Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.

Præsentationer af emnet: "Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke."— Præsentationens transcript:

1

2

3

4 Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det?
HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? Jeg vil kort forklare hvad HNV-scoren er og hvad der er afhængig af og hvad den har af betydning for jer økonomisk. Den er her for at blive

5 HNV = High Nature Value = Høj naturværdi Værdi fra 0-13 Point for
Landskab (3) Driftsform (2) Plantearter (3) Bilag II og IV + rødlistede arter (2) Mobile arter (1) Mulige levesteder (3) Formålet er at få overblik over hvor naturen er og så prioriterer den. Den står for High Nature Value – altså skal vise hvor vi har Høj naturværdi, og formålet er at kunne prioritere indsatsen = plejen af lysåben natur. Vi skal prioriterer at beskytte de områder, der har natur og det skal belønnes. Målet med landdistriksmidlerne er at det skal give mere biodiversitet. Scoren kan have en værdi fra 0-13, Den bygge på 4 områder. Landskab, mulige levesteder – aktuelle arter og så driftsformen, Det lyder som et ok system, Lad os se på et aktuel sted – på miljøportalen kan vi gå ind og finde disse oplysninger

6 Vi ser her på en beskyttet eng, og farverne viser hvilken score områderne har. –ved at trykke på en område kan vi så få at vide hvad der ligger bag. Her på de små områder har det en score 5 – forklare listen

7 Dette kort ligger til grund for at modtage ekstra plejetilskud til at afgræsse områderne – Her har jeg sat markblokken ind, for det er ikke en vægtet tilskud, men bage 0,1 ha af marken har en høj nok score på 5 kan man ansøge. I dette tilfælde vil man kunne lave en mark, som indeholder min. 0,1 ha med score 5, men det er afhængig af hvem der ellers søger om man kan få tilsagnet. – Dem med højest score har først prioritet – for den bedste natur skal prioriteres højest Giv eksempel hvis markblokken var delt mere op!!

8 Det næste eksemple er vest for Århus – er er farverne lidt anderledes
Det næste eksemple er vest for Århus – er er farverne lidt anderledes. Vi ser på baggrunden igen – det der er forskel er højere score og det er i dette tilfælde plante, rødlistede arter og bilag II arter – der skal kun være få registreringer og dette er ikke kommunen registreringer- Planterne har en rimelig status, men ikke ovenud super.

9 Bilag II og IV rødlistet
Faktor Mulige Point Eng Overdrev/hede Areal 1 km fra kyst Landskab 3 1 0-1 1-2 driftsform 2 Mulige levesteder 2 -3 2-3 Plantearter Mobile arter Bilag II og IV rødlistet For lige at se det på skema form. Gennemgå hvad der ligger bag. Så ser vi her i denne kolonne de mulige point – de 3 øverste har vi kendskab til på alle arealer for hele landet – det er værre med de nederste – De tre første punkter kan være nok til at søge, men ikke for en hede foreksempel. Det er svært at gøre så meget ved disse parameter, det eneste er at man kan drive det økologisk. De næste parameter, som bygge på det kendskab til naturtilstanden er dem der sortere egnede arealer til tilskud til. Derfor er kendskabet til naturen væsentlig og følger godt i tråd med formålet om at beskytte der hvor der er natur- biodiversitet skal beskyttet og prioriteres – Det hænger altså godt nok sammen. Udfordringen er bare at kendskabet ikke er der alle steder og derfor er det på et uoplyst grundlag at arealer bliver prioriteret til og fra.

10 Arealer udenfor Natura 2000 i 2015
Arealer m. grundbetaling Arealer u. grundbetaling og nye naturområder. HNV score 5< = 3450 kr. 2600 kr. HNV score <6 1800 kr 0 kr Hva så hvis vi ser på økonomien i forhold til om HNV- er stor nok til at give en indtægt. Dette er jo fair nok i forhold til formålet med at give til de arealer man prioriterer, men i forhold til at det er lidt tilfældigt om alle oplysningerne er klar Så dan så det ud i 2015, men grænsen for hvilken katagori vi ligger i er afhængig af antal ansøger. Dette gør det usikkert i ens budget og særligt på arealer der skal bydes på. *Der bliver administreret i forhold til et ikke oplyst grundlag. Dem med gode forbindelser får penge for samme natur som dem der ikke har forbindelser.

11 Eksempel Engareal på 25 ha, der kan fodre 30 kvier
10 ha med grundbetaling 15 ha u. grundbetaling tilskud Tilskud pr. kvie Omkostning pr. kvie Indtægter fra arealerne pr. kvie 10* *2600 73500 kr. 2600 kr. X kr. 2600-x 10*1800 18000 kr. 600 kr. Y kr. 600-y Det der gør forskellen. Er der forskel på x og y? Der er væsenlig forskel på og 600 kr. Jeg har her taget udgangs på i en eng, som har en rimelig foderværdi til 30 kvier. Jeg er ikke økonom, men for at tage det jeg kan overskue, så vil det der gør forskellen på et areal klart være tilskudskronerne, der vægter højt. Der kan selvfølglige også være arealer, hvor driften kræver flere flytninger eller større skade på hegn m.m. Men hvis der kan opnås et fuldt tilskud, så er der også noget at betale ekstra omkostninger med, men hvis de ikke er der, så er der ikke noget at gøre godt med. Det er tilskudskronerne, der vil gøre forskellen for økonomien, for omkostningerne til transport, tilsyn, hegn – kan måske varierer fra sted til sted, men plejetilskuddet har en væsentlig betydning for økonomien. Og derfor gør usikkerheden det kan fås eller ej en stor forskel.

12 Udfordring ved HNV Manglende kendskab til naturindhold
Usikkerhed på hvad scoren skal være for at det giver 1650 eller 2600 kr. Usikkerhed på om et naturareal overhovedet giver et arealtilskud – særligt enge, hvor grundbetaling er usikker. Markblokke deles unødigt op

13 Hvad kan vi gøre, og hvad er der gjort
Kommunernes indsats i forhold til plante-registrering Ekstra ressourcer Hvordan kan vi påvirke dette Kendskab til bilag II, IV og rødlistede arter Jeres fokus på markblok opdeling Central påvirkning af muligheder i markblok opdelingsregler (Seges) Fjerne usikkerhed, hvilken score der giver tilskud (påvirkning af Naturehverv) Kommunerne har en central rolle i forhold til at sikre at der kommer en fair fordeling af tilskudskronerne. Hvad er der gjort : Holstebro og Herning har sat penge af i 2015 og Holstebro – 32% af §3 arealer Herning – nye registreringer på 1800 ha Lemvig, Struer, Ringkøbing Skjern – pletvise tiltag

14 Kan vi benytte os af hvad der ellers sker?

15 Her ses resultatet – indtil videre – Det er ikke i Lemvig og struer der er størst fokus Det er ikke fordi naturen mangler tvært imod – Vi har brug for en opbakning til at få samarbejde på tværs for at få fokus på at registrer – Pasivitet har konsekvenser…. Dette projekt ændre ikke HNV- scoren, men kan vi få mere fokus på at registrer væsentlige arter for HNV-scoren – i vores område. Få alminindelig folk til dette og nørder til at registrer de væsentlig … Få et samarbejde op med DN- eller DOF for at gøre noget Hvordan får vi politikere i vores

16 Hvad er det vi – Danmark vil have
Hvad er det vi – Danmark vil have ?? Er det denne lysåbne eng, hvor det er muligt. Kan kommunerne bære konsekvensen af hvad HNV- bliver skyld i –lidt groft sat på spidsen.

17 Biologer på tur efter den tabte lysåbne natur???
Eller er dette her også iorden

18 Debat Gode ideer og ressourcer Eksempler der batter