Bertel Haarder (Undervisningsminister) : ”Ændringerne i folkeskole er vedtaget af en massivt flertal i Folketinget”

Niels Hausgaard (Sanger) : ”Er de fleste de bedste – eller bare de fleste?”

Thulas Nxesi (Præsident EI) : ”Udannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet, ’hvilken type uddannelse har vi brug for?’ – uden at referere til vores visioner for, hvilket samfund vi ønsker.”

Thulas Nxesi (Præsident EI) : ”Men lærerne og deres fagforeninger har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for. Vi kan opstille to hovedlinjer, der ligger til grund for, hvad uddannelse skal være: Education for human capital eller education for social democracy.”

Education for human capital or education for social democracy.

Ændringer i folkeskoleloven: Nationalt testprogram Kvalitetsrapporter Kvalitetsstyrelse Elevplaner Kanon i flere fag Markedsgørelse - afprofessionalisering

Ændringer i folkeskoleloven: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere gør dem fortrolige med dansk kultur og historie giver dem forståelse for andre lande og kulturer bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Tidligere formålsparagraf: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Regeringens strategi: Katastrofebillede (PISA) Ignorere al debat Styre medierne Pacificere forskerne Kontraktpolitik Lammet opposition

DLF’strategi: Aldrig anbefale ændringer der giver eleverne dårligere undervisning. Altid præsentere konstruktive alternativer.

Bent Hansen (kredsformand i DLF) : ” DLF med Anders Bondo i spidsen har nu i mindst 2 år fulgt en kommunikationsstrategi gående ud på at blive stuerene og dermed gøre op med forestillingen om, at vi er permanente nej-sigere. Anders er gang på gang kommet med alternative forslag til forbedringer. Det har bare ikke virket. ”

Bent Hansen (kredsformand i DLF) : ” Vi skal være en fagforening, der kæmper for vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår. Det gør man nu en gang bedst ved at kommunikere klart og entydigt. Vi er en fagforening og ikke en kaffeklub. ”

Læserbrev (Folkeskolen, 2. marts): ”Månedens Skole kalder Anders Bondo Christensen og Bertel Haarder et nyt fælles projekt. Nu ved alle vi, der arbejder i marken til daglig, at lærerne altid har udført et gedigent stykke arbejde, så det kan da kun være Anders Bondo og Bertel Haarder, der synes, at vi har brug for at reklamere for os selv over for hinanden” To relevante iagttagelser: LÆRERNE ved godt, at de er gode – men det gør andre IKKE! Er formidling af de gode eksempler det samme som ”reklame” i medlemmernes øjne – for så har vi en lidt større opgave end ellers.

En samfundsmodel DET PROFESSIONELLE DE INDRE LINJER BUREAUKRATI VIDEN OG ”PRODUKTION” MAGT OFFENTLIGHEDEN STEMMER

Nye politiske signaler Perspektiver: Nye politiske signaler Erkendelse: Ændringer forudsætter lærernes opbakning Samarbejde med andre interessenter Skabt mod til forskere mm. Ny politisk situation To relevante iagttagelser: LÆRERNE ved godt, at de er gode – men det gør andre IKKE! Er formidling af de gode eksempler det samme som ”reklame” i medlemmernes øjne – for så har vi en lidt større opgave end ellers.

Konklusion: ”Læreren er, at det kan betale sig at være vedholdende, og at vi indimellem bliver nødt til at væbne os med tålmodighed - selv om det i situationen kan virke urimeligt.” Vær aktiv – forandringen kommer ikke af sig selv Brug hele organisationen – den kollektive intelligens. Skab alliancer To relevante iagttagelser: LÆRERNE ved godt, at de er gode – men det gør andre IKKE! Er formidling af de gode eksempler det samme som ”reklame” i medlemmernes øjne – for så har vi en lidt større opgave end ellers.