Karen Sandfær Lysholm Norbøll

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
At forholde sig professionelt Anne Skov
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Halv- eller helårsturneringer Udtræk fra undersøgelse Indkomne svar 27.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Den anerkendende interviewform
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Kunsten at ændre vaner Hvorfor er det så svært at ændre vaner?
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Hvorfor individuel lønforhandling?. Hvad er individuel lønforhandling? Med individuel lønforhandling har den enkelte medarbejder forhandlingsretten og.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Som mennesker og ledere udvikler vi os kun ved at sætte os selv og vores selvforståelse på spil – vi må lukke tvivlen ind, for at lære noget nyt. Vi vil.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Fællesskabernes Fællesskab Indledning til LØS’s efterårsseminar 2015 af Henrik og Niels.
A/S Gelsted Bygningsindustri1 1 ”Ny chance til alle – den gode historie fra en produktionsvirksomhed” Ved Lars Vigsø,Susanne Toftager A/S Gelsted Bygningsindustri.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Det 3. læringsrum O Det 3. læringsrum: Hvordan kan virkeligheden indgå i Fysioterapeutuddannelsen? O Hvad vil vi gerne undersøge? Hvilket læringspotentiale.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
At tænke i spørgsmål At tænke i spørgsmål er et system af værktøjer til at transformere tænkning, handling og resultater gennem en dygtig anvendelse af.
Målrettet kommunikation
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Seksualitet.
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Ansvarlig.
MOT’s virkemidler.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Karakterer og læring.
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Kommunikationskursus
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Begynderrejsen – et redskab til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer i kano- og kajakklubber Klub Dato Konsulent navn.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Karen Sandfær Lysholm Norbøll RELATIONER I ARBEJDET SOM PEER Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

GENKENDELSE ”Det er rart at blive genkendt og opleve, at det ikke kun er mig, der har det sådan her. Det er rart at hun faktisk forstår mig. Hun kan sætte sig i mit sted og hjælpe mig med at rejse mig op” Citat: ung kvinde, som modtager peerstøtte. (Evalueringsrapport ”Broen”, Projektkontoret, ”Peer-støtte i Region Hovedstaden”, 2016) Jeg kan ikke rejse hende op, men jeg kan hjælpe hende med, at hun selv kan rejse sig op. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll GENKLANG ”Ofte oplever jeg en umiddelbar forståelse mellem mig og en borger, fordi vores oplevelser og følelser vækker genklang hos den anden. Det kan være med til at skabe en tæt og ærlig relation ganske hurtigt”. Citat: Karen Norbøll (Interview, Orion 2015) Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll AT BLIVE FORSTÅET ”Vi har både fokus på det, der har været sket igennem mit liv, og på hvordan jeg kan komme videre… Min kontaktperson kan meget af det samme, men hun har bare ikke denne her forståelse af, hvordan det er, at være i systemet og at have en diagnose”. Citat: ung kvinde, som modtager peerstøtte (Evalueringsrapport ”Broen”, Projektkontoret, ”Peer-støtte i Region Hovedstaden”, 2016) Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

TRYGHED OG LIGEVÆRDIGHED ”Jeg ville aldrig have lavet sådan et fælles projekt med en medarbejder, der ikke selv har prøvet, hvad det vil sige. Så ville jeg have holdt igen; der var ting, jeg ikke ville have frem. Jeg ville være bange for, at medarbejdere ikke ville tro mig, at de ville tænke, at jeg overdrev og talte usandt. Der er mange ting, jeg ikke har fortalt – af den grund” Citat: kvinde, som har modtaget peerstøtte Interview Orion 2014 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

TRYGHED OG LIGEVÆRDIGHED Du tør måske sige flere ting, fordi du ikke er så bange for at møde mistroiskhed eller fordømmelse. Peerstøtte medarbejderen har selv oplevet, hvor ”krøllet” ens hjerne kan blive, og hvordan man i sin smerte, kan få lavet rod i det hele, og gør eller oplever ting, andre ikke kan tro eller forstå. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Samhørighed ”Karen kan sige, at hun ved, at det kan være svært, men det betyder meget, at det kommer fra én, der har prøvet det selv… det virker bare mere ægte, fordi hun selv har prøvet det. Jeg tror, det [ordene] får en anden gennemslagskraft. Det hænger ikke fast på samme måde, når det er min kontaktperson, der siger sådan nogle ting” Citat: ung kvinde, som modtager peerstøtte Evalueringsrapport ”Broen”, Projektkontoret, ”Peer-støtte i Region Hovedstaden”, 2016 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Samhørighed Vi er to mennesker, der mødes og har noget til fælles, som har stor betydning for os. Det giver en samhørighed, og de ord, som ellers nogle gange kan opleves som en kliche ”Det forstår jeg godt”, kan måske lettere tages imod af den, som har det svært. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

”Karen er god til at hjælpe mig med at se, hvad jeg kan gøre, hvis jeg har en dårlig dag. Jeg er rigtigt træt af, at få de her skulderklap og ’nåååh det er synd for dig’. Det gør Karen ikke” ”Hvis jeg har en dårlig dag, så bliver jeg ikke holdt fast i den. Vi tager os lige af det, når vi ses, men så prøver vi sammen at se på det i et lidt større perspektiv, og se, om vi ikke kan finde noget positivt, så man ikke bare hænger fast i det dårlige” Citat: ung kvinde, som modtager peerstøtte Evalueringsrapport ”Broen”, Projektkontoret, ”Peer-støtte i Region Hovedstaden”, 2016 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

HÅB ”Det er fedt at se én, som har været igennem det her, som er kommet igennem det… det er fedt at se, at det kan lade sig gøre” ”Det betyder da helt sikkert noget at vide, at man godt kan leve med de her ting, man nu har… Man skal bare finde en metode til det… Selvfølgelig skal man arbejde for det og kæmpe med det, men du kan godt leve et ret normalt liv med de udfordringer, du nu har” ”Indenfor de sidste 4 måneder er der sket en stor ændring inde i mig. Før vidste jeg ikke engang om jeg egentlig ville videre med mit liv… Der så det hele sort ud, men nu har jeg faktisk fået lyst til at komme videre og at lægge en plan… Det skyldes nok både det, at der er et håb… og at jeg bliver forstået. Og det med, at hvis jeg har en dårlig dag, så bliver jeg ikke holdt fast i den” Citater: ung kvinde, som modtager peerstøtte Evalueringsrapport ”Broen”, Projektkontoret, ”Peer-støtte i Region Hovedstaden”, 2016 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

HÅB ”Det, at man kan se andre, og man har hørt andres historie og ved, hvor langt nede andre har været, og man så kan se, at folk er kommet tilbage i arbejde og faktisk ikke har været indlagt rigtig længe. Det giver rigtig meget. Det giver mig meget sådan lidt ekstra kræfter. Hvis andre, kan komme lige så langt ned, som man selv har været, så kan man måske godt kæmpe sig selv op til at nå, måske ikke helt derop, men nå så langt, så man kan holde ud at være til” Citat: Kvinde, som har modtaget peerstøtte (Interview Orion 2014) Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Gode og udviklende relationer opstår ikke af sig selv. I mit arbejde oplever jeg det som afgørende, at jeg er 100% nærværende, respektfuld og oprigtig nysgerrig på at lære netop det menneske, der sidder overfor mig, at kende. Desuden, at jeg ligger eventuelle forudindtagede holdninger forestillinger og fordomme væk, så det ikke forstyrrer i at lære den anden at kende. Hvis jeg kan holde mine egne perspektiver tilbage, kan jeg få øje på netop dette unikke menneske. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll ”Det er ikke nok at lære metoder, få viden og måske træne bestemte måder at være til stede i samspil og kommunikation på. Metoder kommer typisk til kort, bliver mekaniske og virker ikke efter hensigten, hvis ikke de er indlejret i en god relation mellem parterne” Lis Møller i ”Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse”, Benny Lihme (red.), kapitel 3, side 74 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Hvis jeg er styret af metoder, kan det være svært at være umiddelbar, frigøre mig fra dem og være mig selv i relationen. Det kan blive kunstigt og virke forceret. Ved mennesker afhænger det så meget af evnen til at aflæse andre og en situation og tilpasse sig derefter. Det kan man ikke læse sig til. Jeg tror, man kan øve sig i det. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Jeg tænker, vi er bedre rustet i at skabe relationer, hvis vi også får en basis af viden for vores arbejde via uddannelse. Vi skal vide, hvad vi gør og hvorfor. Uddannelse og erfaring styrker vores evne til at reflektere over os selv og vores arbejde. Alene og sammen med vores kollegaer. Vi skal vide, hvad vi gør og hvorfor. Vi skal kunne se vores egen andel i en relation og være opmærksomme på, når vi ikke er til stede i den på en måde, der styrker borgerens gode proces. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Vi har brug for uddannelse for at kunne gøre det mest mulige peer arbejde. Vi er ikke i en almindelig venskabsrelation med borgeren. Vi har et samarbejde med borgeren om at nå HANS mål. Vi er der for at understøtte hans mål. Målet nås ikke nødvendigvis/sjældent ved at være en almindelig ven. Dette menneske har det svært og har udfordringer, som måske kræver, at vi udfordrer på den rette måde og tager ansvaret for relationen. Derfor, tror jeg, vi kommer til kort, hvis vi kun har vores historie at trække på. Vi skal lære og turde udfordre på det rigtige tidspunkt i den rette dosis. Det kendetegner for mig at se også en sund venskabsrelation. Ingen flytter sig af udelukkende ”Det er synd for dig, og de andre er onde”. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Viden og metoder er noget, der kan komme i spil, i en relation. Men dens succes er afhængig af relationen og peer evne til at vurdere, om den kan bruges til noget fornuftigt. Man kan træne og uddanne sig, men det kommer først under huden og kan indgå på en naturlig ikke selvbevidst måde med erfaring. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

”Den professionelles evne til at være tilgængelig, afgrænset og empatisk, afstemt efter situation, opgave og den andens individualitet. At kunne forholde sig mentaliserende, og anerkendende og synliggøre det andet menneskes initiativer på den andens egne betingelser, at afstemme sin egen reaktion og sine egne initiativer herefter, bevare sig selv og give passende udtryk for sig selv” Citat: Lis Møller i ”Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse”, Benny Lihme (red.), kapitel 3, side 75 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll ”God praksis kan ikke reduceres til et spørgsmål om relationsevne, men uanset hvad man gør sammen med den hjælpsøgende, kommer relationen mere eller mindre direkte i spil. Den gode relation er så at sige det grundlag, praksis må udvikle sig fra, og for at kunne etablere og udvikle en god relation må den professionelle have en god relationsevne. Det indebærer, at hun både kan være deltagende i den andens virkelighed og anerkende den, bevare kontakten indadtil i sig selv, opretholde egne grænser og give afstemt og tydeligt udtryk for sig selv”. Lis Møller i ”Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse”, Benny Lihme (red.), kapitel 3, side 75 Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Balancen mellem egenomsorg og borgerens behov. Jeg kan mærke i min krop, hvordan borgeren har det. Masser af følelser af angst, panik, uendelig smerte kan vækkes i mig, fordi det minder mig om mig selv i nogle situationer i mit forløb. Det er hjertet, der driver mig, men en refleksion og omsorgen for mig selv må være med. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Jeg kan se, at min relationsevne kan være skiftende efter konteksten, min opgave og især, hvem jeg er sammen med. Den svinger også i en eller anden grad med, hvordan jeg har det den dag. Disse aspekter vil altid påvirke min evne til at være i en givende relation med borgeren, men en del af mit job er at arbejde med at blive mindre påvirkelig uden at miste min sensitivitet. Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com

Karen Sandfær Lysholm Norbøll Vores fornemste er at søge det individuelle, unikke menneske og lade det blive tydeligt for os. TAK FOR AT I LYTTEDE MED Karen Sandfær Lysholm Norbøll karenlysholm@gmail.com