Sanseintegration og psykisk robusthed VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Sansning og perception Sanseintegration Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu  ”Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne” 300 år f.v.t. Alt det hjernen har at arbejde med, kommer ind via sanserne – hvis hjernen får for lidt sansning/stimuli – begynder den selv at danne billeder = psykose = hjernen danner billeder for ikke at gå til grunde – hjernens egen måd.e at beskytte sig på VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Sanserne – de primære og sekundære 13-11-201727.04.1999 27.04.1999 Sanserne – de primære og sekundære Sans Arten af impulser Synssansen Visuelle Høresansen Auditive Lugtesansen Olfaktoriske Smagssansen Gustatoriske Berøringssansen Taktile Vestibulærsansen Vestibulære Proprioceptivsansen Proprioceptive Sekundære Vi har syv sansekanaler. Alt det ”føde”, stimuli vores hjerne får at arbejde med, kommer fra disse syv sanser. Vore sanser er opdelt i de primære sanser og de sekundære sanser. De sekundære sansers funktion, beror på hvor godt de primære sanser fungerer, da de primære sanser, er involveret i hjernens vågenhed (arousal/global opmærksomhed). Vores hjerne skal have en optimal vågenhed, for at være opmærksom på sansning/stimuli. Synssansen behøver vi ikke længere stimule så meget. Den bruger vi hele tiden. Vores samfund er indrettet meget visuelt. Et problem, da de andre sanser kan blive understimuleret og dermed funktionsmæssigt bliver dårligere fungerende. Synssansen er efterhånden blevet vores primære sans. Et ex på hvordan det er at have vanskeligheder med synssansen kan være, at få bind for øjnene og skal finde en bestemt ting i en pose ved hjælp af taktilsansen. Sværere – når man ikke kan støtte sig til synssansen samtidigt. Vores sanser arbejder sammen. Ex: Vestibulærsansen og synssansen – stå på et ben – luk så øjnene – efter at have lukket øjnene, bliver det straks sværere at holde balancen. Så for god balance krøves samarbejde mellem vestibulær og synssansen. Der er dag en sans mere involveret – nemlig proprioceptivansen. Men du står på et ben med lujkede øjne, bliver du meget opmærksom på denne sans aktivitet – du kan nemlig mærke hvordan der arbejdes i muskel og sener – det gør der altid; men vi er ikke opmærksomme i det daglige på disse signaler, da de er kendte for nervesystemet og derfor ikke registreres. Når vi ændrer på samarbejdet ved at lukke øjnene, så bliver vi meget bevidste om dette. Vestibulærsansen støtter sig til synssansen – derfor bliver vi også nemmere køresyge hvis vi sidder og læser i bilen, end hvis vi sidder og kigger ud. Nær-sanserne (primære) informerer om, bearbejder og reagerer på stimuli, der opstår inden i kroppen, og som påføres direkte på kroppen. Det er de første sanser, der samarbejder hos det lille nyfødte barn (stimuleres og udvikles i fosterlivet).De nære sanser har særligt effekt i ft. Arousalregulering. Fjern-sanserne (sekundære) informerer om, bearbejder og reagerer på alle de sanseindtryk, der kommer udefra og informerer os om Verden. Færdigudvikles sent i fosterlivet eller først efter fødslen. Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe en samlet opfattelse af kroppen og omverdenen (sanseintegration) → perception Primære VISS. Jubilæumskonference 2017 Sanseintegration/Bente Torp VISS. Jubilæumskonference 2017 Neuropædagogisk efteruddannelse, modul 2. Sanaseintegration 3

Definition på sanseintegration ”Sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. De rumlige og tidsmæssige aspekter fra forskellige sansemodaliteter bliver tolket, sammenlignet og forenet. Sanseintegration er bearbejdning af information. Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde informationen fra sanserne i et fleksibelt, konstant skiftende mønster; med andre ord, hjernen må integrere.” Jean Ayres. Født 1923. Uddannet omkring 1945 på University of California i 60èrne Udviklede teorien om sensorisk integration/sanseintegration Dette førte til en standardiseret test til undersøgelse af den sansemotoriske udvikling af børn – ”Southern California Sensory Integration Test” SI terorien er sidenhen videreudviklet bl.a. med bogen ”Sensory integration therory and practice” af Anita Bundy, Anne G. Fisher, Elisabeth A. Murry. Ligeledes af Winnie Dunn med bogen ”Lev sanseligt” Ex. På at hæmme og fremme: Sidde i vejkanten og tælle røde biler. Hjernen registerer alle biler; men fremmer kun de røde biler, som vi har besluttet at tælle Ex. Bilmærker – tælle bestemt mærke – hjernen registrer alle; men fremmer kun dem vi skal være særligt opmærksomme på (Ayres, 1989) VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017 Sanseintegration Er en ubevidst proces Organiserer information fra vore sanser Giver mening til det, vi oplever ved at sortere alle de informationer vi modtager, og udvælge det, der skal fokuseres på Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation, vi er i på en hensigtsmæssig måde (også kaldet adaptiv respons) Er det fundament som boglig indlæring og social adfærd hviler på Når sanseintegrationen fungerer, så bruger vi ikke bevidsthed eller energi på denne. Hvis den ikke fungerer bruges der megen energi på denne grundlæggende funktion Sanseintegration organiserer informationer fra vores sanser på baggrund af – baggrund, erfaringer og hukommelse (sansehukommelse) Ex: sansehukommelse – vi har alle en erfaring med hvordan det er at slikke på barken af et træ eller hvordan det føles at have sand i munden – vi kan genskabe fornemmelsen ved bare at tale om det. Nu er det sådan at vi jo ikke længere løber rundt og slikker på træer eller spiser sand; men det ligger gemt i vores sansehukommelse. Alt det vi har liggende i vores sansehukommelse er med til at gøre og trygge eller i værste fald utrygge. De fleste er os kan jo trygt gå en tur i skoven, da vi kender alle de sansninger der er i forbindelse med ex. træer – derfor er vi ikke bange for træer. Adaptiv respons – tilpasset – Tilpas arousalniveau – giver grundlag for adaptiv respons og læring – både et for lavt og for højt arousalniveau er forstyrrende for adaptiv respons Sanseintegrationen skal være på plads inden skolestart – er grundlaget for bl. a. styring af øjnene, styring af muskelstyrke VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Sanseintegrativ dysfunktion ”Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af impulser på en måde, som giver personen god, præcis information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke god til at styre adfærd.” (Ayres, 2005) For at kunne sanseintegrere adaptivt, skal evnen til at sansemodulere være rimelig velfungerende. Modulation betyder tilpasning – svarer input til output – have en passende registrering af sansning og reaktion derpå. Har man svært ved at modulere – så svært ved at regulere sit aktivitetsniveau Modulation: Er måden, hvorpå hjernen regulerer egen aktivitet ved at sortere, fremme og hæmme beskeder fra egen krop og omgivelserne. Under normale omstændigheder vil nervesystemet reagere på udvalgte stimuli og ignorere andre. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Vanskeligheder med taktilsansen Konstant stresset – får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde – kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad – eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Spytter ud eller afviser bestemte typer mad VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Vanskeligheder med taktilsansen Selvstimulation: Selvmutilation: Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund / læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Generelle symptomer ved sanseintegrative forstyrrelser Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum Forsinket, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk – smerte, sult, mæt, kulde, varme etc. Let afledelig Uforudsigelige emotionelle udbrud OBS! Handschuh og Reismann Svært ved at integrere sansning adaptivt og derved skabe overblik (overblik) Svært ved orientering – svært ved at få det rette overblik + tilpassede sansning. For lidt for meget sansning. For stærk/for svag registrering af sansning. Reaktion ved sanseindtryk – over eller underreagerer på indre/ydre sanseindtryk/stimuli Let afledelig – enten ved at blive overmandet af sanseindtryk eller ved at søge sanseindtryk/eller skærme sig for meget fra/eller ved slet ikke at være opmærksom. Uforudsigelige emotionelle udbrud: forståeligt, da der ofte sker misforståelser, manglende forståelse, ubehagelige oplevelser ved forskellige sansninger. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Perceptionsforstyrrelse Perception: De processer hvorved vi tolker sansernes budskab Perceptionsforstyrrelser kan medføre vanskeligheder med at overskue og improvisere Forstyrrelser fx: Berøringssansning Dyspraksi/apraxi Dysleksi/afasi Perceptionsforstyrrelser: Hvis man hele tiden får enten for svage eller for stærke impulser. Forstyrrelser kan vise sig ved: Berøringssansningen er forstyrret ved overreaktion på sansen – taktil overreaktion/skyhed Dyspraksi: Svært ved at koordinere sine bevægelser. Svært med at kontrollere fin og grovmotorik på baggrund af sansemæssige vanskeligheder. Dysleksi: ordblindhed – svært ved at se forskel på bogstaver og/eller fastholdelse af læselinje. Svært ved at adskille ord fra hinanden i en linje. Kan hjælpe med større bogstaver. Lineal til at afgrænse læselinjen. Forøget mellemrum mellem de enkelte ord. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Perceptionsforstyrrelser Kan ved sensorisk deprivation eller overstimulering vise sig som: Perceptuelle forstyrrelser: Fx farveopfattelse, form og størrelse, koordination generelt, hallucinationer Kognitive forstyrrelser: Fx opmærksomhed, koncentration, hukommelse, nedsat evne til opgaveløsning Affektive forstyrrelser: Fx labilitet, irritabilitet, vrede, angst, stress, panikanfald VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Adfærdsforstyrrelser ved under- eller overstimulation Sanseintegration 13-11-201727.04.1999 Udfordrende adfærd er ikke nødvendigvis et udtryk for neurologisk skade, men for hvordan stimulation fra omgivelserne ikke stemmer overens med personens tærskelværdi for sansning Stephen von Tetzchner Når omgivelsernes tilgang medfører over- eller understimulation- Ikke fordi personen har sensoriske / neurologiske vanskeligheder, men ganske enkelt ikke får den rette stimulation = adfærden påvirkes. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Lavt stimuliniveau i omgivelserne (sensorisk deprivation?) Manglende homeostase/ understimulering Stimulisøgning - evt. stereotopier VISS. Jubilæumskonference 2017 (Tetzchner, 2003) VISS. Jubilæumskonference 2017

Højt stimuliniveau i omgivelserne Manglende homeostase / overstimulering. Manglende overskuelighed Tilbagetrækning evt. selvskade el. stereotypier VISS. Jubilæumskonference 2017 (Tetzchner, 2003) VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017 Sansemodulation Sansemodulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet Personens evne til at modtage og afstemme sensorisk information Sammenhæng mellem personens evne til at bearbejde sensorisk information og borgerens adfærd i forbindelse med udførelse af dagligdags aktiviteter VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Modulationsforstyrrelser Kontinuum: Overreaktion Underreaktion Lav tærskelværdi Høj tærskelværdi Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons Tærskelværdi: Her skal forstås mængden af stimuli, der er nødvendig for at udløse en respons. (Dunn, 2009) VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017 Arousal Neuropsykologi Grad af vågenhed – hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hypoarousal – lav mental energi Kan være længe om at reagere på stimuli. Personen lader sig enten styre af eller søger at kompensere for den lave arousal Hyperarousal – høj mental energi Kan være hurtig til at reagere på stimuli. Personen lader sig enten styre af eller søger at kompensere for den høje arousal Neuroklinik for EEG-bio-feedback (Master-your-mind.dk): ”Det helt overordnede mål med EEG-bio/Neurofeedback træningen er derfor at forbedre fleksibiliteten og stabiliteten af centralnervesystemets selvreguleringsmekanisme, for der igennem at kunne kontrollere arousal-niveauet Arousal kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger. Ved EEG-bio/Neurofeedback-træning er det muligt at lære hjernen/CNS at forbedre selvreguleringmekanismen og derigennem arousal. Uanset hvor på hjernen der trænes, vil der ske en effektiv påvirkning af arousal-systemet.” VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017 Bystander – Hypoarousal – Lav registrering Seeker – Hypoarousal med hyperaktivitet – Lav registrering Sensor – Hyperarousal – Høj registrering Avoider – Hyperarousal med undgåelsesadfærd/trækker sig – Høj registrering VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017 Sensorisk afdækning Høj neurologisk tærskelværdi Lav neurologisk tærskelværdi Underreagerende nervesystem  Adfærdsrespons  Arbejder med Arbejder mod sin tærskel/passiv sin tærskel/aktiv   Sløv/falder hen Søger stimuli ”Bystander” ”Seeker”   Ny, kraftig og Ny, kraftig og varieret stimuli varieret stimuli Overreagerende nervesystem  Adfærdsrespons  Arbejder med Arbejder mod sin tærskel/passiv sin tærskel/aktiv   Letafledelig Sensorisk sky Sensorisk sensitiv Trækker sig ”Sensor” ”Avoider”   Skærmning/ Skærmning/ Reduktion af Reduktion af stimuli stimuli Overreagerende nervesystem – lav neurologisk tærskelværdi Sensor – Hyperaroused Avoider – Hyperaroused med undgåelsesadfærd/trækker sig Undereagerende nervesystem – høj neurologisk tærskelværdi Bystander – hypoaroused Seeker – hypoaroused m. hyperaktivitet/Stimulisøgende VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Modulationsforstyrrelser Overreaktion: Ofte overreaktion i mere end et sansesystem – reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli Underreaktion: Underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input Fluktuerende: Vekslende reaktion Pædagogiske overvejelser: Lader personen sig styre af sin tærskelværdi – eller forsøger han/hun at arbejde imod? Skal der fjernes/tilføres stimuli? Ubevidst lader man sig styre af sin tærskelværdi VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Pædagogens faciliterende rolle Et menneske med et typisk udviklet velfungerende sansesystem vil ubevidst selv sørge for at skaffe sig tilpas sansestimulation Ved nedsat funktionsevne er det ikke givet, at personen selv opsøger den mængde sansestimulation, der er nødvendig for at kunne registrere indre og ydre tilstande Den pædagogiske opgave er her at udrede og forstå personens neurologiske forudsætninger for dermed at kunne tilpasse stimulimængde og – intensitet til den enkelte Som medarbejder har man en faciliterende rolle i forhold til at sørge for muligheder for tilpas sansestimulation Sansestimulation: Påvirkning af sanserne med henblik på at aktivere nervesystemet og kvalificere de enkelte sanser OBS! Typisk udvikling kontra normalitet… Variationen blandt mennesker. Vær opmærksom på konteksten. Det handler om at skabe muligheder for den enkelte – hvilke rammer der skabes for at personen selv får mulighed for at være sanseopsøgende. Den dialektiske forståelse. Bio-psyko-social tilgang. Medarbejders andel, hvad bibringer vi selv som personer. Motivation VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Pædagogiske overvejelser Lilli Hansen og Marlene Theager, VISS 2016 Pædagogiske overvejelser Afklaring af sanseintegratoriske vanskeligheder: sensorisk deprivation eller overstimulering Hvilke stimuli / aktiviteter opsøger personen? Hvilke stimuli / aktiviteter afviser han/hun? Ses der autonome reaktioner? Hvordan er personens fysiske muligheder: hvilke stimuli er han / hun forhindret i at opsøge? Hvordan er personens psykiske tilstand: evt. psykisk betinget sensorisk deprivation (motivation) Sansebearbejdningsanalyse: Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen Autonome reaktioner =sved, rødme af huden, kvalme, spytflod, blodtrykssænkning/stigning. Psykisk betinget sensorisk deprivation – depression Opgave: sansebearbejdningsskemaet + opsamling – overfør konklusion til projektet. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

VISS. Jubilæumskonference 2017

Specialpædagogisk konsulent Marlene Theager, VISS Sansediæt Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde og i hvilket omfang Der bør tages hensyn til fx: personens motivation og interesser personens ressourcer og kompetencer – og skader relevans fx ift. alder, kultur, køn etc. Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få ”åbnet ” for brystkassen for at få ilt til hjernen VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Sanserne – de nære og de fjerne Specialpædagogisk konsulent Marlene Theager, VISS 27.04.1999 13-11-201727.04.1999 Sanserne – de nære og de fjerne Sans Effekt Synssansen (visuel) Vækkende (/dæmpende) Høresansen (auditiv) Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Berøringssansen (taktil) Balancesansen (vestibulær) Vækkende/ dæmpende Muskel-ledsansen (proprioceptiv) Dæmpende, organiserende Fjern- sanser OBS! Sanserne svækkes med alderen, og det betyder, at man ofte må forstærke input – fx stærkere farver (også på maden), mere krydderi, flere frekvenser på lyden etc. Nær- sanser VISS. Jubilæumskonference 2017 Neuropædagogisk efteruddannelse, modul 2. Sanaseintegration VISS. Jubilæumskonference 2017 Sanseintegration/Bente Torp 25

Forslag til stimulering af taktilsansen Marlene Theager, VISS 2017 Forslag til stimulering af taktilsansen Vaske op Gå barfodet på sand, græs, sten, forskellige måtter Massage med forskellige bolde evt. pigbold Gå i naturen – udenfor stierne og berøres af grene og græs Smage på ting med forskellig konsistens evt. Gætteleg, nutella om munden Fingermaling, ler og mudder Ælte dej Spille med bold med forskellige overflader Finde ting gemt i poser Massage Børste, trykke, gnide, kilde med forskellige materialer. Fx børster, fjer, skind mv. Vand, sand, flåede tomater, kogt pasta Føntørrer, massageapparater Kropskontakt, knus og kramme OBS! Ved berøring - udløsning af ”tilknytningshormonet” oxytocin Kvalitet af berøring: ”Instrumentel” berøring: skift af forbindinger og bandager. • ”Empatisk” berøring: medfølende medmenneskelig berøring. Behandleren der udfører berøringen betragter modtagerens som et ligeværdigt individ • ”Filantropisk” berøring, den der yder berøringen betragter sig som havende en højere status og yder berøringen som velgørende. Berøringstypen er nedladende og hører ikke hjemme i behandling. • ”Helbredende” berøring, i form af håndspålæggelse med kraft til at helbrede. Den form for berøring der benyttes i healing. Hæmmende taktile stimuli: Berøring i hårenes retning 40 strøg i min. Fast berøring Ensartet rolig berøring Neutral temperatur Genkendelige taktile genstande Vask med lunt vand Fremmende taktile stimuli: Berøring mod hårenes retning Hurtige berøringer Let og flygtig berøring Ukendt uforudsigelig berøring Skiftende temperaturer Ukendte varierede genstande Vask med køligt vand Taktile stimuli i hverdagen: Enkle stimuli: • Røre ved tæppe, bord, tøj, bestik • Trykbørstning • Ligge på forskelligt underlag • Tolerere berøring Sværere stimuli: • Tørre af efter opvask • Skifte sengetøj – rede seng • Strikke/hækle • Frisere sig VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Neurofysiologi og -kemi, modul 1 13-11-2017 Oxytocin ”Tilknytnings-hormon”, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer OXYTOCIN – det sociale tilknytningshormon: Oxytocinets positive betydning for vores sociale adfærdsprogrammer: Neuroscienceforskeren Paul J. Zak fra Claremont Graduate University, har dokumenteret at oxytocin på overbevisende vis stimulerer generøsitet og empati. I et dobbeltblindforsøg gav forskerne en dosis oxytocin til forsøgspersonerne og placebo til kontrolgruppen. Deltagerne blev bedt om at dele en sum penge med en fremmed. Resultatet var overvældende. Deltagerne som havde fået en dosis oxytocin tilbød 80 % mere til den fremmede end til kontrolgruppen. Forskerne konkluderede endvidere, at selvom et højere oxytocinniveau afføder følelser så som tillid, generøsitet og empati, kan processen også vendes, således at en perception, der indeholder en intension om tillid også øger niveauet af cirkulerende oxytocin. Oxytocin produceres i hypothalamus, æggestokke og testikler OXYTOCIN: ”Tilknytnings-hormon”, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer Det sociale tilknytningshormon: VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Stimuli der dæmper arousal Marlene Theager, VISS 2017 Stimuli der dæmper arousal Gynge frem og tilbage Ensartet rytme: 60-80 slag i minuttet Varme – indpakning i blødt tæppe Fast berøring – blive pakket stramt ind Dybe tryk, berøring Stille musik – med struktur Crememassage – med fast tryk og ensartethed Dyb vibration Dufte, fx: lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Blå og grønne – dæmpede farver Trykbørstning: Wilbarger Programmet - til personer med et forhøjet sensorisk forsvar – Virker organiserende og samlende/dæmpende ved Wilbargers metode; der laver man altid ledaproximationer afslutningsvis. Hængekøje = ligge på tværs Tygge tyggegummi Ledkompressioner Langsomme lyseffekter Spejlkugle der drejer meget langsomt Faste tryk Sanddyner, kugledyner, kædedyner, kastaniedyner osv. Kugleveste, kædeveste, oppusteligvest, tunge veste, hættetrøjer Bananolie, tung parfume Langsomme rytmiske bevægelser Gåture, cykelture, ridning, svømning, Bære vægt, grave have, bære kasser, køre trillebør osv Børstning og ledkompression: http://www.youtube.com/watch?v=lrqciJXVkYM Køb af børster: http://www.birdhouse.dk/produkter/26-terapiboerster/ Snoezelen og demens. Effekt – SAMLENDE, RO-GIVENDE: ”MSE Case Study - Therapeutic Impact” (6½ min.) https://www.youtube.com/watch?v=dXlDrwWO0wg VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Ro-givende stimulation – proprioceptivt Marlene Theager, VISS 2017 Ro-givende stimulation – proprioceptivt Tunge ting, løfte, grave, trække, skubbe. Sikkerhedssko, fiskervest med blylodder Case om demens og kugledyner – fra Protac: http://www.protac.dk/Default.aspx?ID=15 VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Stimuli der øger arousal Marlene Theager, VISS 2017 Stimuli der øger arousal Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Frisk luft – vind- regn – sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is Dufte: eukalyptus, kaffe, hvidløg   Hurtige lyseffekter Roterende spejlkugle Ligge på langs i hængekøje Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde – stærke farver   Ligge på langs i hængekøjen Rotation/omdrejninger – hængekøjer/gynger – Hængekøje = ligge på langs eller snurre rundt. Gynger = snurre rundt Lyseffekter, spejlkugler – hurtige skift/hurtig rotation af spejlkugle Opretsiddende stilling/stående stilling At spise en is er vækkende = kulden Ved børstning med bløde børste, pensler osv. – vækker man. SI og Snoezelen: Snoezelen og demens. Effekt - AKTIVERING: ”MSE Case Study - Therapeutic Impact” (5 min.) https://youtu.be/rgEZErbM5fc VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017

Vækkende stimulation – vestibulært og taktilt Marlene Theager, VISS 2017 Vækkende stimulation – vestibulært og taktilt Rotation/omdrejninger – hængekøjer/gynger – Hængekøje = ligge på langs eller snurre rundt. Gynger = snurre rundt Lyseffekter, spejlkugler – hurtige skift/hurtig rotation af spejlkugle Opretsiddende stilling/stående stilling At spise en is er vækkende = kulden Trykbørstning: Wilbarger Programmet - til personer med et forhøjet sensorisk forsvar – Virker organiserende og samlende/dæmpende ved Wilbargers metode; der laver man altid ledaproximationer afslutningsvis. Ved børstning med bløde børste, pensler osv. – vækker man. VISS. Jubilæumskonference 2017 VISS. Jubilæumskonference 2017