Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.

Præsentationer af emnet: "Vildt/landskab Beplantninger i landskabet."— Præsentationens transcript:

1 Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.

2 Program Gennemgang af forløbet Gennemgang af PP og materialer
Ekskursion. Ud og se forskellige natur og vildtpleje tiltag. Gruppearbejde med opgaven Opsamling og evaluering Opgave aflevering og bedømmelse.

3 Program Dag Emne Fredag den 2. marts
Opstart, gennemgang af program, opgaven og PP. Torsdag den 8. marts Ekskursion formiddag. Opstart opgaveløsning på egen ejendom. Fredag den 9. marts Opgaveløsning på skolen. Fredag den 16. marts Opgave aflevering.

4 Brandmandens lov Bevar værdifulde arealer med høj naturværdi
Beskyt, og forbedre delvist ødelagte arealer med potentielt høj naturværdi Genopret, og etabler ny natur.

5 Bevar værdifulde arealer med høj naturværdi
Gamle træer og bevoksning Markveje Små vandhuller Læhegn Krat Og selvfølgelig alle beskyttede naturtyper i naturbeskyttelsesloven. (vis areal info)

6 Beskyt, og forbedre delvist ødelagte arealer med potentielt høj naturværdi
Beskyt alle de eksisterende værdi fulde arealer og forbedre dem ved f.eks. Plante huller til i læhegn Nedskæring af pil der er ved at lukke et vandhul Pleje af overdrev så de ikke vokser til Fjerne uønskede arter som f.eks. glansbladet hæg og rynket rose.

7 Genopret, og etabler ny natur.
Etabler vildtremisser Etabler læhegn Etabler skov Etabler små søer og vandhuller Etabler vildt striber Fri læg bække som er rørlagt. Fjern dræn så der igen skabes våde enge. Lav aktiv naturpleje med afgræsning så overdrev og enge bevares.

8 Vildtets krav Tilgang til føde Ro Vand Læ Skjul / dækning
Tilstrækkelig plads Ynglemuligheder

9 Vildtets behov Hønsefugles behov • Redebiotop med tæt vegetation og god dækning. • Insektføde, som kyllingerne udelukkende lever af de første 14 dage. • Grøntføde og frøføde i form af friske skud, spildfrø og frøsættende enårigt ukrudt året rundt. • Soleksponerede arealer. • Vinterdækning i form af tæt krat og vegetation. Harers og råvildts behov • Adgang til frisk græs, urter og knopper hele året. • Krat, læhegn og mindre bevoks-ninger, der yder god dækning og er tætte i bunden. Svømmeænders og vadefugles behov • Svømmeænder foretrækker lavvandede områder, hvor de kan nå bunden og søge føde. • Ællingerne tager mest insekter og krebsdyr, mens de voksne overvejende tager planteføde. • Vadefugle trives godt på afgræssede og fugtige arealer med halvhøj vegetation, som drives ekstensivt. Føden består af orme, snegle og insekter. • Skovsneppen yngler helst i ung løvskov med fugtige partier, hvor den kan finde føde, som mest består af regnorme, men også insekter, larver, frø og plantedele. • Om vinteren søger skovsneppen føde om natten på græsarealer med mange regnorme.

10 Hvorfor små beplantninger? Formålet ved beplantninger?
Gøre landskabet mere beboeligt Mindske sandflugt Sikre frugtbarhed, dyrkningsværdi Bedre vandbalance og varmebalance. Øget optagelse af næringsstoffer Beskyttelse af beplantninger og afgrøder Opfange forurenede støvpartikler og dæmpe støj Øget landskabsværdi Øget læ Brænde og biomasse Mindske sne fygning Øget jagtudbytte, biotoper og ”veje” for vildtet

11 Hvor vil det være naturligt at etablere læhegn og små bevoksninger?
På jorde med ringe produktionsevne f.eks. sandjord Lavbundsarealer typiske våde områder Kanter og ved skel Sandbanker Besværlige hjørner På store marker, inddeling i mindre enheder. Omkring bygninger For vildtet, (etablere biotoper og korridorer for vildtet) Osv.

12 Valg af træart. Eksempler på bestand-, ammetræer og buske.

13 Kendetegn/funktion for bestandtræer og ammetræer.
Storm fast og vindstabile Blivende træer i læhegnet Hårdføre med frost, salt og vind Vokser langsomt og bliver gamle Skal helst være hjemmehørende træer. Hurtig voksende Bliver ikke særlig gamle Fjernes i løbet af år. Skabe læ for bestand træerne Skygge ukrudt væk Skal helst være hjemmehørende

14 Eksempel på opbygning af et læhegn.

15

16

17 Vildtremisser Din vildtremise skal bygges op efter fire enkle grundprincipper: Luk solen ind. Hold vinden ude. Skab en varieret plantesammensætning. Skab foder til vildtet.

18 Fremgangsmåde, når du planter vildtremise:
Sørg for, at der er et åbent areal midt i remisen. Buskene (fx. Dunet gedeblad, rose, Rød kornel og Hassel) plantes i 2 rækker udenom remisen og skal fungere som primære lægivere; en såkaldt “fodpose”. Der bør være minimum 1 m mellem planterne og ikke over 1 - 1,5 m mellem rækkerne. Det er vigtigt, at du planter 2-4 af samme art efter hinanden i rækken. På denne måde får de enkelte arter mere karakter, når remisen er nogle år gammel. Der må gerne være hul i denne fodpose, bare det ikke er mod vest. Der bør desuden bruges ca. 25 hjælpetræer fx. Rødel spredt jævnt i fodposen. De skal fungere som ammetræer og trække de andre planter bedre i gang. Ammetræerne skal fjernes, når de er ca. 5 m høje og generer buskene. Træer og buske (fx. Mirabel, Sargentsæble, Slåen og Eg) plantes som en spredt kant ca m inden for fodposen. Sørg også her for at plante arterne i små grupper og springe areal over, så der bliver “huller” mellem grupperne. Plant gerne på 1,5 x 1,5 m i grupperne. De resterende 25 Rødel bør bruges som ammetræer i disse smågrupper. Plant 2-3 grupper fx. Lærk og Sitkagran i remisens midterområde. Planteafstanden må gerne være forholdsvis stor i grupperne f.eks. 1,5 x 2,0 m for at sikre, at træerne holder sig grønne helt ned til jorden. Dette sikrer godt læ til råvildtet, også om vinteren, samt nattesæde til fasanerne.

19 Vildtremisser

20

21 Vildtremisse forslag (1000 kvadratmeter)
Buske  (25 stk/hver) Frugt/bær (25 stk/hver) Nål/løv og hjælpetræer (50 stk/hver) Dunet gedeblad Mirabel Rødel Mangeblomstret rose Sargentsæble Lærk Rød kornel Slåen Sitkagran Hassel Eg

22

23 Skoven for vildt Man kan ikke se skoven for bare træer og hvad så?
Skab variation Skab lys åbne arealer Plant varieret med hjemme hørende planter Etabler skovbryn opbygget som et læhegn i etager Etabler foder spor / mini marker / vildt agre / vildt striber Nedskæring af f.eks. Pil og birk så de laver nye skud. Kan fint fungere sammen med produktion af pyntegrønt, juletræer og produktions af træ

24 Beskæringstekniker i læhegn og bevoksninger
Udtyndning af tætte grenpartier Opstamning Beskæring af store træer Buske: Foryngelsesbeskæring – nedskæring Buske: Foryngelsesbeskæring – udtyndning ofte 1/3 af de ældste grene. Udtyndning i bevoksninger Vigtigt: Husk at fjerne ammetræer inden de bliver for store og udkonkurrere bestandtræer og buske.

25 7 trin i beskæringen Fjern døde grene Fjern syge grene
Fjern skadede grene Fjern krydsende grene Fjern vanris og piskere Tynd ud i tætte grenpartier Formbeskæring Udtyndning i bevoksninger Fjerne ammetræer HUSK: Vær hellere for forsigtig, end for voldsom.

26 Beskæring af amme træer

27 Korrekt afskåret gren. 3. snit!

28 Hvorfor vedligeholdelse af bevoksninger
Sikre optimal hulprocent i læhegn og herved opnåelse af bedste læ virkning Holde læhegnet og bevoksninger sunde og levedygtigt i mange år. Løbende vedligeholdelse så formålet opretholdes. Skabe lys, føde og dækning til vildt. Skabe øget produktionsmæssig værdi

29 Hvad kan I gøre i praksis:
Lad vær med at pløje helt ud i veje og helt ned til vandløbene Pas på de små bevoksninger. Plej dem og få vejledning i, at gøre det rigtigt. Bevar læhegn. Få hjælp og vejledning til, at udfører den rigtige pleje Bevar de små vandhuller Husk: fjerner i et træ så plant et nyt et andet sted. Lav sprøjtefri randzoner, Udyrket stribe, Faunastriber, Vildtstriber, Barjordsstriber, Insektvolde, Lærkepletter og Efterafgrøder Etabler nyt. Læhegn, skov, krat, vildtstriber osv.

30 Opsamling / Konklusion (Elevbaseret)