Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Ernæring sund & rigtig kost
Information om Nøglehullet 2011
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner v/ Maria Haukrogh
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Kost til triatleter.
Svømmetalenter og optimal kost
Løberens kost og ernæring
Mad til unge på høj- og efterskoler
Sundhed, trivsel og læring på Glud skole
KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Information om Nøglehullet 2011
Nem planlægning af børnemad
Hvordan kan julemaden blive sundere?
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
OPGAVE Lav en opskrift til 5 personer: Kødsovs med pasta
Februar 2013, Introduktion til ældreernæring
Optimal ernæring Tri4, November 2012.
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Velkommen!.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
VITAMINER OG MINERALER
Morgenmad Nogle spiser havregryn med mælk og sukker.
5.1. Vælg det sunde fedt 5.2 Undlad eller skrab fedtstof på brødet 5.3.
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Frugt og grønt. 600 g om dagen 2 ▪
1 Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Opgave Nårvarerne modtages. Hvad bør du gøre af overvejelser, når du skal placere dine produkter på den mest hygiejnemæssige forsvarlige måde inde i køleskabet.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Forslag til dagskost for en kvinde med lav fysisk aktivitet
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Hvor kommer jern fra? Kilde: Danskernes kostvaner Landbrug & Fødevarer *tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding.
Mineraler – Eksempler på fødevarer som kan anprises med højt indhold af/betydelig mængde.
Frokost Hvor kommer protein fra? Skummetmælk 7 g Bolle 6 g Røget laks 4 g Resten < 0,5 g I alt 28 g protein 40 g råt kyllingebryst, 25 g salat, 50 g peberfrugt,
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
Vitaminer – Eksempler på fødevarer som kan anprises med højt indhold af/betydelig mængde.
Morgenmad Hvor kommer protein fra? Skinke 3 g Ost 9 g Rugbrød 1 g Peberfrugt - g Agurk - g Kiwi 0,6 g I alt 30,7 g protein 30 g havregryn, 200 g skummetmælk,
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge og overvægt.
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Seks veje til din sundhed
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Morgenmåltid Mellemmåltid
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Præsentationens transcript:

Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole ) Efterskolen er en skole for unge, som ønsker en anderledes 8 til 10. klasse, som har en bred vifte af valgfag, som f.eks.: badminton, tennis, knallert/cykel værksted, træ sløjd, håndarbejde og madlavning. Der er plads til 150 elever.

Kostpolitik Vi lægger vægt på, at kosten skal være varierende og følge de 8 kostråd. Der skal være valgmuligheder ved hvert måltid. Vi serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Vi bestræber os efter at bruge danske råvarer efter sæson. Vi bestræber os på, at begrænse indtagelse af sukker og sukkerholdige produkter. Vi lægger vægt på, at bruge mange grøntsager, groft brød og frugt. Madplanen bliver udført af ernæringsassistenterne med input fra eleverne.

Retningslinjer Morgenmad:                 Grov brød, pålæg, ost, frugt, mælkeprodukter samt diverse tørrede morgenmadsprodukter. Formiddags mad:  Grovbrød samt frugt, gulerødder og te. Middagsmad:                Varierede varme retter tilhørende forskellige salater og brød. Eftermiddags mad:  Grov brød, frugt og te (kage ved særlige lejligheder). Aftensmad:                   Kolde anretninger og lune retter, groft brød samt salat. Aftenskaffe:             Grov brød eller rugbrød med pålæg - samt frugt.

Retningslinjer Der blive serveret fisk 3 gange om ugen enten som en varm eller kold ret. Der bliver varieret mellem kylling, kalkun, svine og oksekød. Vi bruger kun mager hakket kød. Vi foretrækker magre mejeriprodukter ( letmælk, skummetmælk, minimælk, 30 + ost, ylette, a-38 ) Vi laver selv yoghurt. Vi foretrækker friske grøntsager og frugter.

Principper Energiniveau for drenge 12 MJ Energiniveau for piger 9 MJ Protein : 15 E % Fedt : Max. 30 E % Kulhydrat : 55 E % Kostfibre: 25 – 35 gram om dagen. Tilsat sukker max. 10 % af hele energiindtagelsen.

Måltidsfordeling Morgenmaden skal udgøre 20-25 % af energiindtagelsen Frokosten skal udgøre 25-30 % af energiindtagelsen Aftensmaden skal udgøre 20-25 % af energiindtagelsen Mellemmåltiderne skal udgøre 15-30 % af energiindtagelsen

Valg af fødevarer Unge skal bevæge sig mindst 1 time om dagen.

Valg af fødevarer Blanding af traditionel dansk mad og udenlandske retter. Produkter med mindre tilsat sukker. Magre produkter generelt. Fuldkornsprodukter Der er kage en gang om ugen, som er bagt på en sundere måde.

Vitaminer og mineraler De unge piger får menstruation, og det betyder øget behov for jern i maden. Den øgede muskelmasse hos begge køn kræver ligeledes mere jern. Den øgede knoglemasse kræver mere calcium og samtidig D-vitamin til optagelsen af calcium. Energibehovet er øget på grund af væksten. Behovet for alle B-vitaminer er øget til omsætningen af energien. A-vitaminet har betydning for væksten. C-vitaminet skal bruges ved bindevævsopbygningen i den forøgende muskelmasse.

Vitaminer og mineraler Jern : Alle fødevarer indeholder jern. De mest jernrige levnedsmidler er f.eks. kød, lever, abrikoser, leverpostej, linser, bønner, spinat, broccoli, rødbeder og rosiner. D-vitamin: Sollys. D-vitamin findes især i fede fisk, hvad enten det er fersk, røget eller på konserves. Fede fisk er fx sild, laks, sardin og makrel. Calcium: Den største del af vort daglige calcium-optag fås gennem mejeriprodukter som mælk og ost, men der findes også calcium i grove grønsager som broccoli, bønner og små fede fisk der spises med ben. B-vitamin: De vigtigste kilder til B6 er magert kød, grønsager, fuldkornsprodukter og mælk. C-vitamin: Citrusfrugter, kiwier, bær, tomater, blomkål, nye kartofler og grønne bladgrøntsager er rigtig gode kilder til c-vitamin. I Danmark får vi den største del af vores C-vitamin fra grønsager, frugt og kartofler. A-vitamin: A-vitamin findes både i animalske produkter, især i lever, fisk, æg, berigede margariner og mejeriprodukter. Desuden også i frugt og grønt, især med orange og mørkegrønne farver, for eksempel gulerødder, spinat, grønkål, abrikoser og meloner.

Dagskost forslag Morgenmad: Grovbolle med hamburgerryg og jordbær syltetøj. Der bliver drukket 1 glas minimælk. 2-3 stykker udskåret frugt bliver også spist. Formiddag: Frugt og gulerødder. Kop te. Middagsmad: Lasagne med grøntsager, et groft brød og salat ( iceberg, agurk, majs, ærter ) der er hjemmelavet dressing. 1 glas minimælk. Eftermiddag: Grovbolle med ost og peberfrugt. 1 glas juice. Gulerødder og agurkestænger. Aftensmad: 2 halve stykker rugbrød, den ene er med fiskefilet, remoulade, agurk og den anden er med leverpostej og agurk. Et stykke broccoli tærte med lidt salat ( tomat, feta, løg, oliven ). Aftenskaffe: Knækbrød med kyllingepølse og tomater. Pærer. Kop te.

Evt. praktiske råd Give de unge mennesker mulighed for selv at vælge sammensætningen af deres mad.

Sensorisk og madkvalitet Maden bliver anrettet på fade til buffetbordet. Maden bliver pyntet af, så den ser indbydende og spændende ud. Masser af farver.