle definitioner Design af en 6 trins workshopmodel som skal guide processen med at udvikle og afprøve en klasserumsintervention i samarbejde med lærerne 6 workshops med understøttende materiale Udvikling af 6 forskellige klasserums-interventioner i samarbejde med 3 lærerteams Læringsmål, modelleringsaktiviteter som integrerer læring og evaluering, rubrikker med evalueringskriterier Afprøvning af klasserums-intervention med 6 forskellige lærere Analyse og evaluering af klasserums-intervention Redefinering af problem- og behovsidentifikation Generalisering af karaktertræk som kan støtte lærernes formative evaluering af elevernes modelleringskompetence, som kan afprøves i nye interventioner RQ1: Hvad karakteriserer lærernes forudsætninger for at evaluere elevernes modelleringskompetence? RQ2: Hvordan kan modelleringskompetence beskrivelsen i Fælles Mål omsættes til en operationel definition, som kan understøtte lærernes formative evaluering af elevernes modelleringskompetence? RQ3: Hvordan omsætter lærerne modelleringskompetence-beskrivelsen i Fælles Mål til valg af læringsmål, klasserumsaktiviteter og kriteriebaserede evalueringsrubrikker tilpasset en specifik faglig undervisningssekvens? – og hvad karakteriserer lærernes begrundelser for deres valg? RQ4: Hvad karakteriserer lærernes formative evaluering af elevernes modellerings-kompetence, når de skal omsætte intentionerne i Fælles Mål til praksis? – og hvad karakteriserer deres refleksioner over egen praksis? RQ5: Hvordan kan lærernes formative evaluering af elevernes modellerings-kompetence i højere grad afspejle intentionerne i Fælles Mål gennem re-design af nye klasserumsinterventioner? RQ: Hvad karakteriserer naturfagslærernes forudsætninger, refleksioner og praksis, når de skal omsætte modelleringskompetencebeskrivelsen fra Fælles Mål til formativ evaluering af elevernes modelleringskompetence? – og hvordan kan distancen mellem intentionerne i Fælles Mål og lærernes praksis mindskes?