Læhegn og beplantninger i landskabet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Advertisements

Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Århus Kommune Busprioritering – støttede projekter i Århus Trafik og Veje Rigmor Korsgaard Århus Kommunes ansøgninger om puljestøtte 1. runde – fem ansøgninger.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
MOTIVATION OG VEDVARENDE VANER. HVORFOR GØR VI IKKE DET VI ”BURDE” GØRE?
1. klasse skriver fagbøger - eksempel på undervisningsforløb fra Hattingskolen 2007.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Se støjen E-læringsmodul Fysik/kemi It-færdighedsniveau:
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" 11.marts.
Hvis Fagligt Begrundet Arbejdsdeling er svaret Hvad er så spørgsmålet?
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Adgang til naturen Folderen ’Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt’ er udgivet af Naturstyrelsen Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet.
Nyt om Grundbetaling og Grønne Krav
Fordybelse i et projekt
Adgang til naturen ’Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt’
Vejledning: selvbetjeningssystem
Tagformer i forskellige lande
Studieretningsprojektet
Stil op klassevist efter fornavn ved bordene med skilte
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Beplantninger i landskabet.
Frivilligheden i Vordingborg
Det er nemmere end du tror
Studieretningsprojektet
Udvalgte måleinstrumenter
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Efter Karl Henrik Flyums modeller
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
BygSoL Søren Beikes ´13.
Projektbeskrivelse: Udarbejdet i af
Vi pløjed, og vi så´de Vi pløjed, og vi så´de Omk: Alle gode gaver
Medlemsweekend FAKS Ved Fysioterapeut Maria Balslev Larsen.
og han lod snefald hegne mod frosten barsk og hård,
FÆLLES målstyring i matematik
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Glud Museum & Hedensted Kommune
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Ændringsforslag til markblokke
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Hvad er foderkvalitet? Brainstorm
Karl Henrik Flyums model
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
- Frøhvile, såmedier, såning og dækning
PÆDAGOGISK ASSISTENT UDD. 27/
Videnskabeligt projekt
Hvor kan jeg hente hjælp?
Grundbetaling og grøn støtte
Quiz om Colombia Quizzen er lavet i et simpelt Jeopardy-format. Det betyder, at du læser et svar højt, og så skal eleverne gætte, hvilket spørgsmål som.
Naturplan for Sydhavnstippen
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Naturplan for Sydhavnstippen
begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018
Frugttræer, læhegn og beplantninger i landskabet.
Quiz Uge 2 – mandag.
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Biologi, geografi og kemi på HF
Vejbelysning – med og uden LED
Strategi Til markedsføring
Klosterkærprojektet Fase 1: Øst for vejen ©SDFE: Luftfotografi 2016
Præsentationens transcript:

Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse

Hvorfor læhegn og små bevoksninger Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske sandflugt Sikre frugtbarhed, dyrkningsværdi Bedre vandbalance og varmebalance. Øget optagelse af næringsstoffer Beskyttelse af beplantninger og afgrøder Opfange forurenede støvpartikler og dæmpe støj Øget landskabsværdi Øget læ Brænde og biomasse Mindske sne fygning Øget jagtudbytte, biotoper og ”veje” for vildtet

Hvor vil det være naturligt at etablere læhegn og små bevoksninger? På jorde med ringe produktionsevne f.eks. sandjord Lavbundsarealer typiske våde områder Kanter og ved skel Sandbanker Besværlige hjørner På store marker, inddeling i mindre enheder. Omkring bygninger For vildtet, (etablere biotoper og korridorer for vildtet) Osv.

Eksempler på bestand-, ammetræer og buske.

Kendetegn/funktion for bestandtræer og ammetræer. Storm fast og vindstabile Blivende træer i læhegnet Hårdføre med frost, salt og vind Vokser langsomt og bliver gamle Skal helst være hjemmehørende træer. Hurtig voksende Bliver ikke særlig gamle Fjernes i løbet af 10-15 år. Skabe læ for bestand træerne Skygge ukrudt væk Skal helst være hjemmehørende

Eksempel på opbygning af et læhegn.

Afstand mellem læhegn og lævirkning. (højde gange 30 = læ virkning)

Hulprocent og læ område.

Beskæringstekniker i læhegn og bevoksninger Udtyndning af tætte grenpartier Opstamning Beskæring af store træer Foryngelsesbeskæring – nedskæring Foryngelsesbeskæring – udtyndning ofte 1/3 af de ældste grene.

Beskæring af amme træer

7 trin i beskæringen Fjern døde grene Fjern syge grene Fjern skadede grene Fjern krydsende grene Fjern vanris og piskere Tynd ud i tætte grenpartier Formbeskæring HUSK: Vær hellere for forsigtig, end for voldsom.

Vindens indflydelse på dyrkningsforhold.

Hvorfor vedligeholdelse af læhegn Sikre optimal hulprocent og herved opnåelse af bedste læ virkning Holde læhegnet sundt og levedygtigt i mange år. Løbende vedligeholdelse så formålet opretholdes. Skabe lys, føde og dækning til vildt.

Korrekt afskåret gren. 3. snit!

Gruppearbejde praktisk og teoretisk Gruppeopgave omkring læhegnet. Med udgangspunkt i: Artiklen: Plej hegnene for vildt elev, udleverede PP, folderen: Vedligeholdelse af løvtræshegn skal I løse nedenstående spørgsmål. Identificere træer og buske ud fra udleverede planteliste, kortet og materialer på elevplan. Beskriv hvad et ammetræ og bestandtræ er. Se bogen ”Levende hegn”. Hvad er amme træets og bestand træets funktion i læhegnet/bevoksningen? Hvilken funktion har buske i læhegnet/bevoksningen? Beskriv og vis (billeder eller tegninger), hvordan læhegnet er opbygget på gruppens område. Hvilken funktion har læhegnet for vildtet, afgrøder og beplantninger op til læhegnet. Kom ind på: Læhegnets læ virkning, indflydelse på temperaturen, indflydelse på fordampning af vand. Tag før og efter billeder af læhegnet og forklar formålet med plejen af læhegnet. Kom bl.a. ind på Hulprocent, amme træer, bestand træer og buske. Mod vest og ved haven skal der tyndes forsigtigt. Planlæg hvordan I vil gennemføre den praktiske pleje. Inden I påbegynder arbejdet, går jeg igennem områderne sammen med de enkelte grupper. Opgaven løses i grupper og afleveres, som en samlet opgave fra hver gruppe. Opgaven afleveres mandag den 3. oktober senest klokken 15.00 i min bakke på kontoret. Der gives en fælleskarakter. Karakteren indgår i den samlede karakter for kulturetablering.

Kort og arbejdsområder Adresse: Nørhedevej 3, 7500 Holstebro. Kontaktperson: Lene tlf.: 20841059. Ca. 800 meter læhegn, 3 rækket. Hold Arbejdsområde. Se Kort og planteliste. 1 Jón, Morten, Søren & Anika Skovgruppe 2 Kim, Brian, Jonathan, Stefan. 3 Esben, Laarsi, Joachim og Nicklas 4 Jesper, Camilla, LouAnn og Tine 5 Rune, Chris

Kort.

Planteliste. Træer og buske i læhegnet. Kategorisering Kvalkved Eg Fuglekirsebær Rose Rødel Lind Fjeldribs Tjørn Pil Slåen Hassel Rødkornel Busk Bestandtræ Ammetræ Træ / busk Ammetræ Træ / busk

Materialer. Se elevplan.