Tagformer i forskellige lande

Præsentationer af emnet: "Tagformer i forskellige lande"— Præsentationens transcript:

1

2 Tagformer i forskellige lande
Vi skal i denne omgang beskæftige os med tage Find via nettet eller i klassens billedkartotek mange eksempler på hustage Find eksempler på hustage i forskellige dele af verden Hvordan ser de ud i lande, hvor det regner meget? Hvordan ser de ud i lande, hvor det ikke regner meget?

3 Tagformer i forskellige lande
Hus i: ___________________________ Hvad er typisk for taget på dette hus: ____________________________________ ____________________________________ ____________________________________ ____________________________________ ____________________________________ Find andre eksempler på nettet

4 Typiske tagformer i Danmark
Undersøg på nettet hvilke tagformer der findes i Danmark Gå en tur i kvarteret omkring skolen eller brug klassens billedkartotek og tag billeder af mindst 3 forskellige tagformer Lav en side, hvor de forskellige tagformer præsenteres. Find fordele og ulemper ved hver form

5 Tag og spær Tag Bygningsdel, der ligger hen over huset for at beskytte det mod nedbør, blæst, temperatur- svingninger.  Ligger på et skelet – en tagkonstruktion – der kaldes SPÆR.

6 Tag og spær Spær Skelet eller gitter, som taget ligger på
Materiale (træ/evt. stål): skal være let, stærkt, holdbart skal kunne modstå vinden (suger og trykker) skal yde sikkerhed mod brand skal kunne holde til regn, sne, smeltevand skal kunne modstå fugt udefra skal kunne modstå fugt indefra (madlavning, vask, badning, sved og udånding)

7 Tag og spær Konstruktionsmåder: Hovedtyper: Fladt tag (bjælker)
Gitterspær Hanebåndsspær

8 Tag og spær 1. Fladt tag Hælder 2 - 10 grader Der lægges bjælker på
Problem: smelte- og regnvand skal væk

9 Tag og spær 2. Gitterspær (hældningstag): Hælder 10 - 45 grader
Problem: tagetage kan ikke udnyttes Fordel: stor spændvidde med ”små” træstykker

10 Tag og spær 2. Gitterspær (hældningstag):
Gitterspærets bestanddeles betegnelse: 1. Spærhoved (trykstang) 2. Spærfod (trækstang) 3. Diagonal (trykstang) 4. Diagonal (trækstang) 5. Sømbeslag 6. Udhæng 7. Kip

11 Tag og spær 3. Hanebåndsspær Hælder 40 - 50 grader
Fordel: man kan udnytte tagetagen

12 Beregning af afstande mellem spær
I skal nu have sat spær på jeres hus. For at taget skal blive stabilt, er det vigtigt, at afstanden mellem spærene er den samme i hele husets længde. Start med at måle husets fulde længde: _________________ cm Mål gavlenes tykkelse: _________________ cm  Udregn afstanden mellem gavlene: _________________ cm Spærene skal sidde mellem gavlene. Der skal sidde et spær tæt op ad hver gavl. Spærene har en tykkelse på 1 cm.

13 Beregning af afstande mellem spær

14 Beregning af afstande mellem lægter
Når spærene er sat på, skal lægterne fordeles. Spærene er ca. 26 cm lange. Første lægte skal placeres helt oppe ved kippen Lægterne er 1 cm brede. Hvor stor bliver afstanden mellem lægterne, hvis der skal være 5 lægter på hver tagside? Sidste lægte skal sidde ved enden spærerne 14

15 Mål vinklerne i trekanterne
Du skal bruge din vinkelmåler 15

16 Tryk og spændvidde Tower Bridge, London Millennium Bridge, London
Golden Gate Bridge, San Francisco Brooklyn Bridge, New York 16

17 Tryk og spændvidde Tower Bridge, London Millennium Bridge, London
Golden Gate Bridge, San Francisco Brooklyn Bridge, New York 17

18 Tryk og spændvidde På den næste side, ser du en lille tegnefilm, der viser hvad der sker, hvis broen eller tagspæret er konstrueret forkert. Klik dig frem! 18

19 Tryk og spændvidde Her ses en bro uden støtte
Når noget tungt ”kører” over, kan vejbanen ikke holde til vægten. Vi laver en ny bro - en hængebro, hvor kablerne er med til at holde vejbanen. Nu kan den holde til vægten. 19

20 Inden du går videre! Lav opgaven på arket, hvor du skal prøve at lave et spær. 20

21 Konstruktionsprincip for fritbærende gitterspær
21

22 Jobkartotek Mit job: Jeg arbejder med: Min arbejdsplads:
Min arbejdsplads: Min arbejdstid:  Min uddannelse: Det er særlig sjovt ved mit arbejde, at: Det skal man passe på: 22

23 Isoleringsforsøg Besparelser på varmeforbruget
Hvis man vil spare på varmen er der flere muligheder: Varmeforbruget kan mindskes ved at nedsætte rumtemperaturen. I moderne byggeri er en temperatur på ca. 20 grader passende. Prøv at måle temperaturen hjemme hos jer selv! Varmeforbruget kan også mindskes ved at spare på det varme vand. Prøv at tage tid på, hvor længe du er om at tage et brusebad. Kan det gøres kortere? Den største besparelse på varmeudgiften fås dog ved at isolere boligen. 23

24 Isoleringsforsøg Et lille forsøg viser, hvor godt luft, sand, aviser og mineral/glasuld isolerer: Materialer 4 mindre bægre med låg og 4 store bægre, 4 lange termometre, sand, en avis, mineral-/glasuld, kogende vand og et ur.  Fremgangsmåde Fyld forskelligt isoleringsmateriale i bunden af de store bægre. Sæt et lille bæger i hvert stort bæger og læg isoleringsmaterialet rundt om det lille bæger, så materialet når op til kanten af det lille bæger. Hæld kogende vand i det lille bæger, sæt låg på og før termometret igennem låget og ned i det kogende vand. Aflæs temperaturen med 5 minutters mellemrum. 24

25 Isoleringsforsøg Luft Sand Aviser Isoleringsmateriale 5 10 15 20 25
Mineraluld/ glasuld Hvad viser de 4 forsøg? (fra Faktor-emnehæftet Matematik og din bolig 8-10)