begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018

Præsentationer af emnet: "begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018"— Præsentationens transcript:

1 begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018
Da foder har indflydelse på sundhed, velfærd, arbejdsmiljø og desuden udgør 80 % af de variable udgifter, er det af afgørende betydning for dyr og økonomi at have grundig indsigt i emnet foder. Før vi for alvor kan analysere og vurdere foderets ”værdi” skal vi kende til de begreber der anvendes når vi snakker foder til grise. Formålet med dette PP og emnet Begreber” er at få indsigt i nogle at de mest anvendte begreber vedr. svinefoder. Samt få en fornemmelse af hvilke faktorer vi som svineproducenter kan påvirke.

2 Hvad ved I om begreberne?

3 foderbegreber Aminosyrer Energikoncentration Daglige behov Råvarer
Vitaminer Daglige behov FEso Mineraler FEsv Foderudnyttelse Normer Kalorier Fordøjeligt Fæces Denne slide er tænkt som opvarmning til de mange begreber. De sorte ord er et udpluk som vises. Ved samtale på klassen ”varmer” vi op ved at høre elevernes forhåndskendskab til begreberne og gerne med eksempler fra deres hverdag. Efter en snak om de sorte ord kommer de fire øvrige ord ind og disse ord er dem som er mest anvendt. På 2hf uddybes med øvelser/opgaver og denne slide er med på 2hf med endnu flere begreber.

4 FEsv = Foderenheder til svin i vækst FEso = Foderenheder til søer
Fesv og FEso Hvad betyder det? Energi!!!!!! FEsv = Foderenheder til svin i vækst 1 Fesv = 7380 KJ 1 FEso = 7700 KJ FEso = Foderenheder til søer 1 KJ = 0,239 Kcal 1 KCAL = 4,184 KJ En kalorie er defineret som den energi der kræves til opvarmning af 1 gram vand 1 grad celsius fra 14,5 °C til 15,5 °C Svarene kommer ind som animationer Få en snak om hvor meget energi de selv har brug for og om de evt. tæller kalorier FEsv, foderenheden for grise i vækst: smågrise og slagtesvin FEso, foderenheden for søer, orner og polte over normal slagtevægt. Forklar sammenhængen mellem kalorier – kilojoule og Foderenheder 1 Fesv = 7380 KJ 1 FEso = 7700 KJ Detaljer og ligninger findes her: 1 KJ = 0,239 Kcal 1 KCAL = 4,184 KJ 1 gram protein indeholder 4 kcal. 1 gram kulhydrat indeholder 4 kcal. Og 1 gram fedt indeholder 9 kcal. 1 gram protein indeholder 17 KJ. 1 gram kulhydrat indeholder 17 KJ. Og 1 gram fedt indeholder 37 KJ.

5 Energikoncentration FEsv/kg, FEso/kg, kJ/kg, kcal/kg = energiindhold i 1 kg foder Hvilke faktorer påvirker energikoncentrationen i en foderblanding? De valgte råvarers indhold af kulhydrater, fedt og protein Tørstof-/vandindhold Der vises en løsning og i fællesskab sammenlignes med elevernes notater

6 Opgave - Daglig foderoptagelse
Hvad betyder det? Hvilke faktorer påvirker daglig foderoptagelse? Her får eleverne tid til at notere nogle stikord før næste slide vises..

7 Svar - Daglig foderoptagelse
Hvad betyder det? FEsv/dag eller FEso/dag Hvilke faktorer påvirker daglig foderoptagelse? Alder Vægt Køn Dyregruppe Temperatur Cyklustidspunkt Sundhed Hygiejne Smag Adgang til vand Foderkurve Foderets energikoncentration Der vises en løsning og i fællesskab sammenlignes med elevernes notater.

8 Foderoptagelse / foderudnyttelse
Den daglige foderstyrkes indflydelse på daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent Kilde: Anni Øyan Pedersen, VSP Lavet med udgangspunkt i fodring af slagtesvin, er denne figur med for at illustrere hvorfor det er så svært at finde det optimale punkt. Figuren viser sammenhængen mellem foderforbrug og tilvækst og afhængigt af prisen, vil der være et optimalt område. Figuren er gældende for slagtesvin fra ca. 60 kg, og bruges f.eks. Til at fastsætte en vådfoderkurve for at sikre at grisene fodres restriktivt for at sikre et lavt foderforbrug samt en optimal kødprocent. Dette er specielt gældende for vådfoder, da grise kan optage mere vådfoder end tørfoder. Figuren viser også, at hvis de bare vokser langsomt nok (f.eks. syge grise), vil kødprocenten blive høj.

9 Opgave - Normer Hvad er normer for næringsstoffer? Hvordan angives de? Hvilke faktorer påvirker normerne? Viden om normer er afgørende for grisenes trivsel, sundhed og effektiviteten. Underforsyning (og indimellem overforsyning) kan betyde lavere tilvækst, dårligere foderudnyttelse, mere diarre, svage ben, problemer med reproduktion og andet. Start med at spørge eleverne om de ved, hvad normer er, og hvordan de fastsættes. Tag en snak om eleverne har eksempler på, hvor underforsyning af et givent næringsstof har forårsaget problemer.. Diskuter med eleverne om det handler om økonomisk optimale normer eller blot produktionsoptimale. Normerne bliver kun ændret når der forventes en økonomisk forbedring.

10 Svar - Normer Hvad er normer for næringsstoffer? Anbefalede mængder af næringsstof. Fastsat ud fra undersøgelser og litteraturgennemgang. (Behov + sikkerhedsmargin = norm) Hvordan angives de? De angives altid pr. FExx enten som tilsat (vitaminer), fordøjelig (f.eks. aminosyrer, protein og fosfor) eller totalmængde (mineraler) Hvilke faktorer påvirker normerne? Forsøgsresultater Dyregruppe der fodres Dyrenes alder og vægt og hvor i cyklus de er Obs!! Husk Normer for aminosyrer tillægges ikke en sikkerhedsmargin af prismæssige årsager. Sikkerhedsmargin er kun gældende for vitaminer og mineraler. Sikkerhedsmargin bliver mindre og mindre da man bliver bedre og bedre til at lave korrekte profiler af eksempelvis mineralindholdet. F.eks. Er der ikke længere sikkerhedsmargin på fosfor. Under hensyntagen til lovgivningen opfyldes normen med tilsatte mængder uanset om det mikromineraler eller vitamine Der vises en løsning og i fællesskab sammenlignes med elevernes notater