Jobcenterets rolle i dit sygdomsforløb Dorthe M. Clausen, Jette R. Hansen og Tina B. Christiansen

Hvem er vi? Dorthe: oplæg vedr. sygedagpenge Jette: oplæg vedr. jobafklaringsforløb Tina: oplæg vedr. ressourceforløb

Sygedagpenge Hvad er sygedagpenge? Kortvarig og midlertidig ydelse Sygemelding fra arbejde eller a-kasse Uarbejdsdygtig, grundet egen sygdom jf. §7 i sygedagpengeloven: ”Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.”

Sygedagpenge Hvad sker der under et sygedagpengeforløb? Lægelige oplysninger: Første lægeerklæring LÆ285 er lovpligtig. Der udover indhentes der løbende lægelige oplysninger til belysning af sagen. Opfølgningssamtaler og fællesmøder Som udgangspunkt afholder der personlig samtale hver 4. uge. Dog kan denne erstattes af en telefonisk samtale, såfremt man er i aktivitet eller sygdom forhindrer personligt fremmøde. Der er endvidere mulighed for fællesmøder, med relevante personer.

Sygedagpenge Iværksættelse af tilbud i forløbet: Lehmann & partners Quick Care Mentor Fastholdelsesteam Praktik Delvis raskmelding Ny jobfunktion eller midlertidig omplacering til skåneopgaver

Sygedagpenge Støtteordninger uafhængig af forløb Ved risiko for sygemelding, kan man få besøg af en fra fastholdelsesteamet §56-aftale om dagpengerefusion fra første sygedag Personlig assistance Mulighed for støtte til arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning Støttekontaktperson Udskrivningsmentor. Såfremt du udskrives fra psykiatrisk afdeling, har du ret til mentor 3 måneder inden udskrivelse og 6 måneder efter udskrivelse

Sygedagpenge Retten til sygedagpenge bortfalder jf. §21 i Lov om sygedagpenge Så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet Så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen Hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen

Sygedagpenge Revurdering ved 22 uger Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Inden revurdering tages der stilling til evt. mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden Opfylder den sygemeldte ikke en af forlængelsesmulighederne og er personen fortsat uarbejdsdygtig, har personen ret til jobafklaringsforløb med ressource-forløbsydelse

Sygedagpenge Forlængelsesmuligheder jf. §27 i Lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 1 Forlængelse kan kun ske, hvis der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som kan forventes at føre til, at sygedagpengemodtageren kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår § 27, stk. 1, nr. 2 Når det anses for nødvendigt, at afklare den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 69 uger. Det er afgørende, at kommunen vurderer, at det er realistisk, at der kan iværksættes en reel afklaring af arbejdsevnen, inden udløbet af forlængelsesperioden.

Sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3 Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes arbejdsdygtig inden for 134 uger. Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengene, at der efter en lægelig vurdering er en sikker begrundet forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i samme omfang som før sygemeldingen, inden for 134 uger, regnet fra datoen for varighedsbegrænsningens indtræden. Dvs. der skal foreligge en realistisk behandlingsplan samt en vurdering af om sygemeldte kan forventes at følge den.

Sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 4 Når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension § 27, stk. 1, nr. 5 Når en læge har vurderet, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom

Sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 6 Når der er rejst en sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Fokus på uarbejdsdygtighedsbegrebet (§ 7), uanset om der kører en arbejdsskadesag § 27, stk. 1, nr. 7 Når der er påbegyndt en sag om førtidspension

Sygedagpenge Partshøring, jf. forvaltningslovens § 19. Inden der træffes afgørelse i en sag, skal den sygemeldte have mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne, som man formoder personen ikke har kendskab til, og udtale sig om dem. Afgørelse Såfremt der ikke tilkommer nye oplysninger til sagen i forbindelse med partshøring, træffes den påtænkte afgørelse. Klage Der er mulighed for at klage over en afgørelse. Dette skal ske indenfor 4 uger, fra afgørelsestidspunktet.

Jobafklaringsforløb Personkredsen for jobafklaringsforløb Sygedagpengemodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, som har modtaget sygedagpenge over 22 uger inden for 9 måneder og Ikke opfylder betingelserne for forlængelse, og ikke skal visiteres til revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension Personer, der er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge over 22 uger inden for de seneste 9 måneder (gensygemeldinger)

Jobafklaringsforløb Lovgivning: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 12b §§ 68 d – 68 g. Hvad er et jobafklaringsforløb? Et jobafklaringsforløb er defineret som et forløb, der skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, og hvor der er taget udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. LAB § 68 f.

Jobafklaringsforløb Rehabiliteringsplan Senest 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløb, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan som skal være udgangspunktet for rehabiliteringsteamets drøftelse. Planen udarbejdes i samarbejde mellem jobcentret og borgeren og skal belyse følgende: Erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse herunder borgerens CV Personlige ressourcer, herunder familie, netværk mv. Borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer Fremtidige ønsker til job og uddannelse. Helbredssituation Vurdering af helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder, og Hidtidige forsørgelseshistorik med udgangspunkt i kommunens foreliggende oplysninger.

Jobafklaringsforløb Rehabiliteringsteamet Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen ved en sundhedskoordinator, og undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov. Aabenraa kommune har to rehabiliteringsteams. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i mødet.

Jobafklaringsforløb Rehabiliteringsteamet skal alene tage stilling til indsatserne i jobafklaringsforløbet og der skal laves en indstilling omkring følgende punkter, som jobcentret sammen med borgeren kan arbejde videre med personens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion personen vurderes at kunne komme i job eller uddannelse, hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål, konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v. der skal indgå i jobafklaringsforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt, og den løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet, herunder behovet for tilbud om mentorstøtte og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver.

Jobafklaringsforløb Varighed og opfølgning Et jobafklaringsforløb kan max vare 2 år – det er muligt at få flere jobafklaringsforløb. Inden udløbet af et jobafklaringsforløb vurderer kommunen, om borgeren har behov for et nyt jobafklaringsforløb Inden borgeren får et nyt jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet lave indstilling om uarbejdsdygtighed og indhold i det nye jobafklaringsforløb Koordinerende sagsbehandler i jobcentret skal varetage den løbende opfølgning og koordinering sammen med borgeren, hvor indsatserne løbende justeres efter borgerens aktuelle situation og behov. Minimum 6 samtaler i løbet af et kalenderår. Intensiv kontaktforløb og samtale med sundhedskoordinator efter 3 ½ år, hvis risiko for jobafklaringsforløb i mere end 4 år. Efter 3½ år skal der gennemføres månedlige samtaler.

Ressourceforløb Lovgivning: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 12 Hvad er et ressourceforløb: Ressourceforløb på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling Et ressourceforløb er et længerevarende, individuelt, tværfagligt og helhedsorienteret forløb for personer med komplekser problemer ud over ledighed, der tilrettelægges efter personens behov. Personkreds: Målgruppen for ressourceforløbet er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Med andre ord personer som er meget tæt på førtidspension. Målgruppen kan også være personer der ikke har en varig begrænsning i arbejdsevnen, men som er "aktuelt udfordret af komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v. og vurderes derfor ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt", Personerne er kendetegnet ved at have komplekse problemer, som ikke vurderes at kunne løses gennem den ordinære indsats, fx via opkvalificeringskurser, revalidering eller fleksjob. De har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Ressourceforløb Varighed: Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed. Behov for meget lange forløb og den nedre grænse på et år skal sikre at der kun visiteret til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Personer under 40 år kan visiteres til flere på hinanden følgende ressourceforløb. For personer over 40 gælder det at de kan få et ressourceforløb, og evt. flere hvis de ønsker det og kommunen finder det relevant. Et ressourceforløb kan bevilges indtil personen når folkepensionsalderen. Alder: Som udgangspunkt ikke være muligt for personer under 40 år at få tilkendt en førtidspension. I stedet skal man forsøge med en indsats i ressourceforløb. Dog vil personer, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspension uanset alder. Førtidspensionister under 40 år, kan få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det, fx det kunne være hvis kommunen så en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kunne opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet

Ressourceforløb Visitation: Der kan først visiteres til et ressourceforløb, når alle andre relevante muligheder for en aktiv indsats i den ordinære beskæftigelseslovgivning, herunder revalidering, har været afprøvet eller er vurderet formålsløse. Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til beskæftigelse/uddannelse, det sociale område og sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt: Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, "Min Plan", revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål. Det er ikke et krav, at kommunen faktisk har anvendt den pågældende indsats forud for visitationen til ressourceforløb. Hvis kommunen vurderer, at personen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke er mulig, skal kommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.

Ressourceforløb Rehabiliteringsplanens indsatsdel - Indholdet i ressourceforløbet: Rehabiliteringsteamet indstiller, hvilke elementer der bør indgå i forløbet, om mål, opfølgning og mentor. Inden et ressourceforløb kan sættes i gang, skal der skal udarbejdes en rehabiliteringsplanens indsatsdel. Denne udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren, på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal, indeholde en fastsættelse af: - Borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse - Hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål - Konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt - Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver

Ressourceforløb Tilbud og aktiviteter m.v. samt opfølgning, skal fastlægges i rehabiliteringsplanens indsatsdel for en periode af mindst 6 måneder ad gangen, og planen skal opdateres løbende. Inden planen endeligt kan udarbejdes skal de respektive forvaltninger have truffet beslutning om den konkrete indsats til personen, som de står for. Dvs. at den normale bevillingsprocedure skal følges, idet det altid er ressortforvaltningen der bevilger inden for deres område. Det skal fremgå af planen hvilken forvaltning der yder indsatsen. Rehabiliteringsplanens indsatsdel vil fremgå som en del af "Min Plan" på jobnet.dk.

Ressourceforløb Indhold i ressourceforløb Ressourceforløbet er tænkt som et udviklingsprojekt. I bemærkningerne til lovforslaget formuleres det således: "Fokus for ressourceforløbet er, at arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet handler med andre ord om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor skal der altid opstilles konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål for personen - også selvom beskæftigelse eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Beskæftigelsesmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet". Det understreges hvor vigtigt det er, at borgeren inddrages og får ejerskab til og indflydelse på sit forløb og inddrages i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet, og at borgeren er en aktiv del af forløbet. De indsatser, som står i indsatsdelen, skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Det vil konkret sige at alle tilbud, hjælpemidler, mentor mv. efter beskæftigelsesloven er til rådighed.

Ressourceforløb Indhold – eksempler: Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte Behandling for misbrug Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach Kurser i at håndtere fx stress/angst Aktivitetstilbud på væresteder Støtte- og kontaktperson Hjælp til boligproblemer Socialpædagogisk bistand, udredning Mentorstøtte Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde) Motion